Hvor er den handlingsplan?

For et år siden, da arbejderpartiet endnu var i opposition, annoncerede Labour fem missioner, de ville iværksætte, hvis de skulle få magten igen. Inspireret af økonomen Mariana Mazzucato, der i bogen Mission Economy: A Moonshot Guide to Changing Capitalism beskriver, hvordan regeringer kan innovere og investere sig ud af snørklede politiske problemer, ville Labour-leder  Sir Keir Starmer få gang i Storbritanniens stagnerede økonomiske vækst, gøre landet til grøn supermagt, reformere retssystemet og politiet for at forebygge kriminalitet, bryde klasseloftet og styrke hospitalerne.

Ikke mindst ville Labour levere nogle konkrete benchmarks for, hvordan de mål skal opnås – som det den 17. juli blev gentaget ved åbningen af parlamentet, efter Starmer vandt valget og afsløste de konservatives Rishi Sunak på posten som britisk premierminister. Derfor kommer det med næsten ironisk timing, at Labour-lederen og hans finansminister Rachel Reeves nu i stedet har annonceret besparelser for milliarder på grundlæggende infrastruktur som hospitaler og skoler, som de italesætter som nødvendige for at rydde op i det “sorte hul”, som toryerne har efterladt.

Den tidligere regering har grundlæggende brugt for mange penge for dårligt, mener Labour-regeringen, blandt andet på det “komplette kaos”, som de konservative har skabt på asyl- og migrationsområdet, ikke mindst med den fejlslagne Rwanda-plan. Labours mest dedikerede vælgere beskylder dog ikke så overraskende partiet for at starte endnu en æra af nedskæringer og undrer sig over, hvorfor toryernes overforbrug kommer bag på dem. De konservatives politik har været kendt lige så længe som de har været i regering, og så kunne Labour jo lige så godt være gået til valg på nedskæringerne.

Starmer har ellers i løbet af den seneste uge fået rig mulighed for at vise, at han mener det med missionerne alvorligt: At Labour vil “tage gaderne tilbage”, som det hedder i partiets planer. Efter højreorienterede demonstranter har sat ild til et hotel med asylansøgere i byen Newton Heath nord for Manchester, mens der tilsvarende har været optøjer på tværs af byerne Hartlepool, Sunderland og i Nordirland – udløst af udokumenterede rygter om, at gerningsmanden bag sidste uges knivangreb på tre unge piger midt i en Taylor Swift-dansetime i byen Southpart skulle være muslim – har Starmer nemlig fået en rig mulighed for at understrege, at hans regering vil racismen til livs. Indtil videre har han dog kun omtalt urolighederne som “bøllemetoder” og sagt, at politiet vil arrestere alle involverede.

I vinter nedsatte Keir Starmer en racismekommission, der kort efter konkluderede, at personer med anden hudfarve end hvid er mere prekært tilknyttet arbejdsmarkedet, rammes hårdere af finanskrisen og mødes med racisme i systemet. At en af hovedpointerne fra et udkast til en handlingsplan mod racisme, som Starmer lovede tilbage i 2020, er at sikre ligeløn på arbejdsmarkedet, blev derfor mødt af skepsis fra tænketanken for etnisk ligestilling Runnymede Trust, der mener, at Keir Starmer ikke har forstået, at det ikke er nok at se på løn for at forstå, hvor racismen i Storbritannien kommer fra: “Hvis man vil gøre noget ved den strukturelle racemæssige ulighed, må man forstå, at racisme ikke bare opstår, når systemet fejler – men at racisme faktisk er syet ind i selve systemets struktur”.

Den del synes Starmer stadig ikke at have fanget. Reaktionen på den seneste uges optøjer har foreløbigt været at lancere en plan for misinformation på internettet, men der er ikke blevet sagt noget om racisme, ekstremisme eller andre ord, der kunne minde om – for slet ikke at tale om politireformer, som Labour ellers selv har lovet, og som partiet også er blevet opfordret til at gennemføre af formanden for det nationale råd for politichefer (NPCC) Gavin Stephens, der i foråret kaldte britisk politi “institutionelt racistisk”.

Nok har Starmer ikke haft lang tid på posten, men efteråret kan blive op ad bakke, hvis ikke Labour får slået rod om deres vælgerbase, der allerede ved valget så en problematisk vælgerflugt: Her mistede partiet en tredjedel af sine sorte og asiatiske vælgere. De bebudede nedskæringer kommer næppe til at hjælpe. For som Mazzucato selv siger i dagens afsnit af økonomipodcasten The Rest is Money: “Hvis du begynder at skære alle de forkerte steder, herunder i den sociale struktur, som øger kriminaliteten, og som øger uligheden, bliver omkostningerne ved senere at samle rodet op igen meget større.” /Emma Louise Stenholm