Bygget fra bunden

Weekenden markerede 79 års uafhængighed i Indonesien, og det skulle fejres. Præsident Joko Widodo og kommende præsident Prabowo Subianto inviterede til ceremoni på verdens tredjestørste ø, Borneo, i omgivelserne, der skal udgøre landets fremtidige hovedstad, Nusantara. Indtil videre forlyder det dog, at der udover et halvfærdigt præsidentpalads ikke er meget by at komme efter.

Et par dage inden indvielsen blev gæstelisten til ceremonien på omkring 8.000 personer også beskåret til bare 1.300, fordi byens infrastruktur og faciliteter ikke kunne understøtte det oprindelige antal. Fejringen var planlagt til at indvie Nusantara som landets nye hovedstad, men forsinkelser har gjort det uklart, hvornår Jakarta vil miste sin status som, ja, hovedstad. Mens projektet blev offentliggjort af præsidenten i 2019, begyndte byggeriet på Borneo i 2022. Stilladserne forventes dog først at blive taget ned om to årtiers tid.

Nusantara ligger 1,200 kilometer fra Jakarta, der skal udskiftes, fordi byen er både overbefolket og sårbar over for klimaforandringer. Jakarta er blevet døbt verdens hurtigst synkende storby, og det estimeres, at en tredjedel af byen kan ligge under vand inden 2050 på grund af ubæredygtig grundvandsindvinding og havniveaustigninger. Derudover stjæler tiden brugt på at sidde fast i byens tætte trafik 4,5 mia. dollars om året fra landets økonomi.

Løsningen skal ifølge landets regering være en futuristisk og grøn by drevet af vedvarende energi og med udsigt til skov. 65 pct. af de 260.000 regeringskontrollerede hektarer skal udgøres af skovområder. Derudover skal Nusantara være fuldstændig CO2-neutral inden 2045, altså 15 år før Indonesiens nationale klimamål. “At fornye forholdet mellem mennesket og naturen, det er narrativet, som vi foreslår,” har den indonesiske arkitekt bag byen Sibarani Sofian tidligere udtalt.

Mere end en by

Indonesien er ikke det eneste land, der har begivet sig ud i at flytte sin hovedstad. I 1960 grundlagde Brasiliens daværende præsident Juscelino Kubitschek Brasília som hovedstadserstatning for Rio de Janeiro. Brasilien og Indonesiens projekter har desuden det til fælles, at de er blevet italesat som et forsøg på at ryste landenes kolonialiserede fortid af sig.

75 kilometer øst for Kairo begyndte Egypten i 2016 ligeledes at lægge de første sten til Den Nye Administrative Hovedstad. Byen uden noget prangende navn kan til gengæld prale med at have det højeste tårn i Afrika og den største katedral i Mellemøsten. Målet med Den Nye Administrative Hovedstad er at lette presset fra Kairo, som er udfordret af overbefolkning og forurening. I år har Thailand tilsvarende luftet løse tanker om, at de stigende vandstandes konsekvenser for Bangkok kan medføre, at hovedstaden på sigt må flyttes.

Det er dog hverken billigt eller enkelt at flytte en hovedstad og bygge en by fra bunden. Indonesiens regering vil dække 20 pct. af budgettet på 33 mia. amerikanske dollars, og resten skal komme fra private investorer. Derudover har Indonesiens projekt mødt omfattende kritik fra både miljøorganisationer og lokalbefolkningen på Borneo.

Selvom projektet ikke går som planlagt, ser den afgående præsident Widodo den nye hovedstad som en afgørende del af sit politiske eftermæle. Hvorvidt byen bliver bygget færdig, kan blive et spørgsmål om, hvor meget indflydelse Widodo kan bevare, når han forlader sin post i oktober. Mandag udførte han en kabinetrokade, hvor han placerede de to allierede Rosan Roeslani og Bahlil Lahadalia i de – i denne sammenhæng – vigtige ministerier for energi og investeringer.

“Jeg vil i det mindste fortsætte og – hvis det er muligt – hjælpe med at fuldføre det, selvom udviklingen af ​​en hovedstad ikke er et kortsigtet job, det er et langvarigt og vanskeligt arbejde,” lyder det relativt uforpligtende udsagn fra den kommende præsident Subianto. /Emilie Ewald