Netanyahus selektive hørelse

Benjamin Netanyahus inderkreds bliver stadig mindre. Mandag valgte Israels premierminister at opløse landets krigskabinet, der var blevet sat i verden for at kunne træffe hurtige beslutninger og rådføre om krigen i Gaza. Og selvom det ifølge analytikere ikke vil have de store praktiske konsekvenser for den fortsatte, humanitært katastrofale offensiv i Rafah, udstiller det Netanyahus forsøg på at afværge et stadig alvorligere internt politisk pres.

Opløsningen kommer som konsekvens af, at den forhenværende minister og hærchef Benny Gantz og partifællen Gadi Eisenkot fra National Enhed tidligere på måneden valgte at forlade krigskabinettet og den israelske kriseregering. Gantz protesterede højlydt mod, at Netanyahu ikke har fremlagt nogen konkret plan for, hvad der skal ske med Gaza efter krigen – og valgte altså at smække med døren. Dermed forlod en af de mere moderate stemmer også regeringssamarbejdet, hvilket blot har øget indflydelsen fra højreekstremistiske røster som finansminister Bezalel Smotrich og politiminister Itamar Ben-Gvir, der begge taler for at jævne Gaza med jorden.

Officielt går forklaringen på, at krigskabinettet de facto blev overflødiggjort med Gantz’ exit, da det også var ham, der i første omgang havde forlangt dets oprettelse. I stedet vil Benjamin Netanyahu nu lade det nationale sikkerhedskabinet overtage krigskabinettets funktioner. Vel at mærke det sikkerhedskabinet, hvor Smotrich og Ben-Gvir sidder.

Læst med meget optimistiske briller kan den reelle årsag til opløsningen paradoksalt nok være, at Netanyahu dermed har kunnet undgå at tildele de to rabiate høge en plads i selve krigskabinettet, hvilket ville være blevet set som et yderst kontroversielt træk. Samtidig vil Netanyahu stadig kunne afvikle uformelle møder for en mere lukket kreds uden for sikkerhedskabinettet og dermed alligevel holde Smotrich og Ben-Gvir ud i strakt arm. Den mere nedslående læsning er snarere, at Netanyahu ved at skrinlægge krigskabinettet har centraliseret sin magt yderligere, skabt et større ekkokammer og givet sig selv fornyet rygdækning til at fortsætte bombardementerne i Rafah – og potentielt indlede en ny offensiv mod Hizbollah i Libanon.

Som protest mod den israelske premierministers beslutning valgte tusindvis af israelere mandag (inklusive oppositionsleder Yair Lapid) at demonstrere i Jerusalem med krav om, at Netanyahu udskriver valg og stopper krigen. Samtidig bliver forholdet mellem regeringen og den israelske hær ifølge Haaretz stadig forværret. Kort sagt mangler Netanyahu atter et projekt, der kan samle tropperne omkring ham og forlænge hans tid ved magten – også så han nok en gang kan udskyde de korruptionssager, der længe har hængt over ham som damoklessværd. Og selvom en krig mod Libanon kun vil bringe endnu mere meningsløs død og ødelæggelse, ser Netanyahu alligevel ud til at overveje den. Samtidig med at han altså har fjernet det krigskabinet, der måske kunne have fået ham på andre tanker. /David Dragsted