I Successions skygge

Ved første øjekast ligner det et afsnit af The White Lotus. Rige mennesker samlet på en båd, med penge og blottede kønsdele de forkerte steder. Men ellers er vi få sekunder efter tilbage i Londons finansdistrikter omkring Canary Wharf og Lombard Street i den nye sæson Industry, som overtager, hvor House of Dragons – HBO’s dyreste satsning – slap. Den mere ukendte serie har netop overtaget streamingtjenestens prestigefyldte søndagsplacering.

Som nyhedsmagasinet Slate skriver, kan det hurtigt få en til at frygte, at HBO ikke har flere skud i bøssen. At vi netop har misset den sidste flig af noget, der bare kunne minde om følelsen af gammeldags flow-tv, “hvor vi alle stiltiende kunne blive enige om at respektere den samme tidsplan.” Industry har det da også med at blive sammenlignet med alle andre. Tempoet, musikken og selv replikkerne minder om rigmandsdramaet Succession, og som det indirekte bemærkes samme sted, er Industry bare endnu en serie i rækken, mens vi venter på, at en seersucces som The Last of Us vender tilbage næste år.

Men Industry fortjener mere end halvdårlige sammenligninger. Hvor Harper Stern (Myha’la Herrold) løb med opmærksomheden i anden sæson, er det denne gang hendes tidligere kollega Yasmin Kara-Hanani (Marisa Abela), der med sin fars forsvinden sætter rammen og risikerer at ødelægge investeringsvirksomheden Pierpoints ry. Med skandalerne hængende over hovedet står hun til at miste sit job, kun akkurat reddet af det tvivlsomme energifirma Lumis børsnotering.

Harper er ikke længere i Pierpoint, efter hun i sidste sæson (spoiler!) blev stukket i ryggen af direktøren Eric Tao (Ken Leung) – de to var uden gamle penge eller dyre universitetsuddannelser fælles om at have åbnet den ellers lukkede dør til en hvid nepoverden. Mens de første sæsoner vendte finansverdenens kultur på vrangen – hvor medarbejderne nederst i hierarkiet bogstavelig talt arbejdede sig selv ihjel – er uligheden denne gang en del af seriens præmis, der ikke yderligere bliver italesat.

Overarbejdskulturen er der endnu, som da Harper bliver bedt om at dedikere en aften til at prioritere sig selv og gå tidligt i seng, selvom det for længst er blevet mørkt udenfor, og alle andre medarbejdere har forladt kontoret. Men det fylder mindre, og denne gang er ESG, altså miljø-, samfunds- og ledelsesmæssig bæredygtighed, i centrum. Vel at mærke som noget, man kun lyver om eller krydser af ved at finde en (parafraseret fra Pierpoints bestyrelsesmøde) sort direktør med et enkelt ben.

Industry handler heller ikke så meget længere om at give en indføring i finansindustriens lingo og arbejdsgange, som Variety skriver, men snarere om, hvordan pengene har korrumperet seriens karakterer til at vælge sig selv først. Ingen er der for fællesskabet, og slet ikke for deres familier, der på alle måder er fraværende i Industry.

Titlen på det første afsnit, Il Mattino ha L’Oro in Bocca – morgenstund har guld i mund – er en oplagt metafor for børsmæglernes spænding før lukketid, men også for de privilegier, de er født med. Selvom rigdommen er mindre underspillet, bliver den til forskel fra i Succession hverken romantiseret eller problematiseret. Nepotismen stiller ikke spørgsmål, og penge er ikke noget, der får karaktererne ud af deres elendighed. Penge er en vandhane, man tapper, uden at tænke over, hvad vandet består af. Eliten er ikke specielt interessant, men man fornemmer heller ikke, at de længes efter at være noget andet sted.

Alligevel er de alle – måske lige på nær Harper – lige ensomme. På den måde fortsætter tredje sæson af Industry med at skrive sig ind i traditionen af serier, der har en vis kritik af de superrige. Men ligesom med sammenligningerne med Succession vil det være at reducere Industry til for lidt, hvis man tror, at det bare er endnu en serie om coke og sex. Heller ikke samlejet er en egentlig transaktion.

Men er pointen virkelig så banal, at livet er trist på toppen? Nej, Industry er meget mere end det – og alt for god til, at der ikke er flere, der snakker om den. Sæsonens første afsnit har allerede fået 60 pct. flere seere end de tidligere. De første 300.000 har altså forhåbentlig allerede opdaget, at Industry er andet end tidsfordrivende søndagsfjernsyn. Også selvom vi stadig venter på alt det andet. /Emma Louise Stenholm

Industry kan ses på HBO og HBO Max.