Er det allerede jul?

Der var engang – for et års tid siden – et medlem af Føljetons redaktion, der stod og stenede foran et veloplyst køleskab i en 7-Eleven kiosk. Derinde blandt dåserne stod der en uigenkendelig Coca-Cola. Var det den kontroversielle med kirsebærsmag? Eller den triste beige vaniljevariant? Nej, den var limited edition, og hvis man kiggede nærmere efter, så afslørede den med små bogstaver, at den var “Co-Created with AI”. En medfølgende pressemeddelelse kunne uddybe, at kunstig intelligens rigtig nok havde medskabt sodavanden med “smagen af optimistisk fersken og futuristisk citrus”.

Coca-Cola er tilsyneladende rimelig begejstrede for KI. Tidligere på året præsenterede de en ny skrifttype skræddersyet til deres sukkerfrie Coca-Cola Zero, der ligeledes var lavet i samarbejde med KI.

Og nu har virksomheden lanceret sin famøse, årlige julereklame, der i denne omgang bærer en lille disclaimer, der afslører, at den er lavet med “Real Magic AI”. Det kan godt være, at smagen af optimistisk fersken og en skrifttype kan gå under radaren, men man skal ikke fucke med julen.

Amerikanske aviser beretter om kontroversen, der allerede har fået Coca-Cola til at udsende en tam forklaring (“Vi udforsker altid nye måder at komme i kontakt med forbrugerne og eksperimentere med nye tilgange.”) Forbrugerne synes imidlertid bare, at reklamen er “sjæleløs” og “et uhyggeligt dystopisk mareridt.”

Om det er fordi USA’s sjettestørste aktieselskab Coca-Cola hænger sammen med julen i den forstand, at det er dem, der har udbredt ideen om julemandens røde uniform, eller fordi julen er forbundet med traditioner, så har dette forsøg på en nytænkende reklame vist sig at være alt for meget for vores skrøbelige julehjerter. Nostalgi rimer åbenbart ikke på teknologi.

Der er selvfølgelig også kommet lidt mere besindig kritik fra kunstnere og andre i den kreative branche, der påpeger, at de står til at blive udskiftet. Hvis man alligevel skal se det fra den positive side, så fungerer Coca-Colas kedelige, kunstige makværk som en god reklame for at samarbejde med kunstnere frem for KI.

Julen er som bekendt en svær tid. Ikke kun for Coca-Cola-drikkere.

47.000 for mange

I en række artikler sætter Politiken fokus på børnefattigdommen i Danmark, der bliver tydeliggjort hvert år, når sociale hjælpeorganisationer offentliggør tallene for ansøgere om julehjælp. Blå Kors har i år modtaget rekordmange ansøgninger, og sidste år meddelte Mødrehjælpen, at mere end 24.000 personer ansøgte om deres julehjælp – en stigning på 12 pct. i forhold til året før.

“Det går den forkerte vej. Det er en falliterklæring, at behovet for julehjælp stiger, samtidig med at samfundet bliver rigere”, siger direktør Ninna Thomsen fra Mødrehjælpen til Politiken.

Selvom der generelt er økonomisk optur – beskæftigelsen er steget, ledigheden og langtidsledigheden er faldet – så lever flere børn i fattigdom. I 2015 var der ifølge Danmarks Statistik 43.000 børn, som voksede op i fattigdom, mens tallet var steget til 47.000 i 2022. Fattigdom i Danmark betyder ifølge en undersøgelse blandt 3.601 familier lavet af Egmonts Fondssekretariat af Rambøll i samarbejde med Dansk Folkehjælp, at børnene i hver sjette af de fattige familier inden for de seneste tre måneder har måttet undvære måltider. Og VIVE-forsker Rune Vammen Lesner har påvist, at ét års fattigdom i barndommen har langvarige negative konsekvenser.

“Der ville være færre børn i fattigdom i dag end de 43.000 i 2015, hvis politikerne ikke havde valgt at skære i de offentlige ydelser til personer med nogle af de laveste indkomster i samfundet ved for eksempel at indføre et kontanthjælpsloft i midten af 2010’erne”, udtaler seniorøkonom Thomas Wilken fra Kraka til Politiken.

Gjort er desværre gjort, men heldigvis har 21 civile organisationer netop lanceret en handleplan, der kan reducere konsekvenserne af børnefattigdom. Som generalsekretær fra Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen meget godt opsummerer: “Vi er for rigt et land til at lade børn vokse op i fattigdom.” Organisationernes anbefalinger inkluderer økonomisk rådgivning, støtte til at håndtere gæld og ret til at deltage i fritidsaktiviteter, men det er ifølge organisationerne også nødvendigt at kigge kontantshjælpssystemet efter i sømmene.

Regeringen, SF og Radikale Venstre præsenterede tre nye kontanthjælpsaftaler sidste år. De skulle løfte 4.000 børn op over lavindkomstgrænsen. Dog først i 2045. Så hvad siger du, børnenes statsminister? Hvis ikke der er for travlt på kontoret med at modtage kongelige ridderordener og ødelægge miljøet, er det da bare om at tage for sig af de 40 dugfriske anbefalinger. For det er aldrig for sent (eller tidligt!) at redde julen. /Emilie Ewald