Nyhedsanalyse
Kommissionens store puslespil
Ursula von der Leyen vil have kønsbalance i Europa-Kommissionen. EU-landene har dog andre planer.
Opgaven fra EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen til EU-landene var sådan set tydelig nok: Nominer både en mand og en kvinde, så der kan komme kønsbalance i kommissionen. Nu, hvor deadlinen for landene er udløbet, står von der Leyen imidlertid tilbage med et pinligt pølse-puslespil. Kun ét land lader til at have forstået opgavebeskrivelsen, nemlig Bulgarien, der har indstillet både tidligere udenrigsminister Ekaterina Zaharieva samt tidligere miljøminister Julian Popov til kommissionsposterne. Alle andre lande har behændigt ignoreret Ursula von der Leyens instrukser. Og hvad værre er: Rigtig mange af dem har nomineret mænd.
Trods kommissionsformandens tydelige løfter om ligestilling står den kommende EU-kommission til at vende tilbage til tidligere, mere mandsdominerede tider. Ud af de i alt 27 kommissærer (en for hvert EU-medlemsland) ser kun ni ud til at blive kvinder. Til sammenligning har der været hele 13 i den afgående kommission. Ja, det begynder at ligne en ydmygelse af Ursula von der Leyen, og spørger man bl.a. Süddeutsche Zeitung, er det da også svært at tolke landenes nomineringer som andet end barnagtig trodsighed mod kommissionsformanden. For som avisen skriver: “Vil tre fjerdedele af alle EU-regeringer seriøst påstå, at de ikke kan finde en kvalificeret kvinde til en kommissionspost i Bruxelles blandt alle deres kvindelige ministre, statssekretærer og parlamentarikere?”
Under alle omstændigheder er det ikke noget nemt puslespil, Ursula von der Leyen skal lægge i de kommende dage, inden hun den 11. september forventes at kunne præsentere en færdig liste over kommissærer til Europa-Parlamentet. Herfra skal kommissærerne så godkendes af parlamentet – en proces, der på forhånd forventes at trække ud, og som samtidig kan resultere i nye udskiftninger. Faktisk risikerer den nye Europa-Kommission først at kunne gå i gang med arbejdet til december; for hvad EU ikke har i hastighed, har unionen i bureaukratisk grundighed. Hvilket bringer os tilbage til nomineringerne: Hvem kommer til at få de tunge poster?
Tirsdag kunne Die Welt fortælle, at flere af de vigtigste kommissionsposter angiveligt allerede er blevet besat. Mest opsigtsvækkende er det måske, at italienske Raffaele Fitto fra højrepopulistiske Fratelli d’Italia står til at få en af de vigtigste økonomitjanser. Samtidig tyder det på, at Danmarks egen Dan Jørgensen ikke bliver så grøn i denne omgang, da de mest relevante klimaposter ser ud til at gå til andre sider – mest oplagt energikommissær-posten, som ifølge Die Welt besættes af tjekkiske Jozef Sikela.
Og Ursula von der Leyen, ja, hun må så småt sande, at kønsbalancen ikke bare er på vippen, men allerede har taget et markant dyk. Selvom hun har fået overtalt Rumænien til at nominere MEP’eren Roxana Mînzatu i stedet for kollegaen Victor Negrescu, og derudover forsøger at presse flere mindre lande til at ændre mening, står de fleste EU-medlemmer fast. Eksempelvis Slovenien, der tirsdag meget eksplicit markerede, at man holder fast i sin mandlige kandidat. For er der én ting, der gælder for politikere på tværs af kontinentet, så er det vel, at det gør ondt at ændre mening – særligt hvis man har fået brikkerne til at passe med sin egen nationale agenda. /David Dragsted