En loppe gør i Vallonien

Den lille landsby af uovervindelige gallere holder stand mod romerne. Men i dagens Europa er gallerne ikke længere gallere, de er vallonere og bor i den belgiske delstat Vallonien. Romerne er alle os/de andre paneuropæere, som går ind for økonomisk ensretning og orden i geledderne.

27 ud af EU’s 28 medlemslande har stemt ja til at skrive under på den banebrydende handels- og investeringsaftale med Canada, kaldet CETA. Men Vallonien nægter. Aftalen fylder over 1.500 sider og blev forhandlet på plads mellem EU-Kommissionen og Canadas regering i årene 2009-2014. Kommissionens formand Jean-Claude Juncker har kaldt aftalen ”den bedste, EU nogensinde har forhandlet”.

Men lige meget hjælper det. Parlamentet i Vallonien afviste aftalen torsdag aften. Det betyder, at den sydlige, fransktalende del af Belgien, som rummer en befolkning på cirka 3,6 millioner, forhindrer resten af Europa i at lukke en milliard-deal med Canada.

Canada er EU’s 12. største handelspartner. Og den banebrydende aftale ville øge handlen mellem de to markeder ved at fjerne eller sænke toldbarrierer på 99 procent af alle varer. Danmark står også til at få en god luns. Som Lars Løkke Rasmussen sagde, da han ankom til EU-topmødet i går: ”Hvis noget har gjort Danmark og Europa rigt, er det frihandelsaftaler.” Danmarks eksport til Canada var sidste år på 7,6 milliarder kroner, og med frihandelsaftalen kunne eksporten stige 25-30 procent, vurderer industriorganisationen DI. Det anslås at løbe op i cirka to milliarder kroner om året.

Det imponerer ikke lederen af Vallonien, Paul Magnette. Heller ikke selv om EU-landenes ambassadører i Bruxelles i går blev samlet på et hastemøde og godkendte en fortolkende følgetekst til aftalen, som skulle tækkes Valloniens ønsker. Paul Magnette afviste udspillet.

Vallonerne frygter først og fremmest, at EU-landene mister suverænitet i aftalen. Hvis et EU-land indfører nye regler for beskyttelse af miljø eller sundhed, ville canadiske virksomheder i princippet kunne sagsøge staten for ”unfairness”. Og med ”unfairness” skal man forstå, at virksomhederne ikke kan tjene så mange penge som forventet. Og retssagen ville foregå ved såkaldte særdomstole uden om det nationale retssystem.

Vallonerne er ikke de eneste, som har protesteret over den risiko. Der har været store demonstrationer over hele Europa imod CETA, blandt andet i Tyskland, Frankrig, Holland og Østrig. Aftalen har også mødt modstand i Danmark, blandt andet fra SF, Alternativet og Enhedslisten. Interesseorganisationen TTIP-netværket har beskikket en advokat til at se på aftalen. Og i et 16 sider langt notat kommer han frem til, at CETA-aftalen afgiver suverænitet, og derfor bør den vedtages ved folkeafstemning. Det var justitsminister Søren Pind (V) ikke enig i.

Som om Vallonien ikke har taget nok ansvar på de smalle skuldre, bliver udfaldet af CETA-forhandlingerne afgørende for en endnu mere mastodontisk handelsaftale, TTIP-aftalen med USA. Planen var, at aftalen skulle forhandles på plads, mens Obama stadig sad i Det Hvide Hus. Den plan er gået i vasken. Så nu dingler aftalen mellem Trump, der er udtalt modstander af frihandel, og Clinton, som endnu ikke har givet en klar melding om aftalen.

Clinton kigger givetvis i retning af Vallonien netop nu. Som EU-præsident Donald Tusk sagde på EU-topmødet: ”Jeg er bange for, at CETA kan blive vores sidste frihandelsaftale.”

Fredag morgen mødtes det vallonske parlament endnu en gang for at tage stilling til CETA. De er skøre, de vallonere, men de er dæleme principfaste.