Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vi skal ikke kunne sige, hvornår eller hvorfor livet blev sådan indrettet, men nogle gange bliver man nødt til at gøre noget, man virkelig ikke har lyst til. Tag bare USA’s tidligere og nu også kommende førstedame Melania Trump, som tilbage i 2018 skulle have brokket sig højlydt over, at hun havde fået ansvaret for juleudsmykningerne i Det Hvide Hus – hvilket, uheldigt nok for hende, blev fanget på en hemmelig lydoptagelse:
“Jeg knokler min røv i laser med juletingene… hvem giver en fuck for jule-halløj og dekorationer? Men jeg er nødt til at gøre det, ikke?”
Udover at Melania på den måde fik lagt sig ud med de mange voksne mennesker, som har gjort jul til hele deres personlighed, fik hun også slået på bjælde for pligten. Denne diffuse størrelse, der øjensynligt kan få os til at gøre hvad som helst. Eksempelvis at begynde at spille golf igen, sådan som Sydkoreas præsident Yoon Suk Yeol nu har gjort i håbet om, at det vil hjælpe ham i kommende møder med julehaderen Melanias mand.
Mere jordnært – og langt væk fra både golfbanerne og Det Hvide Hus – er der så også forskudsopgørelserne. Et diabolsk stykke flagellanteri, vi som samfund er blevet enige om at udføre med lige dele modvilje og MitID (medmindre man er så rig, at skat ikke længere er noget, man behøver betale). Næste års udgave kan ses og rettes fra i dag, så det er bare frem med pisk og lommeregner. Hvis da ikke man som boligejer allerede har fået tæsk af Vurderingsstyrelsen.
Ligesom det også var tilfældet sidste år, kan titusindvis af boligejere nu klikke sig ind på deres forskudsopgørelse og her konstatere, at de skal betale skat af en helt forkert ejendomsvurdering. Og eftersom der stadig er tale om foreløbige vurderinger, er det slet ikke muligt at lave en officiel klage. Snarere kan man henvende sig til Vurderingsstyrelsen, hvis altså vurderingen er “meget skæv” (hvad det så end vil sige), og herfra håbe på den nådegave, en rettelse af fejlen åbenbart er blevet i det byzantinske og evigt skandaleramte ejendomsvurderingssystem.
Men ak og ve, Skats veje er uransagelige, og derfor kan DR naturligvis fortælle om en gruppe danskere, som stadig bakser med at få rettet forkerte vurderinger fra sidste år, hvor grundværdien på paradoksal vis blev sat til at være højere end værdien for hus og grund tilsammen. Selvom Vurderingsstyrelsen er bevidst om, at den er “meget skæv” – og sågar har fået kritik af Folketingets Ombudsmand for selvsamme problemstilling – har fejlen nu i flere (og rundt regnet 57.000) tilfælde gentaget sig. Forhåbentlig kommer der styr på det i 2025. Eller senere. Hvem ved. Vi tør faktisk ikke engang lave en foreløbig vurdering af de foreløbige vurderinger.
Så måske skal vi hellere slutte et helt andet sted i det offentlige. Nærmere bestemt i Forsvarsministeriet, som nu har valgt at nedlægge den interne revision (forkortet FIR), bedst som man skal til at investere for mange mia. kr. i materialeindkøb og deslige. I stedet vil man lave en ny “enhed for compliance”, som skal referere til ledelsen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Officielt sker det med henvisning til løftet om, at staten skal nedlægge 1.000 årsværk. Men det synes så også at være den eneste gode grund. For som Peter Skærbæk, professor i økonomistyring og forvaltningsrevision ved CBS, meget præcist siger til Altinget:
“Man har historiske erfaringer med elendige forretningsgange for indkøb og økonomistyring i Forsvaret, som påpeget af Rigsrevisionen i flere omgange. Nu sætter man turbo på investeringer og bevillinger og nedlægger kontrolforanstaltninger. Det er da at bede om problemer og udsætte sig for kritik på et senere tidspunkt”.
Ja, det lugter af nok en hadegave, som vi nok skal komme til at betale usandsynligt mange skattekroner for på sigt. Julelys i øjnene giver den os ikke; snarere minder den os om, at pligt så også kan være, at man helt lader være med at gøre noget, man ved vil være usigeligt dumt. /David Dragsted