Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) kan dårligt siges at ligge på den lade side, for det er, som om politiet bliver ved med at få nye, grænsesøgende redskaber til rådighed. I sidste måned blev der givet grønt lys til brug af ansigtsgenkendelse ved opklaringen af særligt grove sager, og nu er turen så kommet til, at politiet skal kunne generere seksuelt eksplicitte overgrebsbilleder af børn med hjælp fra kunstig intelligens – vel at mærke så man nemmere kan fange kriminelle pædofile.
KI-planerne er en del af et nyt forslag, regeringen har udfærdiget i samarbejde med Red Barnet, og ræsonnementet går nogenlunde sådan her: Rigtig meget overgrebsmateriale og seksuelt krænkende indhold med børn og unge bliver i dag delt i lukkede internetgrupper, som politiet ikke kan få adgang til, medmindre efterforskerne selv deler overgrebsmateriale. Da det helt åbenlyst ikke går an, at politiet deler ægte billeder, skal man derfor kunne bruge kunstig intelligens til at generere noget tilsvarende. Og vupti, så får efterforskerne også den adgangsbillet, de skal bruge til at “få skovlen under rigtig, rigtig mange bagmænd”, sådan som Peter Hummelgaard udtrykker det.
At politiet nemmere skal kunne forhindre overgreb på børn er selvsagt en nobel sag, men ikke overraskende er KI-forslaget alligevel blevet mødt med en god del skepsis af relevante fageksperter, som DR og Ritzau har talt med. Juraprofessor ved Københavns Universitet Hanne Marie Motzfeldt påpeger eksempelvis, at teknologien jo sådan set fordrer, at den kunstige intelligens i første omgang oplæres af ægte, eksisterende billeder, hvilket giver en række oplagte udfordringer: “Man skal passe på med, at man ikke får genskabt noget, der ligner et virkeligt billede og dermed kommer til at krænke et rigtigt barn. Det skal dansk politi ikke gøre,” konstaterer juraprofessoren tørt.
Til det kan man så indvende, at muligheden for, at KI-billederne kommer til at ligne virkelige, specifikke personer, mest er teoretisk – ligesom politiinspektør i National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) Lars Mortensen har understreget, at der vil blive tale om “nye billeder”. Bekymringerne stopper dog ikke her, for spørger man professor i dataetik ved Aalborg Universitet Thomas Ploug, risikerer politiet også at være med til at skabe og øge efterspørgslen, hvis man fodrer de lukkede grupper med KI-billeder – og jo dermed gør dem mere attraktive for pædofile at komme med i, da de nu rummer mere materiale. Eller som Ploug har sagt til P1 Morgen: “I virkeligheden kan politiets indsats, ud over at anspore til kriminalitet, også bruges til at rekruttere kriminelle på nettet.”
En helt tredje problemstilling er, at politiet på én og samme tid taler om at ville kriminalisere seksuelt eksplicitte deepfakes yderligere, og omvendt vil argumentere for, at brugen af samme slags teknologi i efterforskningsøjemed er legitim, da billederne jo ikke er “ægte”. Et åbenlyst paradoks, som nok kun vil skabe yderligere forvirring. Og så er vi slet ikke begyndt at tale om det måske mest absurde dilemma, vi selv kan komme i tanke om: Skal politiet egentlig “kvalitetssikre”, om de KI-genererede billeder er gode nok til at kunne bruges på de kriminelle fora, så man kommer ordentligt ind i varmen og ikke straks afslører sig selv som undercoverpoliti? Hvordan kommer den kvalitetssikring i så fald til at foregå? Skal en efterforsker i NSK vitterligt have den ulykkelige opgave at vurdere, om et fremstillet billede, der viser seksuelt eksplicitte overgreb på børn, er godt nok?
Og så til den grønne trepart
Nej, det kan være farligt at pille ved virkeligheden, særligt hvis man ender med at medskabe den virkelighed, man forsøgte at undgå. “Hvad er et indbrud i en bank mod det at grundlægge en bank”, skriver Bertolt Brecht i Skillingsoperaen, og det kan der jo være noget om. Ligesom det så hurtigt bliver et problem, hvis man helt glemmer at se på, om bankens regnskab stemmer. Her kan vi passende lede samtalen over på noget helt andet, nemlig den skarpe kritik, som Statsrevisorerne mandag rettede mod Fødevareministeriets tilsyn af landbrugets udledning af kvælstof fra gødning og dertilhørende plantning af efterafgrøder, som skal opsuge overskydende gødning.
Kort sagt går kritikken på, at tilsynet har været temmelig “mangelfuld”, da selve kontrollen med gødning primært baserer sig på landmændenes egne indberetninger, som sjovt nok kan være fejlbehæftede. Dertil kommer, at Landbrugsstyrelsen har udført forbløffende få fysiske kontrolbesøg, og nærmere bestemt kun kontrolleret 3,7 pct. af landbrugene i perioden fra 2019 til 2022 – også selvom det har vist sig, at hver femte landbrug har brugt mere gødning end tilladt.
Ja, Statsrevisorernes rapport er på alle måder tragikomisk læsning, for den understreger blot, hvor pinligt langt landbruget er fra at indfri de ønskede kvælstofreduktioner på op til 1.500 ton årligt fra frivillige projekter. Ikke nok med at kontrollen mangler, så er uafsluttede projekter også blevet talt med i de aktuelle reduktioner på 240 ton årligt, man lige nu regner med. Derfor er der også usikkerhed om, hvorvidt de tal, man bruger i forhandlingerne om den grønne trepart, overhovedet er til at stole på.
Tilbage står indtrykket af, at virkelighed og fantasi truer med at smelte sammen i regeringens grønne planer, mens vores havmiljø bliver mere og mere ødelagt af de meget ægte kvælstofudledninger, som landbruget tydeligvis ikke har tænkt sig at stoppe frivilligt, og som der altså bliver ført chokerende ringe kontrol med. Man kan næsten lige så godt begynde at bruge KI-billeder af sunde og glade fisk som dokumentation for, hvor innovativt og bæredygtigt det hele er. /David Dragsted