Ilja Jasjin mellem Andrej Pivovarov og Vladimir Kara-Murza. ilyayashin/Reuters/Ritzau Scanpix
Det føltes som en glædelig og opmuntrende nyhed, da det tidligere på måneden kom frem, at USA og Rusland efter seks måneders intensive forhandlinger havde foretaget den største fangeudveksling siden afslutningen på Den Kolde Krig. Ruslands kendteste politiske aktivist, Aleksej Navalnyj, var død i fængslet i februar, og alt tydede på, at samme skæbne ventede de fleste andre fængselsdømte profilerede russiske Putin-modstandere. Det var bare et spørgsmål om tid. Fængslet skulle nok knække dem. USA havde naturligvis særligt fokus på Wall Street Journal-journalisten Evan Gershkovich, som var blevet tilbageholdt siden 2023 og idømt 16 års fængsel for “spionage” i en af den russiske stats tynde skueprocesser.
Ja, det var en glædens dag. Det var fx rørende at se billeder af dissidenten Vladimir Kara-Murza, 42, forenet med sin familie i Tyskland – han afsonede trods alt en dom på 25 år for forræderi. “Det er som at se en film. For en uge siden sad jeg stadig i min celle. I går var jeg i Lefortova-fængslet i Moskva. Så pludselig blev jeg kørt her langs Rhinens pittoreske bredder. Det er svært at ryste den surrealistiske fornemmelse af sig,” udtalte Kara-Murza på et pressemøde i Bonn.
Ved samme pressemøde var også de løsladte dissidenter Andrej Pivovarov, 42, og Ilja Jasjin, 41. Hvis man et øjeblik sad lidt naivt og tænkte, at nu var alt fryd og gammen, så punkterede Jasjin hurtigt den følelse. “Fra min første dag bag tremmer har jeg sagt, at jeg ikke var klar til at indgå i en fangeudveksling. Jeg har offentligt frabedt mig at komme på nogen udvekslingslister. Det var mit bevidste valg,” sagde Jasjin, der afsonede 8 ½ års fængsel, heraf en stor del i isolation, for at ‘sprede falske oplysninger’ om Ruslands militær.
Nu har Washington Post fulgt op med et interview med ‘aktivisten, som ikke ønskede at forlade det russiske fængsel’, som det hedder allerede i overskriften. Ilja Jasjin, der er barn af forældre, der var intellektuelle i Sovjet-tiden, gik tidligt ind i politik og blev som 17-årig leder af det venstreorienterede demokratiske parti Jablokos ungdomsafdeling. Han blev senere gode venner med den renommerede Putin-kritiker Boris Nemtsov, som blev likvideret nær Kreml i 2015. Det er farligt at hæve stemmen i Rusland, men Jasjin var ikke bange, og så måtte det gå, som det gik.
Mens flere af de andre løsladte russere brugte tid på at blive genforenet med deres familier – hvilket man under dem – så fyldte Ilja Jasjin straks efter fangeudvekslingen sin kalender med møder og interviews, skriver Washington Post. Han holdt også en tale ved en demonstration i Berlin med ca. tusind mennesker, herunder mange eksilerede russere. Jasjin siger ifølge avisen, at han er bange for at miste fornemmelsen for russernes virkelighed i Rusland, og at historien viser, at det er svært at være oppositionspolitiker i eksil. “Du kan ikke bygge fremtidens Rusland fra udlandet. Kun det russiske folk kan bygge et demokratisk samfund.”
Man må tage hatten af for den indstilling – for den form for mod. Det står ikke mejslet i sten, at Rusland skal være et mørkt og dystopisk samfund. Det er ikke en selvfølge, at (den i øvrigt aldrende) Vladimir Putin er Ruslands præsident om tre år. Intet er uafvendeligt.
Der er sket mange ting i august. Også på slagmarken. For nogle uger siden foretog Ukraines hær som bekendt et overraskelsesangreb på Kursk-regionen, som er russisk territorium. Hverken Ukraines amerikanske eller europæiske allierede vidste besked. Russiske soldater måtte flygte over hals og hoved, og mere end 130.000 russiske borgere menes at være blevet evakueret fra området. Det er ikke noget, der bekommer Putin vel. Det er heller ikke Putin-tro borgeres kop te. Hvis man kan lide Putin og tænker, at han er den bedste leder for Rusland, så skyldes det bl.a., at man har følelsen af, at han yder én en form for beskyttelse og sikkerhed. Hvis han ikke engang kan levere det…?
Washington Post har analyseret en masse fotos og videoer fra Kursk-regionen, og meget tyder på, at flere hundrede unge russiske soldater har overgivet sig uden kamp. Endnu mere dårligt nyt for Putin. Håbet er ikke ude for Rusland. /Oliver Stilling