Jimmy Carter længe leve

Når et menneske fylder 100 år, er det okay først at omtale fødselsdagen et par dage senere.

Eller er det? På den ene side kan man argumentere for, at personen har ‘ventet’ i 100 år – 100 risikofyldte år – på lige denne dag, så hvorfor ikke gøre sig den lillebitte ulejlighed, gøre vedkommende den mikroskopiske tjeneste, at ramme selve datoen? På den anden side svarer 100 år til 36.500 dage. Hvad gør et par dage fra eller til i det mylder af (vel at mærke på hinanden følgende) døgn, uger, måneder, år, årtier? Her skal det dog siges, at det er sikrest ikke at være et par dage for tidligt ude med fødselsomtalen af en 100-årig. Jo ældre man er, desto højere er pludselighedsfaktoren inden for dødsfald.

Jimmy Carter, USA’s ældste nulevende tidligere præsident, fyldte 100 år den 1. oktober. Carter er i hospicepleje. Når man flytter (eller bliver flyttet) ind på et hospice, så er det et vink med en vognstang. Hvis man er ved bevidsthed og ikke dement, så kan man fornemme, hvor det bærer henad. Jimmy Carter har været i hospicebehandling siden februar 2023, altså i lidt over halvandet år. Men han er her stadig, selvom han godt nok ser ud til at synge på sidste vers.

Hvad holder ham i live? I august udtalte hans barnebarn, Jason Carter, 49, til dagbladet Atlanta Journal-Constitution, at Jimmy havde sagt til hans far, Chip Carter, 74, altså sønnen, at “Jeg forsøger bare at klare den, så jeg kan stemme på Kamala Harris.”

Der er brug for hver eneste tænkelige demokratiske stemme, også Carters utænkelige stemme, for at afværge den katastrofe, det ville være, hvis Donald Trump og hans proselytter gik hen og vandt. Men når vi nu ved, at Jimmy Carter har sagt, at tanken om stemmesedlen er det eneste, der holder ham i live, så er der en stærk symbolik forbundet med, at han også når at få sat sit kryds. Iltapparater, sondemad og piller – hvad der end kan holde ham kørende frem til valghandlingen om en måned – giv ham det! Lav en Saving Private Ryan på ham! Jimmy Carter må ikke dø, ikke før efter d. 5. november.

Hvilken slags amerikansk præsident var Jimmy Carter selv? Tja, han blev valgt i 1976, efter at den skandaliserede republikaner Richard Nixon havde måttet trække sig i 1974 og overdrage pladsen til vicepræsident Gerald Ford. Vælgerne havde brug for forandring, de ville se et ærligt ansigt i Det Hvide Hus. Peanutfarmeren, der blev guvernør i delstaten Georgia, huskes ikke som en meget stor præsident, og han fik da også kun én præsidentperiode, før skuespilleren Ronald Reagan kom til.

Men Jimmy Carter var dog den første præsident, som gjorde menneskerettigheder til en del af USA’s udenrigspolitik. Den venstreorienterede professor og tænker Noam Chomsky, der kun er 95 år, mener dog, at Carter gjorde sig skyldig i krigsforbrydelser. Men det mener Chomsky nu om alle amerikanske præsidenter efter Anden Verdenskrig. “Hvis Nürnberg-lovene gjaldt, så ville hver eneste amerikanske efterkrigs-præsident være blevet hængt,” har han sagt. I Chomskys optik var Jimmy Carter imidlertid den mindst voldelige af de amerikanske præsidenter.

Carter er så klart den præsident, der har haft den smukkeste tid efter sit præsidentskab. Han stiftede The Carter Center og rejste verden rundt som forkæmper for menneskerettigheder. I 2002 modtog han Nobels Fredspris. Mange havde håbet, at Barack Obama ville følge samme spor, men der er lidt gået tv-kontrakter for millioner, vandski og foredrag i Næstved i den. Desværre. Men Obama er kun 63 år, så han kan nå at komme ind i kampen.

Med et par dages forsinkelse: Jimmy Carter længe leve. Og så det lange. /Oliver Stilling