Nyhedsanalyse
Glemmer vi naturen igen?
Verdens lande har aldrig formået at nå deres fælles mål for at beskytte biodiversiteten, og nu møder størstedelen tilsyneladende tomhændede op til COP16.
Good COP. Næste uge begynder COP16 – det oversete, men lige så vigtige FN-topmøde, som handler om biodiversitet – i Cali, Colombia.
Det er knap to år siden, at verdens lande vedtog en historisk aftale i Montreal, der forpligtede dem til “30 i 30”-målet. Det betyder, at 30 pct. af verdens land-, kyst- og havområder skal være beskyttede inden udgangen af 2030. Med det mål i fokus skulle der bygges et blomstrende og kriblende værn for det, som forskere kalder den sjette masseuddøen.
De seneste 50 år er bestandene af vilde dyr skrumpet med et gennemsnit på 73 pct. og mere end 500 arter af landdyr blev i 2020 vurderet til at være på randen af udryddelse. Dengang udtalte forskere til The Guardian, at “udryddelse avler udryddelse”. Og som Carsten Rahbek, professor på Københavns Universitet og biodiversitetsekspert, for nylig sagde til Information.“Jeg kender ikke nogen forskere, der sætter spørgsmålstegn ved det længere, for de tab, vi ser, er så vanvittig vilde og voldsomme. Det, der diskuteres videnskabeligt, er, om vi står på dørtrinnet til en masseuddøen, eller om vi allerede er trådt ind i den.”
Tabet af natur og dyrearter kan vise sig at få konsekvenser for vores klimamål. Naturen spiller nemlig en vigtig rolle i forhold til at lagre kulstof. Ifølge FN’s klimapanel IPCC absorberer havene, skovene og andre naturlige kulstoflagre op mod halvdelen af alle menneskeskabte udledninger. Nu viser foreløbige foruroligende konklusioner fra en gruppe af internationale forskere dog, at dette kredsløb er under pres. I det varmeste år, som nogensinde er blevet målt – 2023 – er det midlertidigt kollapset.
Og det kan vise sig at blive et alvorligt problem for de mindst 118 lande, som er afhængige af disse naturlige kulstoflagre for at nå deres nationale klimamål.
“Vi ser sprækker i jordens systemers modstandsdygtighed,” sagde direktøren ved Potsdam Institute for Climate Impact Research Johan Rockström under New York Climate Week ifølge The Guardian: “Naturen har hidtil afbalanceret vores misbrug. Det er ved at være slut.”
Bad COP. På trods af omstændighederne har størstedelen af verdens lande glemt at lave deres lektier. Som en del af den rammesættende aftale vedtaget på COP15, der er blevet kaldt for naturens Paris-aftale, skulle landene udforme en national handlingsplan inden næste topmøde. Og med mødestart på mandag er tiden ved at være gået.
Ifølge en analyse foretaget af The Guardian og klimamediet Carbon Brief er der kun 25 lande og EU, som (indtil videre) har fremlagt deres handlingsplan. Det vil sige, at 170 lande, altså mere end 85 pct. af verdens lande, ikke har mødt den aftalte deadline.
Det er aldrig lykkedes verden at nå sine mål for biodiversitet. Da fristen for de 20 Aichi-mål udløb i 2020 efter et årti, var ingen af dem blevet opfyldt. Efter COP15 vurderede eksperter dog, at den nye aftale var mere ambitiøs, mens finansieringen af den var mere konkret.
Udkastet til en dansk handlingsplan for biodiversitet var i høring fra slutningen af august til starten af september. Her fik den ikke prangende karakterer fra bl.a. Biodiversitetsrådet, som vurderede, at handlingsplanens initiativer ville få svært ved at leve op til målene og delmålene fastsat i aftalen fra COP15: “Handlingsplanen er desværre utilstrækkelig, da den ikke følger de guidelines, der er i aftalen, ikke sætter konkrete nationale mål eller forholder sig til, hvordan Danmark skal nå målene. Det efterlader således fortsat Danmark langt fra målopnåelsen,” konkluderede det uafhængige ekspertorgan.
Det forlyder ikke, hvorvidt kritikken er blevet taget til efterretning, men til Føljeton oplyser Ministeriet for Grøn Trepart, at den danske handlingsplan for biodiversitet skal sendes til FN inden COP16, og at den endelige rapport offentliggøres i den forbindelse. Bedre sent end aldrig. /Emilie Ewald