Skærmbillede fra Bloomberg.
I forbindelse med FN’s Generalforsamling i New York i disse dage har nyhedsmediet Bloomberg interviewet (halvhård betalingsmur) vor statsminister Mette Frederiksen (S) og lagt resultatet ud på video her tidligt mandag morgen. Ingen havde formentlig set det komme for bare tre år siden, men retorisk minder hun mere og mere om sin forgænger på statsministerposten Anders Fogh Rasmussen, når hun taler om geopolitik og internationale forhold. Når man hører hende tale, sidder man med fornemmelsen af, at det er de samme sort/hvide logikker og forsimplede analyser, der gemmer sig bag ordene. Logikker og analyser, der ikke synes at indeholde nogen former for konsekvensberegninger. Og så er det på en måde nemt at være politiker og stor i slaget.
Navnlig den manglende fornemmelse for konsekvenser var og er Anders Fogh Rasmussens store udfordring. Det var ham, der i begyndelsen af 00’erne ledte Danmark ind i de frugtesløse krige i Afghanistan og Irak, og hver gang nogen siden da har forsøgt at få ham til at forholde sig til udfaldet af krigene – de monumentale menneskelige omkostninger for civilbefolkninger, ja, alle involverede parter – så har svaret været nogenlunde det samme: Ingen kommentarer.
Af anmeldelserne af DR’s nye dokumentarserie Velkommen til frontlinjen om Danmarks krigsdeltagelse gennem de seneste 30 år fremgår det, at Fogh igen har dukket hovedet. Han medvirker ikke, han vil ikke forholde sig til sine egne beslutninger. Han vil ikke undskylde. Det er usselt, det er skammeligt. Og fremme i nutiden har konsulent Fogh, denne rejsende i krudt og kugler, som bekendt luftet ideen om at skyde russiske missiler ned fra forsvarssystemer opstillet på Nato-territorium, hvilket lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen straks var ude at kalde “pænt vanvittigt”, idet det åbner døren for, at Rusland kan skyde tilbage på Nato-lande. “Og så har du altså potentielt balladen af tredje verdenskrig, så selvfølgelig skal vi ikke begynde på det,” som Jakobsen formulerede det.
Tilbage til Mette Frederiksen i Bloomberg. I interviewet gør hun sig til fortaler for, at de vestlige lande sender kraftigere, længererækkende våben til Ukraine, så den ukrainske hær kan ramme militære mål langt inde på russisk territorium. “Jeg mener ikke, at man kan få en fredelig løsning, når det ene land, der er blevet angrebet, ønsker fred, og den aggressive part ønsker, at krigen fortsætter, og derfor er vi nødt til at komme med det rette svar, og det må være kraftfuldt – desværre, for jeg vil foretrække fredstid i Europa i stedet for krigstid. Mit forslag er: Lad os gøre en ende på diskussionen om røde streger og lade være med at forsinke, hvad ukrainerne har brug for – ikke kun for at beskytte sig selv, men også for at skubbe Rusland tilbage,” siger hun (oversat direkte fra engelsk).
Det er et minefyldt territorium, Mette Frederiksen er ude i her, og man kan se på hendes pauser og fagter, at hun konstant leder efter de rette engelske ord. Så opsummerer journalisten: “Så i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt Ukraine skal have lov til uden restriktioner at ramme mål i Rusland med udstyr, som er doneret [af vestlige allierede], hvor står du der?” Hertil svarer Frederiksen, at det selvfølgelig skal være i overensstemmelse med international lov, men “set fra et dansk perspektiv, så arbejder vi ikke med restriktioner”.
Her fristes man som civil borger i Danmark til at sige: Tal for dig selv. Og det er sjovt nok, hvad Mette Frederiksen tilsyneladende allerhelst vil. “Jeg mener,” fortsætter hun, “at det har været en fejltagelse under denne krig [mellem Rusland og Ukraine] at have en offentlig diskussion om røde linjer. For mig at se betyder den her offentlige diskussion om røde linjer og restriktioner, at man simpelthen giver russerne for gode kort på hånden. Så selvfølgelig er Ukraine nødsaget til at agere i henhold til internationale love, men så længe de gør det, er der ingen restriktioner set fra et dansk perspektiv.”
Uha da da. Mette Frederiksen er endnu ikke dér, hvor hun taler for en eskalering, der vil føre til “balladen”. Men hun ville foretrække, at der ikke var en offentlig samtale, fordi det forsinker beslutningsprocesserne. Næ, det ville være nemmere, hvis bare vi overlod det til politikerne – til folk som hende. Det er faktisk en smule uhyggeligt. Det er faktisk værre end Fogh. /Oliver Stilling