Hemmeligt våbenstop

I Danmark ville det måske være blevet set som modigt, ja, ligefrem hyldet af venstrefløjen som et særligt snedigt trick: Den tyske udenrigsminister Annalena Baerbock og vicekansler Robert Habeck har ifølge den tyske tabloidavis Bild arbejdet i kulissen for at stoppe landets våbenleverancer til Israel. Men i Berlin ser de to nu ud til at risikere deres job, efter kilder fra trafiklysregeringen angiveligt har sladret om, at det grønne makkerpar har blokeret nye våbengodkendelser i det føderale sikkerhedsråd – en komité, hvor også den socialdemokratiske kansler Olaf Scholz og forsvarsminister Boris Pistorius sidder, og hvis beslutninger typisk ikke bliver offentliggjort.

Mens Scholz har insisteret på, at Tyskland ikke har iværksat en våbenembargo, har den tyske regering ikke godkendt nye våbensalg til Israel siden marts. Og er altså helt stoppet med det i praksis. Ifølge beskyldningerne – for koalitionspartierne ser det netop som en slags højforræderi – skulle Baerbock og Habeck fra starten have afkrævet Israels premierminister Benjamin Netanyahu en skriftlig garanti for, at de ikke vil bruge våben i folkemord eller til at ramme civile.

Artiklen har nu fået næstformanden i det liberale regeringsparti FDP, Wolfgang Kubicki, til at kræve, at Baerbock og Habeck redegør for, om historien er rigtig. “Og jeg forventer opsigelser,” siger han, hvis det passer. For det er ikke bare uklart, men på flere måder også usandsynligt. Som Tagesspiegel skriver, ville det være en “sprængfarlig” strategi for Baerbock og Habeck at bruge ord som folkemord, idet “den implicitte mistanke” ville betyde en direkte anklage. Ligesom det er “tvivlsomt, i hvilket omfang en sådan skriftlig garanti ville være praktisk gennemførlig og juridisk bindende.”

Snarere tyder det ifølge avisens oplysninger på, at Baerbocks og Habecks krav skulle handle om, at folkeretten bliver overholdt – hvilket også er en klausul, der er skrevet ind i andre våbenaftaler, herunder med Ukraine.

Derfor spekulerer flere da også i, hvorfor nyheden kommer nu, syv måneder efter. Og nok så væsentligt i den sammenhæng, at den er blevet fremsat i Bild og videredelt i amerikanske Politico. Begge er ejet af medieimperiet Axel Springer, der beskyldes for at tjene penge på Israels ulovlige bosættelser, og hvis CEO Mathias Döpfner har udtrykt sin udelte opbakning til Israel og bedt sine medarbejdere om at gøre det samme.

Bilds historie rejser således flere spørgsmål end svar: Kommer Springers anklager som et forsøg på at få Baerbock og Habeck fyret godt et år inden næste års valg til Forbundsdagen? I hvert fald beskriver mediet, hvordan ministrenes troværdighed er faldende. To ministre, hvis holdning til Israel allerede er tydeligt kritiske, og som sågar er endt i ophedede diskussioner med Netanyahu selv.

Eller greb Baerbock og Habeck muligheden for at gå forrest – at ændre den tyske trafiklyspolitik indefra – vel vidende, at de kan stå til at miste deres job? Baerbock har alligevel allerede slået fast, at hun ikke går efter posten som kansler, og at det er hendes “politiske ansvar” at fokusere på kriser i stedet for at føre valgkampagne. Men hvorfor skulle ingen andre fra den hemmelige komité have sladret noget før? Ingen andre have brokket sig højt? Og ikke mindst: Hvorfor ikke Netanyahu selv? /Emma Louise Stenholm