Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Skævvridningerne i uddannelsessystemet skal have en ordentlig trykseksten. Og vel at mærke i den retning, hvor udviklingen allerede løber mere og mere skævt: Med et nyt udspil til en reform af ungdomsuddannelserne lægger SVM-regeringen op til at sætte yderligere turbo på de lagdelinger, som allerede i dag øger de sociale skel mellem unge.
I de senere år er ungdomsårgangene i stigende grad blevet splittet op mellem køn, social baggrund, etnicitet og forældrenes indkomst. Uddannelsessystemet har nemlig en skæbnesvanger indflydelse på livsmulighederne. Og selvom man måske skulle tro, at en socialdemokratisk statsminister ville forsøge at drive udviklingen i den modsatte retning, tyder de foreløbige udmeldinger på, at SVM-regeringen vil forstærke klassedelingerne.
Den mest voldsomme effekt vil følge af det bebudede krav om et højere karakterkrav til det almene gymnasium, hvor markant færre teenagedrenge fremover vil kunne begynde på de fremtidige ungdomsuddannelser, som giver direkte adgang til lange videregående uddannelser. Hvis SVM-regeringen bruger sit spinkle flertal til at gennemtrumfe planerne, vil kønsbalancen uundgåeligt tippe yderligere i det almene gymnasium, stx. Ganske enkelt fordi drenge får lavere karakterer til folkeskolens afgangseksamen.
Allerede i dag er to ud af tre stx-elever piger, og da endnu flere drenge står til fremover at blive sorteret fra – på grund af det højere adgangskrav – risikerer det klassiske gymnasium fremover at blive forvandlet til noget nær en pigeskole. Eller som formanden i Danske Gymnasier, Maja Bødtcher-Hansen, fyndigt formulerer den forventelige omvæltning: “Pigerne skal læse Karen Blixen, mens drengene skal læse brugsanvisninger.”
Den forstærkede opdeling vil tilmed også kunne forstærke den etniske opdeling, for som den selvsamme formand for gymnasieskolerne også beskriver effekterne af højere karakterkrav: “Kioskejerens søn og lægedatteren kommer ikke til at gå på samme uddannelse.”
Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Tomas Kepler, er mindst lige så kritisk: “Det vil ramme geografisk skævt, kønsmæssigt skævt, socialt skævt og etnisk skævt.”
Planen er, at de drenge, som hidtil er blevet modnet sent, og som ofte først formår at få indhentet pigerne fagligt i 3.g, i stedet skal satse på at slå ind på et nyt og helt andet spor, hvor forventningerne er tonet ned på forhånd.
Afvises som snobberi
Hvad, der ligner et klokkeklart brud med det nordiske ideal om social opdrift, er opsigtsvækkende. Men ikke desto mindre helt overlagt. I sin åbningstale i Folketinget tirsdag valgte statsminister Mette Frederiksen således at skifte afgørende ideologisk kurs. Frem for at ville løfte fra neden og opad, skal det angiveligt fremover være naturens orden, som styrer og rangordner de unge.
Tilbage i 2016, kort efter hun var tiltrådt som ny formand for Socialdemokratiet, var hun ellers meget kritisk over for øgede karakterkrav. Hun kaldte det “fuldstændig sindssygt” at gøre, som hun nu foreslår, og forudså, at det ville “betyde en enorm geografisk og social skævvridning”. Men det var dengang, for der er sket meget med Socialdemokratiet i de senere år, og ikke mindst med Mette Frederiksen.
I åbningstalen gjorde hun det tydeligt, at hun udmærket godt kender til konsekvenserne, men at hun blot har skiftet holdning, og i dag ser bekymringen for en øget lagdeling som udtryk for snobberi: “Jeg har hørt det argument, at når vi vil ændre ungdomsuddannelserne, så de rent faktisk passer bedre til de unge, så deler vi de unge i et A- og B-hold,” sagde statsministeren, næsten som en parafrasering af hendes egne ord for otte år siden, for så at konkludere stik modsat: “Er det ikke de voksnes snobberi, der afslører sig her?”.
I dag, må man forstå, er det udtryk for snobberi, hvis børn af arbejderklasseforældre gerne vil have en uddannelse, som giver direkte adgang til en lang videregående uddannelse. Og alle de drenge, som halter lidt bagefter som 15-årige, skal ikke længere gøre sig forhåbninger om at kunne gå direkte videre til at studere til f.eks. jurist, robotingeniør eller landinspektør.
Engang blev det ikke opfattet som snobberi blandt socialdemokrater, når unge fra familier uden bogreoler derhjemme drømte om at tage en længere uddannelse end deres forældre. Men i dag lyder rådet i stigende grad som et ekko fra fortiden: Skomager, bliv ved din læst.
Konservativt tilbageslag
Begrundelsen for at gøre det almene gymnasium mere eksklusivt, og dermed efter alt at dømme begrænse antallet af mandlige akademikere i fremtiden, lyder selvfølgelig officielt anderledes. Planen er at skrotte den hidtidige HF-uddannelse, for at erstatte den med en ny erhvervsgymnasie-uddannelse, som skal åbne for både håndværkeruddannelser og kortere videregående uddannelser.
Hvis den nye epx-uddannelse, som HF-erstatningen skal kaldes, blev bygget op i overskud og som et mere attraktivt tilbud, ville det sikkert godt kunne blive en fin idé. Den højere forberedelseseksamen, som HF formelt hedder, har alle dage været et godt supplement, ikke mindst for lidt ældre, og den kan utvivlsomt gøres bedre og mere tillokkende for flere. Men desværre lægger SVM-regeringen op til snarere at gøre epx’en til et opsamlingsheat, for dem, som ikke kan komme ind på deres foretrukne gymnasieuddannelse.
De er de fravalgte, som fremover skal tage til takke med en uddannelse, som giver færre muligheder for videreuddannelse, og hvor niveauet angiveligt også skal være lavere end på HF-uddannelserne, og ifølge ungdomsforskere risikerer at mangle den indbydende identitetsfaktor, som unge i høj grad vælger uddannelse efter.
Det er i sig selv en god idé at løfte erhvervsuddannelserne op, og sammenlægge uddannelserne fysisk flere steder, så ungdomsmiljøerne bliver større. Men chancen for succes ville have været meget bedre, hvis man havde turdet satse på først at skabe et tiltrækkende uddannelsesforløb, som stadig flere unge ville vælge som tilvalg, altså som deres førstevalg, som deres drømmestudie.
Ved nu i stedet at gøre det almene gymnasium mere elitært, og så lade pladserne blive fyldt op andre steder med de måske-egnede, styrer Danmark mod netop den opdeling i A- og B-hold, som Mette Frederiksen selv advarede mod for få år siden, men som nu er endt som en accept af tingenes tilstand. Reformen kan ende som det mest konservative tilbageslag, som Socialdemokratiet hidtil har været med til. /Lars Trier Mogensen