En kunstig identitetskrise

OpenAI har brug for penge. Rigtig, rigtig mange penge. KI-virksomheden, som bl.a. står bag ChatGPT, blev egentlig stiftet som et non-profit foretagende tilbage i 2015, der efter eget udsagn ville udvikle KI-teknologi sikkert og til fordel for menneskeheden. Siden da har virksomheden under adm. direktør Sam Altmans ledelse dog taget en drejning hen imod det langt mere profitsøgende. Kunstig intelligens er svinedyrt at udvikle (og enormt strømslugende at vedligeholde), og trods de insisterende dommedagsprofetier om, at teknologien er så vild, at den risikerer at smadre alt, er det endnu uvist, hvordan man bedst tjener penge på den.

Sikkert er det, at OpenAI i øjeblikket brænder langt flere midler af, end virksomheden hiver hjem på sine KI-tjenester – hvilket får Sam Altman til at stå med hatten i hånden over for techgiganter som Microsoft (der allerede har investeret milliarder i OpenAI), Apple, Nvidia og – angiveligt – investeringsvirksomheden MGX fra De Forenede Arabiske Emirater. I den seneste investeringsrunde regnes det med, at OpenAI vil hente over seks mia. dollars i indsprøjtninger til en værdisætning af virksomheden på 150 mia. dollars. Til sammenligning var OpenAI “kun” 14 mia. dollars værd i 2021. Selvom forretningen endnu ikke hænger sammen, bliver KI-hypen ved med at pumpe vækstkurverne.

Problemet er så bare, at OpenAI stadig har en besynderlig virksomhedsstruktur, som stammer fra den oprindelige non-profit-konstruktion. En konstruktion, som også har skabt en kløft i selve virksomhedskulturen: På den ene side er der dem, som gerne ser, at man går langsomt og forsigtigt til værks i udviklingen af KI. På den anden side er der dem – inklusive Sam Altman – som gerne vil sætte foden på speederen. Sidste år førte kløften til et kortvarigt forlis, hvor Sam Altman først forlod skuden for få dage senere at vende tilbage som ubestridt kaptajn. Siden da er det også blevet til et slagsmål med Elon Musk, som heller ikke mener, at OpenAI lever op til sin non-profit-fortid.

Mens KI-konkurrenter som Meta kan køre derudad uden de store kvaler, giver identitetskrisen hos OpenAI et åbenlyst benspænd: Non-profit-bestyrelsen kan i værste fald true med at sætte en kæp i hjulet på OpenAI’s fortsatte forretningsudvikling. Den går selvfølgelig ikke i Silicon Valley. Derfor kommer det heller ikke som den store overraskelse, at OpenAI nu planlægger at smide den slidte sikkerhedsvest og lave sig selv om til en langt mere klassisk, investor-venlig profitvirksomhed. Mere iøjnefaldende er det, at nyheden om omstruktureringen falder sammen med, at de to prominente OpenAI-direktører Mira Murati og Bob McGrew onsdag har meldt deres afgang.

Selvom hverken Murati eller McGrew kan siges at smække med døren, er selve timingen i deres afgang nok til, at den ideologiske splittelse i OpenAI atter vil blive det helt store samtaleemne. Virksomheden har set flere store personaleudskiftninger og er bl.a. blevet kritiseret for at lukke afdelinger, som har arbejdet med de langsigtede risici forbundet med udviklingen af kunstig intelligens – hvilket igen har ført til personaleudskiftninger. I bund og grund har OpenAI længe manglet at definere, hvad der vægter højest: penge eller sikker teknologi. Med omstillingen til et mere stramt profitforetagende vil der nu endelig blive bekendt kulør. /David Dragsted