“Det står galt til. Det kan man jo ikke skjule. Det er klart, når man står her anden pinsedag i solskin, ser det jo pittoresk ud, ikke? Det gør det jo på overfladen, men der er bare ikke rigtig noget liv neden under.” Ordene kom (betalingsmur) fra Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen, da han en mandag formiddag i foråret var ude på en gåtur med pressen ved Roskilde Fjord på invitation fra Danmarks Naturfredningsforening. Det var godt en måned, inden den grønne trepartsaftale blev landet og præsenteret som en historisk, ja, ligefrem verdenshistorisk begivenhed, af parterne. Det var også et par uger inden valget til Europa-Parlamentet, så Løkke havde sit partis hovedkandidater, Stine Bosse og sønnen Bergur, med på slæb. Lidt af en forsamling.
Og så var det på den tur, at Lars Løkke udtalte, at han “sådan set” var ”rigtig ked af, at de fik ret”. Dem, der havde fået ret, var eksperterne; folk, der vidste noget om havmiljø og landbrugets udledninger af kvælstoffer, og som i sin tid havde advaret om, at den såkaldte landbrugspakke fra 2015 ville forrette alvorlig skade på miljøet. Lars Løkke Rasmussen var dengang statsminister, og hans daværende parti, Venstre, som havde og stadig har hovedet langt oppe i røven på landbrugets lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer, tromlede pakken igennem med hjælp fra regeringens støttepartier i blå blok.
Efter den gåtur gav det uafhængige landbrugskritiske medie Gylle.dk Løkke tilnavnet “Fedtemøgets fader”. Løkke må gå over i historien som en nyere tids mest destruktive kræfter i dansk politik.
Svineristisk
I disse dage sidder SVM-regeringen så og forhandler den grønne trepartsaftale på plads med en række partier. Man skulle tro, at sporene efter landbrugspakken skræmte – bare en lille smule. Men nej. En skitse til aftalen, som er blevet lækket fra forhandlingslokalet, viser ifølge DR, at regeringen entydigt går efter det scenarie (nr. 3), hvor reduktionen i landbrugets udledning af kvælstof er mindst mulig og ifølge eksperterne langt fra nok til at sikre et godt vandmiljø. For et par uger siden omtalte Lars Trier Mogensen i en leder her i Føljeton landbrugets miljønedbrydende produktion som “samfundsskadelig”. Det samme må man sige om de tre regeringspartier, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, hvis de med åbne øjne styrer mod den mest – som Monrad & Rislund ville kalde det – svineristiske model for at tækkes et bundforgældet landbrug, der ikke bidrager alverden til landets bruttonationalprodukt. Det er samfundsskadelig virksomhed, og lige nu er det den nye minister for grøn trepart, socialdemokraten Jeppe Bruus, der er billedet på det. Tænk at ville have det siddende på sig.
En person, som den sorte del af landbrugssektoren virkelig ikke bryder sig om, er professor i havmiljø på Aarhus Universitet Stiig Markager. Man har gjort, hvad man kunne for at sværte ham til – men uden held. I et debatindlæg i Berlingske Tidende i 2019 skrev Markager, at “den mængde kvælstof, som tilføres havet, er steget 700 ton pr. år siden 2010 (data fremgår af rapporten Vandløb 2017), efter at der er korrigeret for udsving i nedbør. Stigningen er statistisk signifikant.” Lige den formulering blev for meget for godsejerne i organisationen Bæredygtigt Landbrug, så de lagde sag an mod Markager for ærekrænkelse. De fremstod jo som miljøsvin! To år senere, i 2021, blev Markager pure frifundet af Retten i Hillerød. Der var intet at komme efter. Udsagnet var faktuelt korrekt, og den 66-årige Stiig Markager synes i det hele taget upåvirket. I hvert fald stiller han gerne op og forklarer med en ganske faktuel stemmeføring, hvad der er op og ned.
Onsdag eftermiddag havde radioprogrammet ‘Orientering’ på DR P1 fornuftigt nok Markager igennem på en telefon i 10 minutters tid. Henimod slutningen af interviewet spurgte værten, hvornår vi kunne regne med at “få fisken tilbage i Vejle Fjord”, hvis regeringen vælger at køre med scenarie 3, landbrugets favoritløsning.
“Jamen, den kommer ikke tilbage,” svarede professoren. “Det er udelukket, fordi Vejle Fjord er meget hårdt ramt. Det er jo den, der er blevet billedet på mange af de her problemer, selv om der faktisk er fjorde, som har det endnu dårligere. Men de reduktioner i kvælstofudledningerne, der bliver lagt op til fra regeringen med model 3, er ikke nok. Det er de to andre [modeller] sådan set heller ikke. Vi er nødt til at gøre meget mere, fordi havmiljøet er på en hastig deroute, det bliver simpelthen dårligere år for år.”
Hvad der er nok så interessant, så beskyldte Stiig Markager regeringen for at fifle med tallene, når den påstår, at lige meget hvilken af de tre modeller, man vælger, så lever den op til EU’s vandrammedirektiv.
“Regeringen har simpelthen pillet en enkelt del ud af det her, og det er den del, der handler om, hvor mange alger, der må være i vandet. Og så har de sagt, “jamen, her kan vi godt klare os med lidt mindre reduktioner i kvælstof og alligevel leve op til det”. Det, de ikke nævner, er, at man også skal leve op til, hvor klart vandet bliver. Det kommer man ikke på nogen måde til at gøre. Der må heller ikke være iltsvind. Det kommer vi heller ikke til at blive af med på den her måde.”
Det er svært at forstå, ja, det er faktisk ubegribeligt, at de her politikere ønsker at sætte sig i samme situation, som Løkke står i i forhold til landbrugspakken fra 2015. Fedtemøgets fader. Dødvandets dummernikker. /Oliver Stilling