Musks sorte samvittighed

I visse kredse vakte det en lidt særlig form for blåøjet forargelse, da DR for nylig kunne afsløre (til ingens større overraskelse), at privatfly er langt mere klimakrisefremkaldende end almindelige rutefly. For var det ikke bare misundelsen, der talte? Og hvor stort var problemet egentlig med de privatflysudledninger, når man så på det store klimabillede? Rent procentuelt: Ikke det største. Men som Oxfam påpeger i en ny rapport, er det vist ikke forkert at sige, at klimaulighed dræber – eller at verdens absolut rigeste bærer et særligt ansvar.

Udover det umiddelbart absurde i, at verdens 50 rigeste mennesker formår at udlede lige så meget CO2 på halvanden time, som en gennemsnitlig verdensborger gør på et helt liv – eller at deres superyachts og privatfly forurener lige så meget som verdens 155 mio. fattigste mennesker – så har de ultrariges klimapåvirkning også enorme omkostninger, hvis man ellers ganger op. Som DR skriver i deres sammenfatning, har udledningerne fra den rigeste ene pct. i verden siden 1990 medført et globalt økonomisk tab på 2,9 billioner dollars, altså ca. 20.000 mia. kr., og desuden forårsaget et tab af afgrøder, som kunne have brødfødt 14,5 mio. mennesker årligt. Det virker alt andet lige som et noget større problem end misundelsen.

Et af de rige klimasvin, Oxfam nævner ved navn i sin rapport, er ikke overraskende Elon Musk, verdens rigeste mand. Musk har med sine to privatfly – som han virkelig ikke vil have, at man holder øje med – udledt 5.497 ton CO2 årligt, svarende til svimlende 5.437 års CO2-udledning fra en af de fattigste 50 pct. mennesker i verden. Alene med sine privatflyvninger har Elon Musk altså en dybt destruktiv indflydelse på klodens velbefindende. Hvis det da så bare blev ved privatflyene.

X for Xenofobi

Med godt en uge til det amerikanske præsidentvalg har Elon Musk formået at blive en slags tredje hovedperson ved siden af Donald Trump og Kamala Harris. Faktisk er det vel nærmest, som om Musk er blevet en skyggekandidat, der langt overstråler Trumps officielle running mate J.D. Vance. Tesla-ejeren (men ikke stifteren) er blevet noget nær fast inventar ved Trumps afsluttende valgkampsfremstød, senest med en gæsteoptræden ved weekendens MAGA-rally i Madison Square Garden i New York. Sideløbende har Musk brugt flere hundrede mio. kr. på Trumps kampagne, herunder med et måske ulovligt lotteri, der kan tolkes som stemmekøb. Og så er der selvfølgelig X-fuglen, som bliver ved med at kvidre racistiske og konspiratoriske melodier.

Som Bloomberg for nylig har påvist i en analyse af Musks brug af sit sociale medie X, tidligere kendt som Twitter, har verdens rigeste mand skruet gevaldigt op for rabiate opslag om ulovlig immigration og muligheden for valgsnyd. Faktisk har Musk tweetet om det mere end 1.300 gange, og undervejs fået flere end 10 mia. visninger. Udover det ironiske i, at Musk måske selv har været en illegal alien, der nu forsøger at påvirke valget med moralsk tvivlsomme midler, viser det også, hvordan Musks optræden på X flugter med Trumps fascistiske retorik. Ja, hvis man tænker på Musks køb af Twitter for 44 mia. dollars som et bidrag til Trumps valgkamp, begynder hele projektet at grænse til det superskurkede.

Så hvad er det egentlig, Elon Musk vil opnå ved at få Donald Trump tilbage i Det Hvide Hus? Tjo, hvis der er tale om et skæbnevalg for Trump med hans mange retssager, begynder noget tilsvarende at være tilfældet for Musk. Sidstnævnte er i stigende grad kommet på kollisionskurs med de amerikanske myndigheder, som mere eller mindre vellykket forsøger at regulere bl.a. Tesla, Starlink, Neuralink, X og SpaceX, altså alle Musks virksomheder. Samtidig er der kommet et større ubehag over de mange regeringskontrakter, bl.a. SpaceX har – hvilket virker mere end velbegrundet med afsløringen af, at Elon Musk har haft jævnlig kontakt med Vladimir Putin.

Lidt forsimplet lyder de to sandsynlige udfald sådan her:

Enten vinder Donald Trump ved Elon Musks hjælp, hvormed alle bekymringerne om Musks forbindelser til Putin vil fordampe (i hvert fald for Musk), da han nu vil blive klækkeligt belønnet. Ifølge Trump vil han nemlig sætte verdens rigeste mand i spidsen for en “effektiviseringskommission”, fra hvilken Musk vil kunne give sine virksomheder fripas til at gøre, hvad end de lyster. Samtidig vil Musk selvsagt kunne beholde sine mange regeringskontrakter, der bl.a. involverer, at SpaceX leverer udstyr og tjenesteydelser til det amerikanske militær, og at Musk i den forbindelse har en sikkerhedsgodkendelse.

Alternativt vinder Kamala Harris valget, hvormed det potentielt kan være game over for mange af Musks mest lukrative og demokratisk problematiske forretningsforetagender. Af samme grund vil han sandsynligvis råbe højt om valgsvindel, hvis Harris trækker det længste strå. Hvilket hurtigt vil blive en drønfarlig cocktail, når Donald Trump begynder at gøre det samme. Musk og Trump er ikke bare et umage makkerpar, der har en langt sortere klimasamvittighed end de fleste; nej, sammen vil de også kunne indvarsle enden på det amerikanske demokrati, som vi kender det. /David Dragsted