Sjusk på et meget højt plan

Kender du det? Du har selvfølgelig dine fejl og mangler og blinde vinkler og absurde holdninger, men i bund og grund er du et nogenlunde redeligt menneske. Det synes du i hvert fald selv. Dine tanker er du naturligvis ikke altid herre over – de er et produkt af mange ting, blandt andet din barndom og opvækst – men du sørger for at holde dig nogenlunde inden for lovens og den almindelige morals rammer i det meste af, hvad du går og laver.

Men så skrider tingene alligevel lidt for dig. Det er meget almindeligt. Går den, så går den, ikke sandt? Og pludselig har du måske foretaget nogle lettere gedulgte dispositioner, som mest rammende nok ville kunne betegnes som snyderi. Men ‘snyderi’ lyder ikke så rart. Det bliver pludselig personligt, ja, nærmest inkriminerende. En snydepels, det er slet, slet ikke dig. Som du siger: ”Der er slet ikke nogen tvivl om, i min verden i hvert fald, at reglerne har været overholdt.” Nej, det har de helt sikkert været i din verden.

Men der er godt nyt. Din partiformand (for du er nemlig medlem af et parti) fyrer dig for åben skærm fra koordinationsudvalget, som er dit partis øverste ledelse. Av, av. Den er svært at sluge. Lige nu føler du slet ikke, at du kan gå på vandet. Men ordet snyderi bruger din formand ikke om din stærkt lemfældige omgang med EU-midler. Næ, han kalder det for ”sjusk på et meget højt plan”. Og hvis du lige er i stand til at hæve dig over dine egne trængsler et øjeblik, så er der noget stort i gære her. ”Sjusk på et meget højt plan” har potentiale til at blive en hjørnesten i det danske sprog, når danskerne fremover står og skal bruge et dækkende udtryk for noget, der til forveksling ligner snyderi, men akkurat grænser til lemfældighed. Så noget godt er der da kommet ud af denne sag.

Og nu vi er ved det fantastiske sprog. I den helt anden ende af spektret – dér hvor væggene er tapetseret med kunst og kultur og ikke penge og politik, magt og nedrivninger – har Det Svenske Akademi, der står bag uddelingen af Nobels Litteraturpris, i flere dage ikke kunnet få fat på Bob Dylan. Han svarer ikke på deres opkald og turnerer rundt i USA uden at nævne prisen med et ord for publikum. Det er der mange mennesker, som er ved at gå ud af deres gode skind over. De kalder det utaknemmeligt. De siger, at det er krukkeri på et meget højt plan, og de kan ikke have det.

Men der er også den mulighed, at Bob faktisk er totalt ligeglad med priser. Når han ikke svarer, er det måske, fordi han tager tingene i sit eget tempo og ikke gider at hoppe og springe, når telefonen ringer og internettet gløder. Hvor er det befriende.

Vi mødte en kendt dansk Dylan-kender på gaden forleden. Han sagde, at han var overbevist om, at Bob Dylan nok skulle komme til overrækkelsen. Og han mente også, at han ville holde en tale. Det gjorde han for eksempel sidste år, da han modtog MusiCares Person of the Year-pris i Los Angeles. 30 minutter lang var talen. Du kan læse den her, mens vi venter og ser, om han tager telefonen.