Nyhedsanalyse
Et umage parløb
Hvad kan Keir Starmer lære af Giorgia Meloni om migrationspolitik? Åbenbart en del.
På Keir Starmers første arbejdsdag som Storbritanniens premierminister satte han et punktum for den tidligere regerings plan om at sende asylansøgere til Rwanda. “Rwanda-planen var død og begravet, før den overhovedet begyndte,” meddelte han.
Det blev hurtigt bemærket, at den nye Labour-regering lugede ud i retorikken ved at benytte det marginalt pænere udtryk “irregulær” migration frem for at tale om “ulovlig” migration, som den tidligere konservative regering ellers flittigt fordømte. Det forblev dog uklart, hvordan Labours migrationspolitik konkret ville komme til at udforme sig. Indtil denne uge.
Onsdag annoncerede landets indenrigsminister Yvette Cooper, at de 75 mio. pund, der havde været afsat til Rwanda-planen, skal bruges på at styrke den britiske grænsekontrol med ny “banebrydende” teknologi og flere ansatte. Inden da – mandag – var Starmer på besøg hos sin italienske modpart Giorgia Meloni, og på deres bilaterale møde var migration på toppen af dagsordenen.
“I har gjort bemærkelsesværdige fremskridt i jeres samarbejde med landene langs migrationsruterne (…) Og som følge heraf er antallet af irregulære ankomster til Italien ad søvejen faldet med 60 procent siden 2022,” sagde Starmer på det efterfølgende pressemøde.
Som redaktøren på det britiske digitale nyhedsmedie Tortoise pointerer, glemte Starmer dog at tilføje, at migrationen ad søvejen til Spanien og Grækenland til gengæld er steget, og at Italiens vicepremierminister Matteo Salvini i øjeblikket er centrum for en retssag, fordi han i 2019 forhindrede et humanitært skib med 147 flygtninge om bord i at lægge til i Italien i tre uger.
“Er Italien virkelig forbilledet?”, skrev det italienske dagblad La Repubblica, som ligeledes kaldte Starmer og Meloni for “et umage par.”
Starmer fremhævede Italiens tilgang til at håndtere migration gennem aftaler med og finansiering af lande som Tunesien og Libyen. “At forhindre folk i at forlade deres land i første omgang er langt bedre end at forsøge at håndtere dem, der er ankommet til et af vores lande, så det var jeg meget interesseret i,” sagde han.
Meloni spillede en afgørende rolle i migrationsaftalen mellem EU og Tunesien, som blev underskrevet i juli 2023. En aftale, der er blevet kritiseret for at gøre EU medskyldig i overtrædelser af menneskerettighederne. The Guardian har for nylig fået fat i en lækket intern rapport fra Den Europæiske Udenrigstjeneste (EEAS), der kortlægger “en klar forværring” af det politiske klima og civilsamfundet under den tunesiske præsident Kais Saied, der har suspenderet landets parlament og konsolideret den udøvende magt – altså sin egen magt. “Det vil indebære en stadig vanskeligere balance mellem EU’s troværdighed i forhold til værdier og dets interesse i at opretholde et konstruktivt samarbejde med de tunesiske myndigheder,” konkluderede rapporten.
Forud for mødet mellem Starmer og Meloni opfordrede den britiske organisation Refugee Council og Amnesty International Starmer til at undgå flere “gimmicks.” Det samme ord, som Starmer selv har brugt om den forhenværende regerings Rwanda-plan. Ifølge Meloni var Starmer dog “meget interesseret” i Italiens migrationsaftale med Albanien fra november 2023, der indebærer at behandle asylansøgninger uden for EU i modtagecentre i Albanien. En plan, der – hvis den træder i kraft – vil koste Italien 670 mio. euro over fem år.
Parlamentsmedlem fra Labour Kim Johnson har sagt til The Guardian, at det er “foruroligende” at se Starmer “forsøge at tage ved lære af en neofascistisk regering.” “Hvorfor mødes Starmer med den italienske premierminister Giorgia Meloni, der bogstavelig talt er fascist, for at diskutere immigration? Hvad håber han at lære fra hende?”, skrev et andet parlamentsmedlem fra Labour Diane Abbott på X.
Starmer affejede både kritik og kontrovers. Det italienske visit var ifølge ham blot et udtryk for, at han står i spidsen for en “pragmatisk” regering. Som menneskerettighedsorganisationer har påpeget og dokumenteret, er der dog ikke meget pragmatisme over de italienske svar på migrationsspørgsmålet. /Emilie Ewald