Omar Al-Qattaa/AFP/Ritzau Scanpix
Humanister og folkeretsentusiaster verden over bør stå af cyklen og købe en lille kage med hjem. I dag for 75 år siden blev Genèvekonventionerne vedtaget på en konference i, ja, Schweiz’ næststørste by. Der forelå allerede internationale konventioner om behandling af syge og sårede soldater til lands og til søs og om behandling af krigsfanger. Den 12. august 1949 tilføjedes en fjerde konvention om beskyttelsen af civile i krig. Langt om længe, fristes man til at skrive.
Og hvordan går det så med det – at yde beskyttelse til mænd, kvinder og børn, som ikke har andel i nogen krige? Ikke særlig godt. Se på Yemen, se på Syrien, se på Ukraine, se på Sudan. Eller se på Gaza-striben, hvor Israel har dræbt noget nær 40.000 mennesker i sit forsøg på at “eliminere” terrororganisationen Hamas efter dennes nedslagtning af knap 1.200 civile israelere d. 7. oktober sidste år. Israelerne har ikke holdt sig tilbage. Lørdag blev mindst 80 palæstinensere, herunder kvinder, børn og gamle, dræbt, da den israelske hær bombede en skole i Gaza by, hvor folk var samlet til morgenbøn. Israel hævder, at de ramte et Hamas-kommandocenter og slog 20 militante ihjel. Billederne fra umiddelbart efter angrebet er grufulde. Så meget for Genèvekonventionerne.
Det er 22 år siden, at den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu i en tale i USA kaldte Israel for et apartheid-styre: “Jeg er blevet dybt foruroliget under mit besøg i Det Hellige Land; det mindede mig så meget om, hvad der skete med os sorte mennesker i Sydafrika. Jeg har set ydmygelsen af palæstinenserne ved checkpoints og vejspærringer, der lider som os, når unge hvide politibetjente forhindrede os i at bevæge os rundt.” Det blev Tutu kritiseret voldsomt for. Men det var jo ikke forkert.
Og hvor er Israel så på vej hen som samfund nu? The Guardian har i dag, mandag, et interview med Yair Golan, tidligere næstkommanderende i det israelske forsvar og i dag formand for partiet Demokraterne, som er en sammenslutning af Arbejderpartiet og det progressive Meretz. “Jeg er ikke sikker på, om Israel længere er en ægte demokratisk stat,” siger den 61-årige Golan til avisen. “Højrefløjen i Israel i dag består af mennesker, der mener, at vi kan annektere millioner af palæstinensere, og at Israel bør føre en slags hævnpolitik, at vi kan leve med sværdet i hånden og ikke forsøge at blive forsonet med palæstinenserne eller andre fjendtlige enheder i regionen. Jeg mener det stik modsatte.”
Andre fjendtlige enheder – det kunne jo fx være Iran. Det er ikke mere end et par dage siden, at USA’s efterretningsvæsen kom med en udmelding om, at Iran har udviklet nok beriget uran til et par atomvåben, men at den islamiske republik dog ikke for nuværende er aktivt i gang med at skabe sådan nogle. Mindre kan også gøre det. Lige nu afventer Mellemøsten, at Iran foretager et hævnangreb direkte på Israel, efter at Hamas-lederen Ismail Haniyeh blev dræbt af en bombe under et besøg i Iran.
I det amerikanske udenrigsmagasin Foreign Affairs kan man i dag, på årsdagen for vedtagelsen af Genèvekonventionerne, læse en analyse om Israels situation (halvblød betalingsmur) skrevet af Ilan Z. Baron og Ilai Z. Saltzman, der er henholdsvis professor i international politik på Durham University og lektor i Israel-studier på University of Maryland. Ud fra en israelsk synsvinkel er analysen ikke så opløftende. Overskriften er ‘The Undoing of Israel’ (‘Ødelæggelsen af Israel’). De to forskeres pointe er, at Israel er på vej hen ad en “tiltagende illiberal, voldelig og destruktiv vej”, og hvis ikke der meget hurtigt skabes nogle markante forandringer, vil “de humanistiske idealer, som landet blev skabt på, forsvinde fuldstændig, mens Israel glider ind i en mørkere fremtid”. Israel vil blive en autoritær stat, en international paria, som nok kun vil få støtte fra USA.
Det behøver man jo ikke være forsker for at kunne se. Baron og Saltzman peger dog på nogle løsninger. En af dem er at stoppe med at tolerere voldelige israelske bosættere på Vestbredden og “som et minimum” forpligte sig til at tage stilling til Den Internationale Domstols (ICJ) udtalelser vedrørende besættelsen af palæstinensiske områder.
Der er et pænt stykke dertil. I første omgang kunne det hjælpe, hvis USA holdt op med at stå last og brast med Israel for enhver pris. /Oliver Stilling