Mohd Rasfan/AFP/Ritzau Scanpix
Mens de fleste ser OL og nyder præstationerne i sportsgrene, de ikke vidste eksisterede (og udvikler parasociale forhold til virale deltagere såsom Pommel Horse Guy og pukkelhvalen, der dukkede op til finalen i surfing), er det ikke alle, der – så at sige – holder øjnene på bolden.
Denne uge har Berlingske for eksempel bragt en klumme henvendt direkte til de kvindelige atleter. Klummeskribenten elsker OL, må vi forstå, men det er ikke verdensrekorder, der bliver slået, løb der bliver afgjort af et millisekund, eller Simone Biles, der er Simone Biles, som han har lagt mærke til. Udover at elske OL erklærer han sig skeptisk over for tatoveringer: “Der er simpelthen en øvre grænse for, hvor mange tatoveringer der klæder en kvinde, særligt når de sidder øverst og foran på kroppen.” Vi vil i stedet efterspørge en nødvendig nedre grænse for, hvad der skrives klummer om.
Klummen, der gudskelov er gemt væk bag en betalingsmur, illustrerer desværre meget godt, at der – også ved dette OL – er et uforbeholdent fokus på de kvindelige atleters kroppe.
For i en anden afkrog af internettet er stemningen ikke bare besynderlig og træls, men ubehagelig. Det drejer sig om de heftige diskussioner om den algeriske bokser Imane Khelifs køn.
Forfra
Lad os lige spole lidt tilbage, for det plejer at være en god idé at gøre, når en debat både mangler kontekst og kildekritik. Imane Khelif er en bokser, der blandt andet har vundet sølv til VM og guld til afrikamesterskaberne i 2022. Til OL i Tokyo nåede hun til kvartfinalen, før hun blev banket ud af bokseringen.
Sidste torsdag vandt Khelif en kamp mod den italienske bokser Angela Carini. Efter 46 sekunder trak Carini sig fra kampen og ville ikke give sin modstander hånden. “Jeg er aldrig blevet ramt af så kraftigt et slag,” sagde Carini efterfølgende.
Derefter rasede debatten – særligt på internettet, hvor fremtrædende personer som Donald Trump, Elon Musk og forfatter J.K. Rowling blandede sig. Italiens premierminister Giorgia Meloni udtalte ligeledes, at hun ikke mente, at det var en fair konkurrence.
Det skyldtes, at Khelif og den taiwanske bokser Lin Yu-ting sidste år blev diskvalificeret fra verdensmesterskaberne. Ifølge International Boxing Association (IBA) levede de to kvinder ikke op til kravene om at deltage i kvindekategorien. Til det statsejede russiske medie TASS udtalte IBA’s formand Umar Kremlev dengang, at der blev foretaget en uspecificeret “kønstest”, der ifølge ham påviste, at atleterne havde XY-kromosomer. Det er den typiske kromosomkombination for mænd, selvom videnskaben har vist, at det ikke altid er helt så simpelt.
IBA er dog et relativt kontroversielt sportsforbund. Udover at operere i Rusland og være støttet af det russiske energiselskab Gazprom, er organisationen blevet anklaget for korruption. IBA blev i 2019 frataget opgaven med at organisere boksekonkurrencer ved OL. Den Internationale Olympiske Komité har fastholdt, at testningen af bokserne under VM var illegitim.
“De her atleter har konkurreret i seniorkonkurrencer i seks år uden problemer […] De har kvalificeret sig til denne konkurrence og forbliver berettigede til at deltage i denne konkurrence og konkurrerer i denne konkurrence,” fastslog IOC-talsperson Mark Adams mandag over for Reuters. “Den algeriske bokser blev født som kvinde, blev registreret som kvinde, har levet sit liv som kvinde, bokset som kvinde, og der står kvinde i hendes pas,” har IOC understreget.
Spekulationer om køn er gået uretmæssigt ud over mange – særligt brune – kvindelige atleter, såsom tennisspiller Serena Williams og distanceløber Caster Semenya.
Derudover har kvinders inklusion i sportsverdenen og medfølgende kønstestning en lang, kompliceret historie. Det har altså vist sig at være svært at teste sig ud af, at menneskekroppen til tider er mere kompleks, end de fleste af os har lært i skolen og set med sportens binære kønsopdeling. Derfor bliver vi nok ikke færdige med at debattere kønskategorierne i sport lige foreløbig, men det må kunne gøres på en måde, der ikke stigmatiserer atleterne.
Afsporet debat
Onsdag rykkede kønsdebatten hele vejen ind i FN’s Sikkerhedsråd, hvor Ruslands FN-ambassadør Dmitrij Polijanskij med henvisning til Imane Khelif anklagede OL for at pålægge resten af verden en såkaldt “LGBT-dagsorden”, der skader kvinders rettigheder. Derudover har misinformationsnetværk med tilknytning til Ruslands præsident Vladimir Putins arbejdsplads Kreml været med til at sprede og forstærke debatten om Khelif.
“Russerne er udelukket fra OL, og derfor har de en interesse i at ødelægge OL-festen. Og så har russerne en interesse i at køre den her kønspolitiske sag. Halvdelen af tiden, når Putin taler, handler om køn. Det fylder virkelig meget,” har seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Flemming Splidsboel sagt til DR.
Det er dog ikke kun russiske bots, der har haft travlt med at sprede beskyldninger mod Imane Khelif. Det gælder også danske folketingspolitikere, herunder Morten Messerschmidt (DF) og Ole Birk Olesen (LA). Pia Kjærsgaard (DF) har været på banen i form af en klumme (endnu en!) i Jyllands-Posten med følgende overskrift: “Nu må mænd banke kvinder”.
“Verden er af lave,” konkluderer Kjærsgaard. Det bliver den da i hvert fald, hvis vi begynder at løbe Putins ærinde. /Emilie Ewald