Det store Orbán-cirkus

Onsdag har der været fuld gang i plenarsalen i Strasbourg, hvor store dele af Europa-Parlamentet er kommet for at se og ikke mindst diskutere med giraffen: Ungarns premierminister Viktor Orbán, EU’s indre banemand og enfant terrible. Som en rutinemæssig del af Ungarns seks måneder lange EU-formandskab, der begyndte tilbage i juli, får Orbán her på halvvejen lov til at fortælle parlamentet om Ungarns politiske prioriteter. Selvom begivenheden i sig selv ikke har de vilde konsekvenser, viser den alligevel meget godt, hvor mange af EU’s ømme punkter ligger. Særligt fordi Orbán er så god til at prikke til dem.

Hvis Orbán er giraffen i plenarsalen, er elefanten den tragikomiske timing for hele menageriet. Først og fremmest er Ungarn blevet tildelt formandskabet lige efter et EU-valg, hvor der naturligt vil opstå magtvakuumer og almen forvirring. Derudover har valget om muligt øget Orbáns magt, da hans nystiftede gruppe Patrioter for Europa – som DF også er blevet en del af – nu kan bryste sig af at være tredjestørst i EU-parlamentet. Samtidig går det temmelig godt for Patrioter for Europas medlemspartier. Senest har højreradikale FPÖ eksempelvis sikret sig en opsigtsvækkende valgsejr i Østrig. Hvilket führer videre til den måske største joker under Ungarns formandskab: Præsidentvalget i USA.

Som Viktor Orbán tirsdag slog fast på et knap to timer langt pressemøde, der fungerede som opvarmning til dagens slagsmål i Europa-Parlamentet, vil han “åbne adskillige flasker champagne”, hvis Donald Trump vinder valget den 5. november. Få dage efter skal Orbán efter planen agere vært ved et EU-topmøde i Budapest, og her vil han efter eget udsagn slå hårdt på tromme for, at EU “skal forsøge at finde en fælles stemme”, når det kommer til krigen i Ukraine. Donald Trump mener nemlig, at han som præsident vil kunne forhandle en “hurtig” fred på plads mellem Rusland og Ukraine (læs: en fred på Vladimir Putins præmisser), og den vil Orbán tilsyneladende gerne hoppe med på. Hvilket blot understreger Ungarns fortsatte kollisionskurs med EU’s officielle politik, når det kommer til håndteringen af krigen i Ukraine.

Ikke overraskende var det da også et af de punkter, kommissionsformand Ursula von der Leyen slog hårdt ned på, da hun her onsdag formiddag skulle forsøge at agere domptør efter Viktor Orbáns vilde tale. “Jeg vil gerne spørge Dem, om De nogensinde vil give ungarerne skylden for Sovjetunionens invasion i 1956?”, lød det fra von der Leyen med henvisning til, at Ukraine selvfølgelig ikke kan klandres for krigen – eller for den sags skyld nægtes suverænitet eller medindflydelse på en eventuel fredsaftale. Et argument, der dog preller af på Orbán. Om noget er det netop spliden og provokationen, han går efter – også når det fx gælder diskussionen af EU’s migrationspolitik eller den grønne omstilling. Ja, det opsigtsvækkende er vel faktisk, at Viktor Orbán ikke længere står alene tilbage som den frække dreng i Strasbourg – men nu har en hel hær af ligesindede højrenationalister, han kan spille komedie sammen med. /David Dragsted