Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Skal man forstå menneskets natur, hvad der foregår i skallen på alle os forvirrede skabninger, virker aktiemarkedet ofte som den perfekte psykologiske dåseåbner. Vilde udsving kan blive skabt på baggrund af frygt og ganske få decimaler; en fjer kan hurtigt blive til fem høns, som straks igen vil blive plukket for alle deres penge. Det er, som om børserne udstiller alt det, vi ret beset er dårlige til: konsekvensberegning, behovsudsættelse, en sans for proportionerne. For slet ikke at tale om al den grådighed, der får showet til at fortsætte.
Klikkede man sig ind på diverse danske dagblade og nyhedsmediers hjemmesider her til morgen, fik man fluks en fornem opvisning i finansverdenens forskruede mere-vil-have-mere-logikker, som vi åbenbart er blevet enige om at acceptere. Hos bl.a. DR og Jyllands-Posten kunne man læse, hvordan Novo Nordisk, hele Danmarks sukkersyge-daddy, atter er på vej til at “smadre” sine allerede ærefrygtindgydende økonomiske rekorder. Et netop offentliggjort regnskab viser, at medicinalgiganten i første halvår af 2024 har tjent eksorbitante 45,5 mia. kr. efter skat. Der er blevet solgt for 133 mia. kr., hvilket er over 25 mia. kr. mere end sidste år, og salget af vægttabsmidlet Wegovy er steget med helt vilde 74 pct. Alligevel kunne både Finans og Børsen omvendt fortælle, at Novo Nordisk-aktien ved børsåbningen tog et “tungt” fald, bl.a. som følge af “skuffende Wegovy-salg”. Kort (og groft) sagt er investorerne “langt fra tilfredse” med halvårsregnskabet, for de havde minsandten håbet på, at det havde været endnu mere ekstremt, endnu mere historisk, endnu mere rekordsættende.
Men sådan er det jo bare, vil garvede læsere af de lyserøde erhvervssider nok indvende, med diverse forklaringer om forventninger og justerede aktiepriser. Spillet giver stadig mening, så længe du forstår at læse de økonomiske tarotkort rigtigt. Selv får vi dog mest lyst til at pege på Novo Nordisks adm. direktør Lars Fruergaard Jørgensens udtalelse om, at man er “tilfreds med udviklingen i salget”. Et salg som – må vi hellere gentage – kan opgøres til 133 mia. kr. Vi tror snart ikke længere, vi forstår, hvad “tilfreds” betyder.
Salg i Centrum
I den portugisiske forfatter José Saramagos roman Hulen har et enormt indkøbscenter, der bare kaldes Centrum, overtaget det meste af en unavngiven by. Centrum har alt; du kan leve hele dit liv der uden nogensinde at forholde dig til verden udenfor. På facaden til indkøbscentret står en reklame, der meget præcist forklarer, hvad der er på spil: “VI VIL GERNE SÆLGE DIG ALT, HVAD DU HAR BRUG FOR, MEN VI FORETRÆKKER, AT DU HAR BRUG FOR DET, VI HAR AT SÆLGE.”
Parallelt med Novo Nordisks forvirrende op- og nedtur, har hele aktiemarkedet de seneste dage befundet sig i en kvalmefremkaldende rutsjebane. Diverse indekser har dryppet blodrødt med store tab, inden kurven pludselig er vendt igen. Vildest har det været på det japanske Nikkei 225-aktieindeks, der mandag faldt med 12,4 pct. (det værste fald i årtier), inden det tirsdag steg med 10,2 pct. (indeksets bedste dag i 16 år). Snakken om en mulig recession har galopperet af sted, mens forskellige finanseksperter har fundet gode forklaringer i deres førnævnte tarotkort: Det har været noget med den japanske yen, de såkaldte carry trades, udviklingen på det amerikanske arbejdsmarked, værdisætningen af kunstig intelligens og de dertilhørende techaktier, bedstemors småkager, der er brændt på.
Aktiemarkedet har alt, men er alligevel gladest for, at du køber det, som det i øjeblikket sælger. Det kunne eksempelvis være forventningen om, at kunstig intelligens kommer til at være en usandsynlig pengemaskine, når først techgiganterne har fundet ud af, hvad de skal bruge den til. Hvem ved, måske kan ChatGPT engang selv finde svaret. Eller også kommer aktionærerne nok en gang til at blive “langt fra tilfredse”, og markedet til at tage nogle nye heftige dyk. Vi ved det ikke, og det er der reelt ingen, der gør. Nej, som Bloomberg-skribent Matt Levine bemærker, er investorer jo generelt notorisk dårlige til at time markedet; ofte er de bedst tjent med, at deres børsmæglere slet ikke tager telefonen, når de vil sælge under den slags panik, der opstod mandag. Vi er ofte nogle koleriske størrelser, og det samme er aktiemarkedet. Men man kunne vel have lov at håbe på, at mindre udsving også kan gøre det. /David Dragsted