Myndigheder mod techmilliardærer

Mark Zuckerberg, der for nylig er blevet afsløret i at udnævne sig selv som den mest kendte person i sin generation (OK, millennial), har en lang historie med at sige undskyld. Han fortrød “absolut”, at han kaldte de første Facebook-brugere for “dumb fucks”, fordi de delte deres personlige data med platformen, og undskyldte i store avisannoncer for “tillidsbruddet” i Cambridge Analytica-skandalen.

Senest – i januar – blev han under en høring i den amerikanske kongres spurgt, om han ville undskylde over for de ofre, der er døde eller har taget psykisk skade af deres brug af sociale medier. Zuckerberg rejste sig op og vendte sig mod de pårørende i salen: “Jeg er ked af alt det, I har været igennem. Ingen bør gennemgå det, som jeres familier har lidt under,” sagde han, hvorefter han fortsatte mere forretningsorienteret: “Det er derfor, vi investerer så meget, og vi vil fortsætte med at gøre en indsats i hele branchen for at sikre, at ingen skal gennemgå det, som jeres familier har.”

Pavel Durov er blevet kaldt Ruslands svar på Mark Zuckerberg, men de to tech bros har ikke den undskyldende attitude til fælles. Da Durov for et årtis tid siden blev kritiseret af russiske myndigheder for spredningen af pornografi på det sociale medie VKontakte, som han havde grundlagt, kommenterede han ikke yderligere på sagen end ved at ændre sin (dengang) Twitter-biografi fra “VK CEO” til “Pornokonge.”

I mellemtiden har Durov medstiftet den sociale platform Telegram, der udover at være en krypteret beskedstjeneste fungerer som en form for nyheds- og blogmedie. Den bruges af næsten en milliard mennesker verden over – heriblandt Frankrigs præsident Emmanuel Macron og nyhedsmedier som The New York Times – men har også fået øgenavnet “terrorgram” på grund af ekstremistisk indhold.

Sidste lørdag fik Durovs attitude over for både indholdsmoderering og myndigheder konsekvenser. Durov vandrede ud af sit privatfly i en lufthavn nordøst for Paris og direkte ind i armene på det franske politi. Da techmilliardæren og medstifteren blev løsladt fire dage senere, var det med et forbud mod at forlade landet. Han er bl.a. sigtet for at medvirke til at muliggøre bedrageri, narkotikahandel og deling af børnepornografi på Telegram.

Hvor ligger ansvaret?

Selvom techledere som Mark Zuckerberg er blevet stillet til ansvar i fx den amerikanske kongres, er det sjældent før set, at de forbindes så direkte til de forbrydelser, der foregår på deres sociale tjenester. “Det er absurd at påstå, at en platform eller dens ejer er ansvarlig for misbrug af selvsamme platform,” lød en del af den officielle reaktion fra Telegram efter Durovs sigtelse.

Sagen har da også fået andre techlederes opmærksomhed, såsom X-ejer Elon Musk og Chris Pavlovski, som er administrerende direktør i Rumble, et alternativ til YouTube, der er særligt populært i højreorienterede miljøer. “#FreePavel”, skrev den altid hurtigtreagerende Musk på X, før detaljerne bag anholdelsen var offentligt kendte, mens Pavlovski delte, at han netop var “rejst sikkert hjem fra Europa.” Pavlovski mente, at Frankrig havde krydset en “rød linje” ved at anholde Durov, og begge fremstillede anholdelsen som et angreb mod ytringsfriheden.

En rettighed, som Musk flittigt har forsvaret den seneste tid – særligt i forbindelse med de højreekstremistiske demonstrationer i England. “Det er år 2030 i Storbritannien, og du bliver henrettet for at poste et meme …”, shitpostede han sidste måned.

EU udsteder i stigende grad milliardbøder til techvirksomheder, mens flere mener, at sociale platforme bærer en del af ansvaret for deres brugeres kriminelle handlinger. Ifølge en ny britisk meningsmåling er to tredjedele af de adspurgte enige i, at techvirksomheder skal holdes ansvarlige for indhold, der ansporer til ekstremistiske optøjer. Samtidig har Højesteret i Brasilien netop stadfæstet landets beslutning om at blokere for adgangen til det sociale medie X.

“Hvis milliardærer ønsker at have virksomheder, der tjener milliarder på disse kanter, er de nødt til at lære at respektere loven. Længe leve retsstaten og den nationale suverænitet,” skrev det brasilianske kongresmedlem Erika Hilton på X i fredags, hvorefter hun annoncerede, at hun var rykket over på X-alternativet Bluesky.

Den tidligere Twitter-direktør Bruce Daisley har – med henvisning til Musks udtalelser i forbindelse med de højreekstreme optøjer i England og hans interview med den republikanske præsidentkandidat Donald Trump – udtalt, at risikoen for retsforfølgelse kan være afgørende for at få techgiganter til at rette ind efter gældende lovgivning. “Min erfaring er, at truslen om personlig sanktion er meget mere effektiv over for ledere end risikoen for virksomhedsbøder,” skrev han i The Guardian.

Techvirksomheder er i forvejen opmærksomme på deres administrerende direktørers juridiske ansvar. For nylig er Zuckerbergs navn for eksempel blevet fjernet fra et sagsanlæg fra New Mexicos justitsminister, der beskylder Meta for ikke at beskytte børn. Mens myndigheder og politiske beslutningstagere har øget kontrollen med techvirksomheder, mener eksperter ifølge The New York Times dog, at Durovs sag er særpræget. Så selvom tomme undskyldninger ikke længere lader til at være tilstrækkelige, behøver andre techledere ikke umiddelbart frygte for at blive anholdt, næste gang deres privatfly lander et sted i Europa. /Emilie Ewald