Israel optrapper sine angreb i Libanon. De seneste to uger er over 1.000 libanesere blevet dræbt i israelske luftangreb ifølge de libanesiske myndigheder. Ifølge FN’s flygtningeorganisation er mere end 100.000 mennesker flygtet over grænsen fra Libanon til Syrien, mens landets premierminister Najib Mikati vurderer, at op mod en million libanesere er blevet fordrevet fra deres hjem.
Mandag morgen meddelte Hamas, at bevægelsens leder i Libanon er blevet dræbt i et israelsk angreb i en flygtningelejr i det sydlige Libanon. Det sker to dage efter, at Hizbollah bekræftede, at deres øverste leder siden 1992, Hassan Nasrallah, var blevet likvideret af det israelske militær. Senest forlyder det, at Israel har bombet det centrale Beirut. Det er første gang siden 2006, at Libanons hovedstad har været under angreb.
+ New Lines Mag giver et historisk perspektiv på Israels krig i Libanon.