Nyhedsanalysen
Forhindringsbane til statsborgerskab
“Jeg har aldrig været i Irak, og jeg kan kun begå mig minimalt på arabisk. Jeg spiser ikke svinekød, og forklaringen er, at jeg er vegetar. Jeg holder jul og har et bredt netværk nærmest udelukkende bestående af etniske danskere. Der er altså brugt mange penge og ressourcer på at integrere mig så godt i uddannelsessystemet for så alligevel ikke at ville give mig et dansk pas. Det er hul i hovedet efter min mening,” siger den 26-årige Aya Mohyadin, der kom til hertil fra Irak med sine forældre, da hun var en måned gammel. Dagbladet Information har talt med syv unge, som er vokset op i Danmark, men som ikke har samme borgerrettigheder som andre jævnaldrende. Smukke portrætfotos af August Vinther Thomsen.