Pita Limjaroenrat på talerstolen. Foto: Chanakarn Laosarakham/AFP/Ritzau Scanpix
To altoverskyggende institutioner skal man ikke lave sjov med i Thailand: kongehuset og landets forfatningsdomstol. Sidstnævnte har flere gange bevist, at den ret beset er blevet Thailands vigtigste politiske magtfaktor, og det blev for få uger siden bekræftet, da domstolen lavede en meget udemokratisk dobbelt-whammy:
Først blev det progressive Phak Kao Klai-parti (som vandt parlamentsvalget i 2023) bandlyst, ligesom partileder Pita Limjaroenrat blev udelukket fra at deltage i politik i 10 år. Han havde nemlig formastet sig til at foreslå en reform af Thailands drakoniske love mod majestætsfornærmelse, hvilket de konservative dommere modsatte sig. Dernæst blev landets premierminister Srettha Thavisin afsat, og den politiske nepo baby Paetongtarn Shinawatra indsat som hans afløser. Alt sammen på foranledning af forfatningsdomstolen, som dermed har fået endnu en præmatur premierministerafgang på samvittigheden.
Tirsdag underskrev 134 thailandske akademikere og juridiske eksperter et åbent brev, hvori domstolen beskyldes for at overtræde sine beføjelser og for at skade befolkningens tro på demokratiet. Samtidig kunne Pita Limjaroenrat bekræfte over for Reuters, at han ikke har opgivet håbet om en skønne dag at kunne blive valgt som premierminister og til den tid gennemføre de progressive reformer, som Thailand så desperat har brug for – og som befolkningen i modsætning til forfatningsdomstolen stadig støtter.