Overskrifterne om og pressefotoene fra de seneste dages uroligheder i flere engelske byer har været dybt ubehagelige. Vi taler om racistisk motiverede anslag mod moskeer og asylcentre, masser af udkommanderede betjente, biler sat i brand, mursten i luften. Baggrunden for urolighederne er også modbydelig: Den 29. juli blev tre børn på seks, syv og ni år stukket ihjel ved en danse/yoga-event i Southport i det nordlige England. Otte andre børn og to voksne blev såret. Senere på dagen anholdt politiet en 17-årig formodet gerningsmand i en nærliggende landsby. Drengen er født i Wales, hans forældre er fra Rwanda. Politiet behandlede ikke sagen som en terrorsag.
I løbet af kort tid blev der imidlertid pisket en stemning op. På det sociale medie X begyndte der at florere rygter om den 17-åriges identitet. Der var et navn, et arabisk-klingende navn, og der var forlydender om, at den formodede gerningsmand var asylansøger, at han var ankommet med båd til England i 2023 – og selvfølgelig at han var muslim. Hvor kom de oplysninger fra? De havde én kilde: en artikel skrevet af en anonym forfatter og delt på hjemmesiden Channel3Now, som giver sig ud for at være en slags nyhedsmedie.
Dagen efter knivangrebet var der en mindehøjtidelighed for ofrene i Southport, som flere end 1.000 mennesker deltog i. Arrangementet var fredeligt. Nær en moské ikke så langt derfra boblede der en anden stemning op. Det er forkert at sige, at “det udviklede sig voldeligt”, for det var klart den fremmødte hobs intention at gå amok. BBC beskrev det således: “Folk kastede mursten, flasker og andet kasteskyts mod moskéen og politiet, der blev sat ild til en politibil, og 27 betjente kom på hospitalet.”
Og hvem var “folk” så? Det var ikke, som man måske kunne frygte, mindehøjtideligheden, der var skvulpet over i et anti-muslimsk voldsorgie. Ifølge britisk politi var balladen formentlig orkestreret af medlemmer af den islamofobiske højrenationalistiske gruppering English Defence League (EDL). Altså voldsparate typer, der formentlig sidder og venter på, at der opstår en anledning til at gå amok. Dagen efter, onsdag den 31. juli, bredte urolighederne sig til flere andre engelske byer – Hartlepool, Manchester, Aldershot og London. Om torsdagen blev der ikke registreret noget bøvl, men de følgende dage tog det fart – Liverpool, Sunderland, Hull, Nottingham, Middlesbrough, Darlington, Plymouth osv. Uromagerne var først og fremmest bøller, nogle maskerede, andre ikke, med tilhørsforhold til en række højreradikale grupperinger. Alt i alt de værste uroligheder i England i mere end ti år.
Den gode nyhed er, at modreaktionen er større. Det kan godt være, at voldsparate kræfter på den yderste højrefløj er i stand til at mobilisere sig, når lejligheden byder sig, men det kan almindelige borgere, der ønsker fred og fordragelighed, også. Onsdag var tusindvis af mennesker på gaden i anti-racistiske demonstrationer over hele England. Folk dannede menneskekæder omkring asylcentre. Politiet havde forventet islamofobiske optøjer og havde udkommanderet 6.000 betjente til at tøjle urolighederne. Men som The Guardian skriver, skete der i stedet det, at tusindvis af mod-demonstranter gik på gaden i Liverpool, Birmingham, Bristol, Brighton og London for at beskytte deres lokalsamfund. I Liverpool dannede hundredvis af borgere et menneskeskjold omkring en kirke, der tilbyder rådgivning for indvandrere. Og videre: “Lignende scener blev set i Hackney og Walthamstow, begge i Østlondon, og i Finchley nord for hovedstaden, hvor tusinder af lokale og antifascistiske aktivister fandt sammen og holdt bannere med sætninger som ‘Vi er én menneskerace” og ‘Foren jer mod had’.”
I Brighton blev en gruppe anti-indvandrings-demonstranter omringet af politiet, efter en meget større gruppe mod-demonstranter var dukket op og råbte “Skrid væk fra vores gader, nazi-afskum”.
Storbritannien er et samfund med store sociale problemer. Sociale problemer afføder had og racisme. Nogen skal jo have skylden. Asylansøgere er et let mål. Men det er en kæmpe lettelse, at almindelige briter er klar til at gå på gaden, når det tager overhånd. Ingen vind i sejlene hos racisterne i denne omgang. /Oliver Stilling