Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ugens ord må næsten være “merplanlægning”. Torsdag kunne Berlingske beskrive (betalingsmur), hvordan det kort sagt sejler med økonomien i Forsvaret. Selvom Forsvaret står over for en gigantisk politisk pengeindsprøjtning, må både Flyvevåbnet og Hæren paradoksalt nok spinke og spare. Faktisk begynder det at ligne noget fra Basserne – altså rene tegneserieforhold. Senest har Danmark måttet melde afbud til en stort anlagt Nato-øvelse i Tyskland næste år, da der simpelthen ikke er råd til at deltage. Det var ellers planen, at op mod 2.500 soldater fra Hærens 1. Brigade skulle sendes af sted. Af samme grund kalder Torben Ørting Jørgensen, formand for forsvars- og beredskabsorganisationen Folk og Sikkerhed, aflysningen for “en katastrofe”.
Spørger man bl.a. Rigsrevisionen, har økonomien i Forsvaret sejlet i en årrække. Og det er så her, vi kan smide den såkaldte merplanlægning på banen, for den kan dårligt siges at have hjulpet. Problemet er, at forsvarsledelsen bevidst har instrueret værnene i at overbudgettere, altså simpelthen planlægge flere udgifter, end der har været penge til – aka “merplanlægning”. Til avisen udtaler professor i regnskab ved CBS Peter Skærbæk, at det sjovt nok er en temmelig risikabel måde at drive forretning på. Faktisk er det første gang, han overhovedet støder på begrebet “merplanlægning”.
Bevæggrunden for overbudgetteringen er egentlig simpel nok: Hvis værnene ikke har brugt alle deres tildelte penge ved årets afslutning, skal det overskydende beløb tilbagebetales og genfordeles. Da den omfattende soldaterflugt fra Forsvaret før har medført, at man netop ikke fik brugt alle pengene, tog Forsvarskommandoen derfor et sats. Værnene blev bedt om at lave en overbudgettering på godt fem pct. af bevillingen, men det har så medført, at Forsvaret i 2024 har overbudgetteret for hele 500 mio. kr. Ergo skal der nu spares, for som Berlingske formulerer det, har Forsvaret i år “været usædvanlig god til at bruge penge”.
Sådan kan det jo hurtigt gå galt, hvis man først begynder at regne med skejser, man end ikke har fået lov til at låne. Ja, man får helt lyst til at bruge merplanlægningen som et generelt billede på katastrofal risikoberegning. Er det eksempelvis ikke også merplanlægning, når vi bliver ved og ved med at pumpe fossile brændstoffer op, som vi slet ikke har råd til at bruge? Til The Guardian har den velrenommerede klimaforsker Gavin Schmidt i denne uge uddybet nogle ret skræmmende bekymringer, han kom med i det videnskabelige tidsskrift Nature tilbage i marts: nemlig at den globale opvarmning allerede nu kan tænkes at udvikle sig så hurtigt, at vi end ikke kan forudsige, hvad der herfra kommer til at ske.
Humlen er, at temperaturerne både i år og sidste år har været så ekstreme, at Schmidt føler “humbled” over, at klimaforskerne “ikke kan forklare det”. Hvilket fører til en velkendt, men oplagt opsang: “Det, der burde motivere folk, er, at for hver tiendedel af en grads opvarmning vil konsekvenserne blive større. Det er den grundlæggende ligning. Det er ligegyldigt, hvor vi er nu, men vi er nødt til at komme til netto-nul (i udledningerne, red.). Jo hurtigere det sker, jo lykkeligere bliver vi.” Hvis der er noget, vi virkelig bør budgettere efter, så er det vel, at al indsats skal bruges på den grønne omstilling. Ellers kan det snart være ligegyldigt, hvor langt pengene i øvrigt rækker. /David Dragsted, chefredaktør