Møgungernes sommer

Hvis 2023 var pigens år – hvilket mange medier mente – så må 2024 næsten være poppigernes år. Der er nærmest ikke gået en uge af årets første seks måneder uden en ny plade er udkommet fra en af verdens største popstjerner (well, hvis verdens centrum er USA). Hørte du Kacey Musgraves’ og Beyonces poppede country-plader? Satte du to timer af til at græde til Taylor Swifts seneste hitlistedominerende hjerte-smerte sange? Dansede du i takt med Tyla og Shakira? Eller lyttede du til de nye udgivelser fra Ariana Grande, Dua Lipa og Billie Eilish?

I et tætpakket, glitrende landskab af popudgivelser landede Charli xcxs limegrønfarvede BRAT – oversat møgunge – i sin betænkelige pragt. Udover at være en ret fænomenal plade, så har den formået at fange internettets opmærksomhed i mere end et par dage, hvilket efterhånden er noget af en bedrift.

Så hvad er ingredienserne til en markedsføringskampagne, som selv mellemlederne på LinkedIn “hylder” (som det lyder på LinkedIn-lingo)?

Er det Shrek-æstetikken, som er uimodståelig? Det var den i hvert fald for Storbritanniens grønne parti, der har brugt det kontroversielle albumcover til at promovere sig selv op mod valget. Er det meme-potentialet? Eller musikvideoen med internettets ultimative brat pack, herunder skuespiller Chloë Sevigny, online-darling Julia Fox og influencer Emma Chamberlain?

Uagtet ville al den hype være rimelig ligegyldig, hvis ikke pladen, der landede den 7. juni, kunne leve op til den.

Heldigvis er BRAT hyperpop, når det er bedst. Det er en forvrænget stemme, der vrænger af alt og alle. Og det er helt vildt catchy. Charli er besat (mest af sig selv) det ene øjeblik: “I’m your favorite reference baby.” Og det næste er hun dybt usikker: “‘Cause I couldn’t even be her if I tried/I’m opposite, I’m on the other side.”

En brat er altså ikke bare en karikatur, der ryger tynde cigaretter og ruller med sine eyeliner-markerede øjne. Den her brat er sårbar og ærlig – både når beatet er hurtigt og langsomt. Tempoet går fra klubbanger til en følsom pause på klubbens badeværelse, hvor hun stirrer sig selv i spejlet og ikke er helt tilfreds med det, som hun ser. Og så tilbage på dansegulvet med “Club classics” og “Talk talk”. Det er den følelsesmæssige tyngde, der bl.a. kommer til udtryk på “Sympathy is a knife”, der gør pladen så interessant. Der er ligeledes hjerteskærende og komplicerede følelser på “So I”, der handler om afdøde SOPHIE.

Særligt genialt – både musikalsk og markedsføringsmæssigt – er nummeret “Girl, so confusing”, hvor Charli synger om en anden kvindelig sanger: “Sometimes I think you might hate me/Sometimes I think I might hate you/Maybe you just wanna be me”. Teksten fik folk til at spekulere på, om den pågældende girl var Lorde. “Let’s work it out on the remix”, synger Lorde et par uger senere på remixet af selvsamme sang. “The internet will go crazy”, synger de i kor med henvisning til deres samarbejde. Jeg kan bekræfte.

Året slutter ikke her for kvinder i popmusik. Katy Perry gør comeback i løbet af sommeren, mens Sabrina Carpenter oven på sin seneste stratosfæriske succes udgiver et kort album til august. Lady Gaga og Lorde puster også til rygter om ny musik.

Indtil da har Charli internettet – og måske endda den virkelige verden – i sin hule hånd. Sommer er ikke længere en sæson, men en trend, og der er bred enighed om, at møgunger er på mode. Roskilde Festival fik Charli xcx på programmet som erstatning for hovednavnet Kali Uchis, hvilket nok er årets mest veltimede (om)booking. Så kig efter møgungerne, hvis du befinder dig på Arena næste fredag. /Emilie Ewald