Det er sjældent, at IPC, et globalt initiativ, der måler fødevareusikkerhed, kan overbringe gode nyheder. Heller ikke når de med deres seneste rapport konkluderer, at der teknisk set ikke er tale om hungersnød i Gaza.
I marts advarede IPC om nært forestående hungersnød i den nordlige del af Gaza, og ifølge tirsdagens rapport fra IPC er der fortsat “høj risiko” for hungersnød. 96 pct. af befolkningen på omkring 2,15 mio. mennesker i Gaza er i akut risiko for høje niveauer af fødevareusikkerhed. Samtidig står næsten en halv million af de mennesker over for “katastrofale niveauer af fødevareusikkerhed,” hvilket placerer dem på IPC’s såkaldte femte og højeste trin på skalaen for sult.
Så hvad er teknikaliteterne, der ikke gør dette til hungersnød? Hvorvidt der officielt kan erklæres hungersnød afhænger af det klassifikationssystem, som først og fremmest kræver, at mindst 20 pct. af husstandene i det gældende område har en ekstrem mangel på mad. Derudover skal mere end 30 pct. af børn under fem år være akut underernærede, og mindst to mennesker ud af hver 10.000 skal dagligt dø af sultrelaterede årsager.
Selvom Gaza ikke opfylder alle kriterier for hungersnød, opfylder krisen alle kriterier for en tragedie. Og selvom der er kommet mere mad ind i Gaza siden advarselslamperne blinkede i marts, er situationen ifølge FN’s Verdensfødevareprogram “desperat”: “Forbedringen viser den forskel, bedre adgang kan gøre.”
Der er ingen tegn på den slags forbedring i Sudan, hvorfra de dårlige nyheder overleveres af Unicef. Her står næsten fire millioner børn over for akut underernæring som følge af de igangværende kampe mellem den sudanesiske hær og den paramilitære organisation RSF. Generalsekretæren for FN’s børnefond Catherine Russell siger til BBC, at ni millioner børn “regelmæssigt ikke får nok mad,” og det britiske medie har tilmed talt med en fødevareekspert, der vurderer, at situationen kan medføre op til 2,5 mio. dødsfald eller mere.
I Sudan er der endnu ikke erklæret officiel hungersnød, men ifølge en amerikansk topdiplomat er nogle områder allerede nået til det stadie. Denne status bliver måske aldrig officielt bekræftet, vurderer International Rescue Committee, fordi begge sider af konflikten blokerer for den nødvendige dataindsamling.
Hæren og RSF blokerer ligeledes for den meget nødvendige humanitære hjælp, der ikke kan nå frem på grund af alt fra bureaukratiske forhindringer til angreb på nødhjælpsarbejdere, hvilket får Russell til at kalde situationen for en “100 pct. menneskeskabt” krise.
Den tanzaniske advokat og leder af en af FN’s missioner i Sudan Mohamed Chande Othman mener ikke, at den humanitære eller menneskeretlige situation i Sudan kan forbedres uden gennemførelsen af en øjeblikkelig våbenhvile. Ligeledes lyder konklusionen fra FN’s Verdensfødevareprogram, at der vil være en fortsat høj risiko for hungersnød i Gaza, så længe Israels militæroffensiv fortsætter.
De gode nyheder er, at det er mennesker, der har skabt begge situationer og dermed kan ændre dem. De dårlige nyheder er, at de pågældende mennesker er den israelske premierminister Benjamin Netanyahu, Sudans de facto leder Abdel Fattah al-Burhan og den paramilitære leder Mohamed Hamdan Dagalo. Således nedslået. /Emilie Ewald