Svinsk

For pendlere på visse spidsbelastede strækninger kommer det ikke som en overraskelse. De Danske Statsbaner leverer ikke varen, togene er superforsinkede. Det er ikke, fordi folk ikke kommer ud eller hjem, de gør det bare ikke til eller på den tid, DSB har lovet. Hvad den præcise årsag er, står hen i det uvisse. Måske kan man ikke pege på én ting. Synderen er vel en kæde af lort, måske ligefrem en ring af lort? I 2023 kom kun 71,7 pct. af DSB’s fjern- og regionaltrafikale passagerer frem til tiden. Målet er 75 pct. (hvilket ellers ikke lyder af meget).

Klokken 5.45 torsdag morgen lagde Danmarks Radio en lille videoreportage ud på sin hjemmeside. Det er et forskræp til denne aftens udgave af public service-kanalens forbrugerprogram Kontant, der tager netop DSB ved vingebenet. I reportagen møder læseren pendleren Gitte Steinmetz, som har “Sjællands-pendlet i mere end 15 år”. Gitte Steinmetz befinder sig på perronen på Kokkedal Station i Nordsjælland og er på vej hjem fra arbejde, oplyses det. Hun bor i Vestsjælland, så det er en pæn tur frem og tilbage, hun står op til hver dag – og har gjort i 15 år.

Det første, man lægger mærke til ved Gitte Steinmetz, er, at hun venter på sit tog iført en tyk overfrakke og et enormt halstørklæde. Det virker underligt her i den sene sensommer 2024, hvor vi lige har haft den varmeste septemberdag i 77 år. Ser man bedre efter, får man øje på en masse sne på skinnerne. Så optagelserne er nok fra sidste vinter.

Man må dog formode, at Gitte Steinmetz ikke har ændret holdning til DSB. “De sidste par år har det været helt skørt, altså,” udtaler hun og fortsætter: “I perioder, hvor det kører helt skidt med togene, så er jeg sur, når jeg kommer hjem, og jeg er smånervøs, når jeg tager af sted om morgenen, for når jeg det nu? Og hvad med plan A og plan B, hvis nu det ikke kører? Og det er en stor stressbelastning.”

Der er ingen tvivl om, at Gitte Steinmetz taler på vegne af en enorm gruppe pendlere, som i princippet er gode samfundsborgere, idet de tyer til den kollektive trafik frem for miljøbelastende privatbilisme. Hos DSB kender man uden tvivl allerede navnet Gitte Steinmetz. Nogle af kontoristerne og papirflytterne derinde forbinder det formodentlig med stor stressbelastning. Kun én gang på ni år har DSB nået de ‘magiske’ 75 pct. Det var dog næppe i 2022, hvor man inde på en af DSB’s Facebook-profiler finder følgende kommentar fra … Gitte Steinmetz:

“Hvordan synes I selv, det går? Jeg ved godt, at det er BaneDanmark, der er synderen mht. sporarbejdet. Men mon ikke et kort IC3-tog i myldretiden mod Holbæk om fredagen er DSB’s geniale beslutning? Enhver pendler ved, at I behandler passagererne som svin, men kunne I i det mindste ikke overholde reglerne for svinetransporter? Der er kravet, at der højst må være 3 svin på 1 m², og temperaturen må ikke overstige 30 grader under transporten. I dette Holbæk-tog bryder I begge disse lovkrav! I burde skamme jer.”

Polenskortet

Det lyder forfærdeligt. Men nogle, der virkelig bliver behandlet som svin, er grise. Ligesom DSB’s forsinkelser er det ikke nogen nyhed. Vi har vidst det i adskillige årtier. Mange forbrugere lukker øjnene for det og mæsker sig i påfaldende billige konventionelle koteletter. En ny tv-dokumentar, Hvis grise kunne tale, om de helt igennem ulækre forhold, svineavlere byder deres grise, har ved hjælp af kunstig intelligens ‘oversat’ gryntene til et (næsten) forståeligt dansk. Blandt konventionelle grise er 25 pct. af deres grynt og hvin et udtryk for stress og smerte. Overraskende nok er tallet 48 pct. hos økologiske grise. Hos grise, der decideret lever udendørs, er tallet kun 8 pct. Det er dem, der er gladest, og så er de ligeglade med, om de er konventionelle eller økologiske.

I en bedre verden kunne man forestille sig, at svineavlerne lukkede deres svineproduktion ned, når de hørte sådan noget. Det kommer ikke til at ske. Landmænd tror, at de er gode ved deres dyr, selv om de behandler dem som svin. Og hvis de alligevel skulle mærke et stik af dårlig samvittighed, trækker de fx, hvad vi kan kalde Polenskortet: ‘Det kan godt være, at svinene har det ad helvede til hos os, men de ville have det endnu værre i udlandet.’

Og ifølge landbrugets lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer er der selvfølgelig heller ikke noget at komme efter. Tallene gør ikke indtryk. Dyrevelfærden i de danske stalde er “god”. “Jeg mener helt overordnet set, at vi har god dyrevelfærd i Danmark,” sidder en midaldrende fyr i lyseblåt jakkesæt og siger på Deadline. Han er Landbrug & Fødevarers ‘direktør for griseområdet’. Hvad bygger du det på? spørger værten. Jamen, ikke noget særligt, han sammenligner bare med, hvordan produktionsforholdene for svin er i andre lande. Det er ikke godt nok.

Der er kun ét svar på det her: Vi må alle sammen skrue gevaldigt op for den plantebaserede kost. Drop hamburgerryggen, drop fadkoteletterne, drop de populære udskæringer. For at parafrasere Gitte Steinmetz: Venstre, Landbrug & Fødevarer og landets svineavlere burde skamme sig. Let the pigs live. /Oliver Stilling