Klimakoret God Energi.
Efter at Folkerepublikken Kina slog hårdt ned på demokratibevægelsen i Hongkong i 2020, har myndighederne i denne særlige administrative region haft travlt med at føre diverse patriotiske opdragelsestiltag ud i livet. Man går ind og forsøger at få hongkongerne til at ranke ryggen og bære deres kinesiske identitet med stolthed, hvor man kan. Intet sted er for småt. Der kan sættes ind overalt. I den forbindelse har myndighederne udpeget to grundskoler, der ikke leverer varen, skriver en af BBC’s Asien-korrespondenter i en lille, men interessant historie. Det drejer sig om Hong Kong and Macau Lutheran Church Primary School og Yan Chai Hospital Lim Por Yen Secondary School, hvor børnene er blevet taget i at synge den kinesiske nationalsang, “De frivilliges march” (义勇军进行曲), “for blødt”. De synger simpelthen ikke til. Den ene skole har fået den anmærkning, at børnenes stemmer er for “bløde og svage” og “bør blive styrket”. Den anden har fået at vide, at lærerne skal “hjælpe de studerende med at udvikle en vane med at synge nationalsangen højt og i kor”.
Det er en kunst at synge i kor. Men vi er også mange, der genkender følelsen af ikke rigtig at kunne synge til, hvis melodien er dårlig, eller hvis det er svært at stå inde for budskabet. Tirsdag kl. 16.30 tog et kor af naturglade borgere, der kalder sig Klimakoret God Energi, opstilling inde i gården ved Danmarks Naturfredningsforenings lokaler på Madsnedøgade på Østerbro i København for at “hylde” foreningen og dens formand Maria Reumert Gjerding for den “historiske” trepartsaftale for Danmarks miljø og klima, som var blevet landet efter adskillige måneders forhandlinger med bl.a. regeringen og landbrugets lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer. Klimakoret sang virkelig til på Kool & The Gangs “Celebration” fra 1980. Det swingede, så godt det nu kunne under de improviserede omstændigheder. Der var god energi, og Gjerding så glad ud.
Her et par dage efter, at det værste spin omkring Den Grønne Aftale har lagt sig, kunne man måske godt ønske, at korets medlemmer ligesom Hongkongs skolebørn havde sunget med lidt vagere stemmer. Måske var der ikke så meget at fejre, som først antaget? Der er ingen tvivl om, at trepartsforhandlingerne har været voldsomt krævende og udmattende. I et opslag på det sociale medie LinkedIn skriver naturfredningsforeningens pressechef Emil Nielsen, at det forløbne halve år har været den travleste i hans eget arbejdsliv. “De færreste kan formentlig gennemskue, hvor meget arbejde der ligger bag aftalen i den grønne trepart. Det har været vildt.” Den arbejdsindsats må man tage hatten af for.
Men hvis Den Grønne Aftale var en nationalsang, ville der være alvorlige mislyde. Der ville være passager, som man knapt kunne nynne eller brumme sig igennem. Der ville være helt uforenelige toner, som lå lige op og ned ad hinanden. Den hjerteformede mellemgulvsmuskel diafragma mellem bughulen og hjerte- og lungerummet – også kaldet sangermusklen – ville komme på sindssygt overarbejde og stresse sig igennem stroferne.
Professor i økonomi Michael Svarer, der har lagt navn til Svarer-udvalget, hvis anbefalinger den grønne trepart forhandlede ud fra, sagde det sådan set allerede, da han var gæst i Lars Trier Mogensens klimaradioprogram ‘Guld og Grønne Skove’ på P1 tirsdag morgen. Essensen er, at treparten har taget det svageste af ekspertgruppens tre forslag og endda udvandet det. Resultatet er en dyr model med en komparativt meget lille klimaeffekt.
Det kan godt være, at der over de næste mange år vil blive plantet en masse skov i Danmark, og at der hen ad vejen kommer en afgift på landbrugets biologiske processer, som formanden for Danske Svineproducenter kalder “en katastrofe” og så videre. Men i det store klimaregnestykke er det røv og nøgler, eller hvis man skal finde et optimistisk toneleje: et lille skridt i den rigtige retning. Hvad blev der af princippet om, at ‘forureneren betaler’? Elefanten i rummet er den animalske overproduktion i dansk landbrug. De ufattelige mængder kvælstof. Et indgreb her, en nedskalering, kunne have gjort underværker, og det ville ikke koste skatteyderne et tocifret milliardbeløb.
Den Grønne Ungdomsbevægelse er uimponeret over Den Grønne Aftales falske melodi. Caroline Bessermann, som er en af bevægelsens talspersoner, er ligefrem i sin kritik af Maria Reumert Gjerding og Dansk Naturfredningsforenings indsats: “I har i @DanmarksNatur svigtet,” skriver Bessermann på X. “I har accepteret en helt vildt lav CO2-afgift, at den først indfases i 2030, og at der er flere frivillige aftaler end reel regulering. Du har ofret klimaet på naturens alter. Vi kunne aldrig drømme om at gøre det samme (…) Det er en historisk forspildt chance, og års arbejde tabt. Det skal ikke fejres, det skal vi nu rette op på.”
Syng bare, naive klimakor, men syng med svage stemmer. /Oliver Stilling