Inden i et datacenter. Google Handout/EPA
Kunstig intelligens ankom så oppustet og overhypet af tech bros og dommedagsprofeter, at det – i en kort overgang – til forveksling kunne ligne en døgnflue. Tidligere på året trak erhvervsminister Morten Bødskov (S), der brugte det udtryk om KI i 2023, dog dén indskydelse tilbage. Han var i stedet begyndt at tro på techchefernes løfter om guld og grønne skove.
Det lød jo også meget godt alt sammen, da den administrerende direktør i OpenAI Sam Altman over for den amerikanske kongres proklamerede, at KI ville “tackle nogle af menneskehedens største udfordringer, såsom klimaforandringer og kræft.”
Vi skal heller ikke kunne afvise, at KI kan blive en guldgrube for små- og mellemstore virksomheder, som Bødskov fremførte i sit debatindlæg, men det ser imidlertid mindre lyst ud for de grønne skove.
KI har et gigantisk klimaaftryk, og klimaaftrykket fra techgiganterne, som kaster deres mange milliarder efter KI, har nu også vist sig at være markant større end først antaget.
Ifølge en ny analyse lavet af den britiske avis The Guardian var CO2-udledningerne mellem 2020 og 2022 fra techgiganternes datacentre verden over op mod 662 procent – eller 7,62 gange – højere, end hvad slænget, bestående af Google, Microsoft, Apple og Meta selv har meldt ud. Datacentre spiller en afgørende rolle i at udvikle og drive kunstigt intelligente systemer, og derfor forventes det, at udledningerne vil blive ved med at stige. Electric Power Research Institute estimerer, at datacentrenes elforbrug vil blive fordoblet inden 2030 på grund af belastningen fra KI.
Det er noget af en matematisk mavepuster, men desto større er sejren for miljøaktivisterne i Chile, der er lykkedes med at sætte et midlertidigt punktum for opførelsen af et nyt stort datacenter i Santiago. Denne uge meddelte Google nemlig, at virksomheden, som havde afsat 200 mio. dollars til foretagendet, sætter sine byggeplaner i Chiles hovedstad på pause.
Techgiganten har mødt lokal modstand på grund af datacentrenes høje forbrug af både energi og vand. I 2010 registrerede Chile en national tørke, som landet forventer vil vare frem til 2040, og i februar tilbagekaldte en chilensk miljødomstol delvist Googles byggetilladelse og krævede, at virksomheden skulle forholde sig til konsekvenserne for grundvandet i hovedstaden. “En ny proces vil starte fra bunden,” erklærede Google tirsdag. “Bæredygtighed er kernen i alt, hvad vi gør, og den måde, vi designer og administrerer vores datacentre på, er ingen undtagelse.”
Det er ikke kun i Chile, at opførelsen af datacentre møder modstand. I Uruguay har miljøaktivister demonstreret imod Googles planer om at bygge et datacenter i landet, der led under en tørke, som havde fået myndighederne til at erklære en nødsituation i hovedstaden sidste år. I Irland, hvor 21 procent af elforbruget kom fra datacentre i 2023, har klimabevægelsen Extinction Rebellion advaret om, at yderligere energislugende datacentre “vil blive mødt med massiv lokal og national modstand og handling.”
Google har tidligere luftet høje ambitioner for bæredygtighed. Techgiganten vil være CO2-neutral inden 2030, og har ligeledes lovet at male sine datacentre grønnere ved for eksempel at bruge nye afkølingsmetoder.
Google er selvfølgelig ikke den eneste techvirksomhed, der pudser sin grønne glorie. På trods af Microsofts udmeldinger om, at de stiler efter at være CO2-negative i 2030, er deres udledninger steget med 29 pct. siden 2020. Microsoft har i flotte vendinger beskrevet, hvordan KI kan være med til at løse den “planetære krise,” som vi står overfor, og nævnt eksempler på fremtidige kunstigt intelligente teknologier, der kan hjælpe med at reducere madspild eller fremskynde dekarbonisering. Imidlertid har The Atlantic afsløret, at Microsoft bag scenen sælger sine kunstigt intelligente systemer til den fossile brændstofsindustri.
Af Googles seneste miljørapport fremgik det ligeledes, at virksomhedens kulstofudledning er steget med 48 pct. siden 2019. En stigning, der i høj grad tilskrives kunstig intelligens og datacentre. Rapporten fik endda techvirksomheden til at indrømme, at der var “betydelige usikkerheder” forbundet med at nå sit klimamål. Blandt andet på grund af “usikkerheden omkring den fremtidige miljøbelastning af KI, som er kompleks og vanskelig at forudsige.” Ak, sådan kan det gå, når man lover guld og grønne skove.
Kunstig intelligens har vist sig at være den slags flue, der bliver ved med at sværme insisterende rundt i nærheden af én. Og selvom miljøaktivister nok sjældent tyer til fluesmækkere, kan de nogle gange være nødvendige. /Emilie Ewald