Åh Gud. Vi skal til det igen. Det kan sagtens være, at din selvforståelse som dansker er en anden, men Danmark sakker længere og længere bagud, når det kommer til faktuel ligestilling mellem kønnene. Det viser den årlige ligestillingsrapport fra World Economic Forum (WEF), der blev offentliggjort i går. Når det kommer til ligestilling inden for uddannelse, sundhed, levealder, økonomiske muligheder og politisk magt, er Danmark på bare ét år faldet fra en 14. plads til en 19. plads blandt de 144 lande, der er ranglistet. I 2015 lå vi nummer fem kun overhalet af vores nordiske naboer; Island, Finland, Norge og Sverige, der i mange år har ligget solidt på de fire øverste pladser.
Ifølge rapporten skyldes de sidste års store spring ikke enorm tilbagegang på ligestillingsområdet i Danmark, men snarere komplet stilstand i udviklingen.
Det bakkes op af direktør for Kvinfo, Nina Groes. ”En række andre lande har gjort pæne fremskridt og har overhalet Danmark. Vi er ikke længere førende, når det gælder ligestilling. Og det burde vi være med de forudsætninger, vi har,” siger hun til Altinget og tilføjer, at ”Danmark står bomstille, når det gælder ligestilling, og snart har gjort det i en længere årrække”.
Till Leopold, der er medforfatter til rapporten, peger på de danske barselsregler som den største forhindring, når det kommer til ligestilling.
”Det danske barselssystem halter efter jeres nordiske naboer, både i forhold til hvor meget barsel de to parter tager og muligheden for at fordele den ligeligt,” siger han.
Lyder det bekendt? Bare rolig, det er ikke dig, den er gal med. Det er nemlig ikke første gang, Danmarks placering på listen udløser bekymring. Allerede i 2013, da Danmark for første gang røg helt ned på en 8. plads, blev vores barselsregler angrebet.
Dengang sagde Nina Smith, der er økonomiprofessor og tidligere økonomisk vismand til Politiken, at barselsreglerne er det eneste sted, man politisk kan regulere uligheden, så kvinder og mænd får lige vilkår på arbejdsmarkedet.
På det tidspunkt havde den tidligere regering netop fjernet øremærket barsel fra tegnebrættet, og den nuværende regering lægger heller ikke op til at ændre systemet. En Gallup-undersøgelse fra juli i år viser ellers, at 56 procent af danskerne går ind for øremærket barsel til mænd, mens Berlingske i september fremlagde en undersøgelse, der viser, at 80 procent af landets topledere er imod 12 ugers øremærket barsel til fædrene.
Udgangspunktet for den daværende regeringens ændrede holdning blev udlagt af Socialdemokratiets nuværende formand Mette Frederiksen: ”Vi vil ikke løbe risikoen for, at familierne samlet set vil tage mindre orlov sammen med deres børn end i dag. Det har aldrig været regeringens intention, at børnene og familierne skulle ende med at betale prisen for øremærket barsel.”
Det kan man nu heller ikke finde belæg for i nogen af de andre nordiske lande, hvor den øremærkede barsel er faset ind og præcist har vist sig at virke efter hensigten.
Den nuværende regering (og Fogh-regeringen for den sags skyld – ja, så længe har vi debatteret emnet) har naturligt nok brugt en liberalistisk argumentation til at afvise at lade krav følge den ekstra barselsydelse. Bemærkelsesværdigt, da det ellers ikke har voldt politikerne problemer at lade krav følge andre ydelser til asylansøgere, studerende, syge og arbejdsløse.
Den øremærkede barsel til mænd er ikke blot en ligestillingskamp, man bør tage for kvinderne, men i højere grad en kamp for mændene. For et af de områder, hvor uligheden mellem kønnene gør allermest ondt på mænd, er netop i familien. Det er mænd, der mister børnene ved skilsmisser; mænd, der går på arbejde og vinker farvel til den nære relation til deres mindste børn, og det er kvinder, der samfundet og familierne selv ser som de primære omsorgspersoner.
At øremærke barsel til mænd kunne have været et vigtigt skridt mod at rette op på skævheden. Det kunne ændre vores syn på familiens roller fundamentalt, børns syn på kønsroller, arbejdsgivernes syn på mænd, der går derhjemme med deres børn i seks måneder og på den barnløse 30-årige kvinde, der søger job. Det kunne ændre mandens syn på sig selv som forælder, kvindens og samfundets syn på ham.
Nå, men umiddelbart kan det lyde, som om det bliver lidt op ad bakke for Danmark at kæmpe sig tilbage til en topplacering, men fat mod – hvis det fortsætter i samme tempo som i dag, vil vores tipoldebørn eller måske deres børn eller børnebørn opnå ligestilling om 170 år.