Trump tabte til sig selv

Trump er sin egen værste fjende, og Kamala Harris behøver derfor blot at lade ham blamere sig selv.

I nattens tv-duel mellem republikanernes tidligere præsident Donald J. Trump og den nuværende demokratiske vicepræsident Kamala Harris mistede han flere gange besindelsen, fremprovokeret af hendes mere eller mindre subtile stikpiller. Hun bevarede omvendt roen, og kom dermed til at fremstå som både den klart klogeste på scenen – og overraskende nok også som den skarpeste debattør.

Hvis man ikke vidste bedre, skulle man næsten tro, at Trump var den nervøse nybegynder, mens Harris var den erfarne ræv.
Skønt ingen af dem for alvor formåede at udfordre hinanden i substansen, og de to journalistiske værter heller ikke fik fremtvunget svar på, hvad de hver især har tænkt sig at gøre i praksis, endte debatten som det dramatiske kampsceneri, som Trump hader allermest: Han tabte for åben skærm – til en sort kvinde.

Flere gange formåede Kamala Harris at tirre ham, distrahere ham og således få Trump til at rable løs om sig selv og sin egen forfængelighed. Med latter i stemmen fortalte hun om, hvordan statsledere fra resten af verden opfatter ham: “De griner ad dig”. Lige så plat udsagnet kan virke, lige så effektivt var det over for netop ham.

Velforberedt fortsatte hun og ramte Trump igen og igen dér, hvor han er mest ømskindet, nemlig på størrelsen – af hans publikum.

Alene ved at høre de to ord ‘lille’ og ‘størrelse’ i sammenhæng bringes Trump altid totalt ud af balance, og det udnyttede Kamala Harris elegant og hårdtslående som den professionelle anklager, hun tidligere har været.

I tv-duellens afgørende øjeblik inviterede hun seerne til at overvære et Trump-valgmøde:

“Her hører vi om fiktive personer som Hannibal Lecter,” sagde Kamala Harris med henvisning til den fiktive kannibal-karakter fra filmen Ondskabens øjne, spillet af Anthony Hopkins, og som Trump flere gange har nævnt på sine valgmøder, uden nogen helt har forstået hvorfor. Og så satte hun det afgørende stød ind – om størrelsen på hans publikum:

“Folk går hjem, inden valgmødet er forbi, på grund af udmattelse og kedsomhed”.

At størrelsen på Trumps publikum skulle være skrumpet, fordi han er blevet forudsigelig og kraftløs, er så afgjort den største fornærmelse han har fået i fuld offentlighed. Og det virkede præcist som planlagt.

De spiser vores kæledyr

Trump hoppede straks på limpinden, og i stedet for at holde fokus på de millioner af illegale migranter, som er strømmet ind over grænsen til USA i de senere år, og som politisk set er absolut hans største vindersag, svarede Trump tilbage på dobbelt-skør vis.

Først hævdede han, at Biden-regeringen har inviteret migranterne ind i USA for at bruge dem som en slags forbryderiske stemmekvæg og få dem til at stemme ulovligt til præsidentvalget, og dernæst røg han ud af en bizar tangent, som særligt vil blive husket fra denne første og formentlig eneste tv-duel mellem Trump og Harris:

“De vil ikke tale om det, fordi de skammer sig over det. I Springfield spiser de hunde. Disse mennesker spiser katte. De spiser folks kæledyr,” tordnede Trump.

Frem for at fastholde opmærksomheden på de voldsomme sociale konsekvenser af dette omvæltende fænomen i sig selv – at USA har modtaget mere end det dobbelte af Danmarks befolkning som illegale migranter – begyndte Trump at skvaldre om, at katte og hunde bliver kidnappet og spist af folk fra Syd- og Mellemamerika.

Hvis nogen forinden og fortsat havde været i tvivl om, at Trump og hans vicepræsidentkandidat J.D. Vance kan fremstå mærkelige, blev udfaldet om de spiste katte det afslørende bevis.

Ikke alene kunne de to værter fra tv-kanalen ABC, David Muir og Linsey Davis, fastslå, at historierne fra sociale medier om, at migranter skulle spise katte og hunde, er fake news – men som sit indlæg i debatsektionen om illegal indvandring mistede Trump også enhver mulighed for at holde Kamala Harris ansvarlig for de langt større og fortvivlende samfundsproblemer, som er fulgt med de mange migranter.

Udlændingepolitikken er en relativt ny spænding i amerikansk politik, som hidtil har været præget af bred opbakning til indvandring. Men et flertal har fået nok nu, og det kunne have været blevet Republikanernes trumfkort. Men ikke med Trump. Han fik tværtimod talt problemerne ned til noget fjollet og skørt.

Swiftierne er aktiveret

Trumps akavede optræden i tv-duellen kan vise sig kun at blive begyndelsen på noget for ham endnu værre. For umiddelbart efter de to præsidentkandidater var trådt ned fra scenen, udsendte verdens største popstjerne en både klar og underfundig opbakning til Kamala Harris: Ingen andre end selveste Taylor Swift har netop kastet sine ungdommelige superkræfter ind i kampen mod Trump.

“Jeg støtter Kamala Harris og Tim Walz til præsidentvalget 2024,” slår Taylor Swift fast på Instagram, hvor hun tilmed underskriver sig som en “barnløs kattedame”.

Siden det kom frem, at Trumps vicepræsidentkandidat J.D. Vance havde udtalt om bl.a. Kamala Harris, at hun tilhører “en gruppe af barnløse kattedamer med et miserabelt liv”, er en lang række kvindelige kendisser gået til modangreb, herunder tv-værten Oprah Winfrey, som ikke selv har børn. Ligesom Taylor Swift heller ikke har børn.

“Jeg vil stemme på Kamala Harris, fordi hun kæmper for rettigheder og sager, som kræver en, der kæmper for dem,” skriver Taylor Swift, som har en så stor fanskare, at det reelt kan få en betydning for valgdeltagelsen: “Jeg synes, hun er en rolig og begavet leder, og jeg tror, at vi kan opnå så meget mere i det her land, hvis vi ledes af rolighed og ikke kaos”.

Når opbakningen fra Taylor Swift kan vise sig at blive lige så vigtig som Trumps afrakkede præstation, skyldes det, at Kamala Harris er altafhængig af en højere deltagelse blandt yngre vælgere. Hvis de loyale og ikke mindst ældre Trump-vælgere skal mere end matches, skal der således mobiliseres millioner af vælgere under 40 år, og her kan de seneste få timers udvikling vise sig skelsættende.

Kamala Harris har perfektioneret, hvad dagbladet Informations grundlægger Børge Outze i sin tid anbefalede som en snedig vinderformular: “Bedre end at slå på en mand er det at kaste ham op i luften, så han falder ned og slår sig selv”. /Lars Trier Mogensen