Føljetons nye direktør: Nu er det bare at trække sablen og ud over stepperne

Der sker ting og sager på Føljeton. Vores tidligere partner og direktør Nikolai Thyssen har valgt at søge nye græsgange, og vi ønsker ham held og lykke.

Det betyder ikke, at vi har et ledigt stillingsnummer, for jobbet er allerede besat til anden side. Vores nye direktør hedder Søren Høgh Ipland, og han er 27 år. Så man kan sige, at der sker et generationsskifte på Føljeton.

For folk på redaktionen vil der ikke være en tilvænningsperiode i forhold til den nye medarbejder. Søren har nemlig været her hele tiden. Han startede som frivillig og hjalp os med løst og fast, allerede inden vi gik i luften i november sidste år.

Det er i øvrigt en meget stor tilfredsstillelse, at vi kan gøre Søren til direktør. I en lille reklamevideo, som vi lavede i foråret rettet imod fremtidige journalistpraktikanter, udtalte Lars Trier Mogensen, at Føljeton ikke var nogen almindelig medievirksomhed. ”På Føljeton har vi ikke et eller andet byzantisk hierarki, hvor man er oppe og nede,” sagde han. ”Hvis man er god og kommer herind, så kan man sagtens blive chefredaktør i løbet af et halvt år.”

Ethvert andet sted ville den slags være spil for galleriet. Men ikke her. Vi mener sgu, hvad vi siger.

Nu skal du lære Søren Høgh Ipland lidt bedre at kende. Føljetons Oliver Stilling har lavet et lille interview med ham. Vedlagte foto er fra en dag, hvor Søren modtog en hjemmestrikket sweater med posten fra sin farmor.

Oliver Stilling: Hvor kommer du fra?

Søren Høgh Ipland: Jeg kommer fra Hou.

Oliver: Hou?

Søren: Det er en sjov historie. Officielt hedder det Hov som i ‘ups’, men alle, der bor der, skriver det med u. Der var et afsnit om det i lokal-tv en gang i starten af nullerne.

Oliver: Starten af nullerne? Hvor gammel var du dér?

Søren: Jamen, cirka 12 år.

Oliver: Du er idéhistoriker?

Søren: Ja. Det har jeg altid tænkt, at jeg skulle være. Men efter et år på studiet, vidste jeg, at jeg ikke skulle være idéhistoriker alligevel.

Oliver: Men du sagde lige, at ja, det er du.

Søren: Jeg har en bachelor idéhistorie, og jeg er det nok i ånden, men jeg lever ikke af det. Jeg troede, jeg skulle være idéhistoriker og forske. Jeg havde et romantisk billede af universitetslivet med efeu og tweedblazer, men vores undervisningslokaler var nogle kedelige kontorlokaler lige ved siden af PriceWaterhouseCoopers. Helt intetsigende. Så kunne man lige så godt sidde på et rigtigt kontor.

Oliver: Du er vokset op med Harry Potter?

Søren: Hvor ved du det fra? Men det er rigtigt. Jeg har en idé om, at jeg læste den første bog, da jeg var cirka lige så gammel, som Harry Potter var i den.

Oliver: Har du læst alle Harry Potter-bøgerne?

Søren: Ja, det har jeg – også flere gange.

Oliver: Også som voksen?

Søren: Måske. For jeg blev hægtet lidt af i forløbet. Da jeg var 16, holdt jeg op med at læse dem, men så kom jeg efter det, da jeg var 18. Der var jeg voksen.

Oliver: Du udtaler til branchesitet MediaWatch i dag, at Føljeton ”ligger lunt i svinget”. Kan du uddybe, hvad du mener?

Søren: Du kan bare få citatet her: ”Der er rigtigt gode takter i Føljeton. Vi vokser, og vi ligger fint i forhold til vores forretningsplan, men der er ikke noget, der er let i mediebranchen. Det er en lang sej kamp, der kræver en masse journalistik originalitet og en masse regnark – det er de regneark, som jeg skal arbejde meget mere med.”

Oliver: Flotte ord. Du sendte en slags ansøgning til Føljeton for over et år siden, altså før vi var gået i luften. Hvorfor gjorde du det?

Søren: Jeg har længe gerne villet arbejde i den her branche. Jeg ved ikke hvorfor – det er lidt masochistisk. Det har altid talt til mig. Jeg troede i en periode, at jeg skulle være journalist, men havde ikke rigtig mave til det. Det er ikke så sjovt HELE tiden. Jeg blev mere optaget af at lave forretninger. Og så tilbød jeg egentlig bare min hjælp til jer gratis i det første stykke tid.

Oliver: Hvornår begyndte du at få løn?

Søren: Det gjorde jeg i december eller januar.

Oliver: Men ikke noget nævneværdigt?

Søren: Nej, haha. Jeg tror, at min første faktura var på 4.500 kroner.

Oliver: Du har også læst på IT-Universitetet?

Søren: Jeg fandt jo ud af, at jeg ikke skulle være forsker, og derfor begyndte jeg at lave nogle projekter, der handlede om at formidle forskning. Samtidig opdagede jeg, at det var sjovt at kode hjemmesider. Så flyttede jeg til Berlin og boede der i et år. Det første halve år var jeg i praktik i en lille online-startup, hvor jeg lavede marketing, og det næste halve år læste jeg Publizistik und Kommunikationswissenchaft hos en bayersk professor på Freie Universität. Dernede var jeg ved at være færdig med min bachelor i idéhistorie og vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle. En dag så jeg, at GoMore efterlyste en person, der kunne lave online-marketing, og sendte en mail til direktøren for GoMore, som jeg engang havde mødt – han er filosof, og vi havde spillet Besserwisser mod hinanden på en højskole i Vejle. Han svarede, at de faktisk lige havde ansat en, men at vi kunne snakke sammen i telefonen. Vi klikkede godt, og da jeg nogle måneder senere flyttede tilbage til Danmark, begyndte jeg på IT-universitetet. Ugen efter drak jeg en kaffe med direktøren, og så spurgte han, om jeg ville være deres head of marketing.

Oliver: Og du var GoMores sjette ansatte, ikke?

Søren: Noget i den stil.

Oliver: Og hvad med studiet?

Søren: Det viste sig ret hurtigt, at jobbet hos GoMore tog uforholdsmæssigt meget af min tid, og det var jo nok også noget sjovere, end studiet var. Det stod på i to et halvt år, at jeg havde noget, der lignede et fuldtidsjob det meste af tiden og et fuldtidsstudie ved siden af – som jeg næsten gjorde færdigt. Men lige da jeg nåede til mit speciale sidste år, droppede jeg ud; min ekskæreste havde droppet mig, og da jeg alligevel fra den ene dag til den anden stod uden et sted at bo, valgte jeg at tage konsekvensen.

Oliver: Alle de største har ikke gjort deres studie færdige.

Søren: Det er ikke mine ord. Det skal du skrive som et lille intermezzo i interviewet. Jeg siger bare: ”Mark Zuckerberg” og mange andre. Han droppede så ud af Harvard og ikke IT-Universitetet.

Oliver: Og hvad så nu?

Søren: Haha. Nu er det bare at trække sablen og ud over stepperne.”

Oliver: Er det et Prins Joachim-citat?

Søren: Præcis.

Oliver: Held og lykke.

Søren: Tak.