Alkoholmisbruger? Prøv en lykkepille!

Det anslås, at omkring 200.000 danskere har et skadeligt forbrug af alkohol. 140.000 af dem er alkoholafhængige, mens kun 15.000 er i behandling for deres misbrug.

Føljeton bragte for 14 dage siden en stor artikel med en række tidligere alkoholmisbrugere, som alle er kommet ud på den anden side. Fælles for flere af deres historier er, ud over alkoholmisbruget, at de fik ingen eller meget svingende hjælp fra det offentlige sundhedssystem. På sundhed.dk står der, at det anbefales, at man opsøger kommunen (det er dog ikke alle kommuner, der udfører alkoholbehandling, men så sendes man videre i systemet) eller søger egen læge, såfremt man ønsker hjælp til at komme ud af et alkoholmisbrug. De tidligere misbrugere, der medvirkede i artiklen, har oplevelser med sundhedssystemet, der stritter i mange retninger. Flere fik udskrevet lykkepiller, da de bad deres læge om hjælp til at komme ud af deres misbrug, andre var forbi psykiatrien, og én søgte hjælp uden om egen læge. Hun oplevede, at hun på grund af sin unge alder ikke blev taget seriøst, da hun efterfølgende fortalte sin læge, at hun var startet i Anonyme Alkoholikere.

Vi satte os derfor for at undersøge, hvordan alkoholbehandlingen egentlig er skruet sammen, og hvordan retningslinjerne i det offentlige sundhedssystem ser ud. Det skulle vise sig ikke at være så ligetil, som man måske går og tror.

Jagten

I to uger har Føljeton arbejdet på at finde ud af, hvordan sundhedssystemet er indrettet, når det kommer til at behandle patienter med alkoholmisbrug. Hvad er retningslinjerne? Er der overhovedet nogen? Og hvem står for tilrettelæggelsen af alkoholbehandlingen? Vi har snakket med Sundhedsstyrelsen, forskere fra forskellige universiteter, København Kommunes alkoholbehandling, misbrugscentre, medicinforskere og en praktiserende læge. Alle venlige og samarbejdsvillige med faglig indsigt i det, de hver især arbejder med. Derudover havde de også det til fælles, at ingen af dem kunne fortælle, hvordan den fælles procedure for alkoholbehandling i Danmark ser ud. Altså lige indtil vi fik fat i Kit Broholm, der er chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen og har bidraget til en række rapporter om alkoholbehandling.

Mangel på uddannelse

Kit Broholm peger på, at den manglende ensrettethed i behandlingen kan hænge sammen med et minimalt fokus på alkoholafhængighed og alkoholbehandling på de sundhedsfaglige uddannelser.

”Hvis en praktiserende læge ikke har kendskab til de alkoholrelaterede sygdomme og ikke er opmærksom på at spørge ind til patientens alkoholforbrug, kan det have konsekvenser for behandlingen. Det kan betyde, at lidelser som angst og depression bliver behandlet med medicin, selv om de er opstået på grund af et for stort alkoholforbrug og kan kureres ved at hjælpe patienten af med sine alkoholproblemer,” siger hun.

Der findes over 200 alkoholrelaterede sygdomme, der spænder fra fysiske sygdomme som hjertekarsygdomme og kræft til psykiske lidelser som angst og depression. Derudover påvirker alkoholmisbrug ikke blot misbrugeren selv, men også familie og venner, der ligeledes kan udvikle følgesygdomme.

”Alkoholafhængighed er en kompleks lidelse med både fysiske, psykiske og sociale aspekter, der påvirker hele familier og i særdeleshed børn, hvorfor der er behov for en specialiseret behandling,” forklarer Kit Broholm.

Viden om alkoholafhængighed er ikke en fast del af grunduddannelsen på hverken socialrådgiverstudiet eller pædagogstudiet, selvom disse faggrupper udgør en stor del af alkoholbehandlerne. Tilsvarende har både lægestuderende og sygeplejestuderende kun få timers undervisning i det.

”Så man skal selv opsøge det, hvis man vil lære mere om det, og det er stadig en meget tabubelagt lidelse, der ikke er ret mange, der interesserer sig for,” fortæller hun.

Hun påpeger dog, at der udviklet en række kurser og efteruddannelser, der ruster det sundhedsfaglige personale til opgaven.

”Så der er fremgang,” siger hun.

Victor fik lykkepiller

Victor Nielsen er 29 år og alkoholiker. Redaktionen er bekendt med hans rigtige navn, men da han er med i Anonyme Alkoholikere, er navnet opdigtet. Det skyldes ikke, at han ikke vil stå frem med sin historie, men at netop anonymitet er et af grundprincipperne i AA.

