Nærsynet

Ingen fred til at forhandle

Fabrice Coffrini/AFP/Ritzau Scanpix

Genève: Fredens by, forhandlingernes by. Det kunne have været starten på enden på den 16 måneder lange borgerkrig, da diplomater fra Saudi-Arabien, Egypten, Emiraterne, Den Afrikanske Union og FN onsdag var fløjet til Schweiz for at drøfte situationen i Sudan med krigens parter. Men ingen af dem – landets militær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) – mødte op på den første dag.

Militæret afviste at deltage, fordi RSF ifølge Sudans militære leder, general Abdel-fattah Burhan, ikke havde gjort det, “de var blevet enige om”, herunder at trække styrker tilbage fra civile hjem. RSF havde derimod annonceret deres ankomst for så i sidste minut at blive væk. Hvad de lavede på schweizisk jord, melder historien intet om, men sikkert var det, at forhandlingerne på forhånd var dømt til at gå galt. Det kunne Vestafrikakorrespondent Emmanuel Akinwotu allerede inden forklare hos NPR.

+ Forhandlingerne fortsætter de kommende dage uden sudanesisk deltagelse. Diplomaterne skal blandt andet drøfte, hvordan de leverer humanitær hjælp, men foreløbig har det ikke nyttet meget, når begge sider blokerer adgangen.

++ Leder i The Guardian: “Det er nogle landes aktive indblanding og andres passivitet, der har gjort det muligt for de stridende generaler at skabe så store ødelæggelser.”

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12