I Georgien fastholder det prorussiske regeringsparti Georgiens Drøm magten med 54 pct. af stemmerne ved lørdagens parlamentsvalg – og sætter drømmen om en georgisk fremtid i EU på pause. Valgobservatører mener, at der er tale om valgsnyd, der især har været tydelig i landdistrikterne, og formand for Det Europæiske Råd Charles Michel vil have en “hurtig og gennemsigtig” undersøgelse af valgets “uregelmæssigheder”.
+ Financial Times: ‘Bulgarien forbliver fastlåst‘ efter sit syvende parlamentsvalg på under fire år.
++ I Litauen vinder socialdemokraterne stort over højrefløjen.
+++ I Japan har regeringskoalitionen mistet sit flertal ved søndagens lynvalg. Politico: Vælgerne straffede den liberale premierminister Shigeru Ishiba.