Da Victor Nielsen var 22 år, opsøgte han første gang sin læge for at få hjælp til at holde op med at drikke.

”Først grinede han lidt – nok mest fordi jeg i samme åndedræt bad om en lægeerklæring, så jeg kunne begynde på mit kørekort,” fortæller han.

Lægen oplyste ham om muligheden for at starte i alkoholbehandling, men endte i stedet med at sende ham hjem med lykkepiller.

”Jeg havde det vildt dårligt og bedøvede det med alkohol, men en lykkepille kan jo på ingen måde fjerne alkoholisme. Det giver ingen mening at give det til en, der drikker på den måde. Også fordi pillerne ikke virker, mens man drikker,” fortæller han.

Der gik endnu fire år, før Victor Nielsen holdt op med at drikke. Det skete, efter han havde været til afrusning på psykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

”Selv om jeg kom helt ødelagt efter en måneds druktur og åbent fortalte, jeg var alkoholiker, stod der i min journal, at jeg var deprimeret og havde tendenser til alkoholmisbrug,” beretter Victor, der efter udskrivelsen tog til sit første AA-møde. Han har været både ædru og rask siden.

Victor Nielsens gamle læge fulgte aldrig op på hans alkoholmisbrug, men i dag har han skiftet læge og oplever en helt anden situation.

”Selv om jeg jo slet ikke drikker mere, spørger hun altid ind til det. Det kan være, hvis jeg kommer op med en forstuvet ankel eller et eller andet, så spørger hun, hvordan det går med AA,” fortæller han.

Forskelligt fra kommune til kommune

Janne Bech Jensen, der er områdechef for Center for Rusmiddelbehandling København, genkender problemet.

”I dag kan læger ikke lave speciale inden for addiktiv medicin (misbrugsbehandling red.), hvilket gør, at mange ikke ved særlig meget om det. Mit indtryk er, at, selvom nogle læger er klar over det, ved flertallet ikke engang, hvad alkoholafhængighed er, eller at der er gratis behandlingstilbud for alle over 18 år,” fortæller hun.

Center for Rusmiddelbehandling København laver derfor løbende oplysningskampagner, der skal oplyse læger og medicinstuderende om alkoholbehandling.

”Vi har lige udarbejdet nogle pjecer, der skal ud til alle de praktiserende læger, som kan give dem et overblik over den eksisterende alkoholbehandling og symptomer på alkoholmisbrug. Derudover har vi holdt oplæg for de studerende på medicinstudiet, så de bliver oplyst om afhængighed, som de jo ikke bliver særligt meget undervist i ellers,” fortæller hun.

Men Center for Rusmiddelbehandling København arbejder kun i Københavns Kommune. En rapport udarbejdet i samarbejde mellem Institut for Folkesundhed og TrygFonden viser, at der er stor forskel på alkoholbehandlingen i forskellige kommuner, og det er et problem, mener Janne Tolstrup, der er forskningsleder på Institut for Folkesundhed med speciale i alkohol.

”Når der ikke er en ensrettet behandling på landsplan, kan man ikke sikre kvaliteten af behandlingen,” fortæller hun.

Ved kommunalreformen i 2007 blev alkoholbehandlingen flyttet fra hospitalerne til kommunerne, hvilket kan påvirke ensartetheden i behandlingen.

”I kommunerne styrer vi selv vores budget, hvilket betyder, at det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvor mange penge de vil sætte til side til alkoholbehandling, og det påvirker selvfølgelig behandlingen,” fortæller Janne Bech Jensen.

Behandlingen bliver en tolkningssag

Janne Tolstrup fra Institut for Folkesundhed mener desuden, at mangel på ensretning i behandlingen kan betyde, at det bliver op til den enkelte fagperson at vurdere, hvordan alkoholafhængighed skal behandles.

”Vi ser stadig, at nogle afviser, at alkoholafhængighed kan være en fysisk sygdom, men at problemet udelukkende er socialt betinget, hvilket kan være skadeligt for kvaliteten af behandlingen. Det ville man jo aldrig se i forbindelse med andre folkesygdomme som eksempelvis diabetes,” siger hun. Og det kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte misbruger.

”Det er ekstremt farligt udelukkende at se på det som en social belastning, når det er beviseligt, at der er ubalancer i hjernen hos en, der er afhængig af alkohol. Man kan jo dø af abstinenser, hvis ikke man får en ordentlig behandling. Det er altså alvorligt,” siger hun.