Hvad leder man efter under en gammel mands testikler?

En søndag i slutningen af oktober blev der fejret halloween i Københavns Lufthavn. I ankomsthallen spillede sangen ‘Thriller’ af Michael Jackson, og en gruppe klædt ud som vampyrer udførte en nøje koordineret dans på pladsen foran check-in-skrankerne. De bar masker, der forestillede forskellige danske milliardærer, og ved siden af stod andre med et stort gult ‘BAN PRIVATE JETS’-banner. Det var ikke Københavns Lufthavn, der stod for det festlige halloween-arrangement. Det var klimaaktivistgrupperne Extinction Rebellion og Scientist Rebellion.

Extinction Rebellion, som også forkortes XR, laver ikke-voldelig civil ulydighed, som både kan tage form som kreative happenings, som denne i Københavns Lufthavn, men mest er de kendt for aktioner som at blokere veje og forstyrre trafikken for at gøre befolkningen opmærksom på den eskalerende klimakrise og for at presse beslutningstagerne til at handle.

XR protesterer imod, at de danske milliardærers brug af privatfly går imod de CO2-reduktioner, Danmark skal lave. Deres privatfly forurener i gennemsnit 17 gange mere end rutefly pr. passager på ture ud i Europa.

“Hvorfor er vi de kriminelle?” spørger de.

Klimaaktivismen går ikke stille for sig i disse år. Vi møder dem siddende på en vej, gående i en march, råbende i en megafon foran et ministerium. Og vi mødte dem igen senest i søndags, hvor kunsten blev impliceret i klimakampen. Men vi møder dem ikke kun i bybilledet længere – klimaaktivisterne trækker i stigende grad ind i retssalene. Her kæmper de en anden kamp: nemlig om at få lov til at kæmpe klimakampen.

Selvom målet er nobelt, er midlerne ofte på kant med loven i Danmark. Og dét er en anden slags rutineret dans: Hver gang aktivisterne udfører en aktion, kommer politiet og fjerner dem. Trinnene er indøvet hos både aktivister og betjente, og slutningen er den samme hver gang.

Men inden for de seneste par år har klimaaktivister oplevet en stadigt hårdere behandling fra politiet.

Da politiet denne søndagshalloween ankom til Københavns Lufthavn for at rydde aktionen, var der endnu god stemning, og betjentene så ud til at more sig. Da indsatslederen kom, ændrede det sig. En af aktivisterne, der var henne for at tale med ham, blev truet med, at politiet kunne bruge peberspray, lave smertegreb og sende politihunde efter dem.

Rydningen forløb fredeligt, men truslerne sætter spor i aktivisterne.

“Civil ulydighed er den mindst dårlige løsning”

Maja Parsberg var en af demonstranterne i Københavns Lufthavn i slutningen af oktober. Når hun ikke danser rundt forklædt som en vampyrmilliardær, arbejder hun som læge på Amager Hospital. Maja Parsberg har været medlem af XR, siden gruppen kom til Danmark i 2019:

“For mig er det at lave civil ulydighed den mindst dårlige løsning på, hvordan jeg kan sætte fokus på problemerne,” siger Maja Parsberg. Hun er helt med på, at de bryder loven. Det er en del af det. Men reaktionen fra nogle indsatsledere og betjente er langt over grænsen, siger hun.

Maja Parsberg var med til at organisere nogle af de første klimastrejker, vi så i Danmark, før XR kom til landet. Her fik hun øjnene op for, hvor meget man kan rykke, når man forstyrrer den offentlige orden, som klimastrejkerne også gjorde. Da XR oprettede en dansk fraktion, var hun ikke i tvivl.

 

 

Sideløbende med aktivismen har hun taget en af de længste uddannelser, man kan tage i Danmark: lægeuddannelsen. Når jeg spørger hende, hvordan hun har formået at forene de to verdener, er det korte svar: penge.

Mange ser aktivisme som et ideologisk projekt. Men for Maja er det dybt pragmatisk. Det handler om at løse et problem på den mest effektive måde. Og så skal privatlivet i øvrigt stadig hænge sammen.

Da jeg spørger Maja, om hun har overvejet at gå efter magten på en måde, man også kunne leve af: få job på Borgen?, lyder svaret kontant:

“Jeg synes ikke, at det er rimeligt, at man skal blive levebrødspolitiker for at man kan få en form for indflydelse på vores samfund.”

Blokaden på Højbro

I slutningen af oktober startede en retssag mellem XR og Københavns Politi i retssal 27 i Københavns Byret. XR har klaget over ulovlige frihedsberøvelser fra Københavns Politi i forbindelse med demonstrationsugen i maj 2022, som de kaldte Vendepunktet.

Ugen – og sagen – begynder fredag den 6. maj, hvor XR har planlagt en stor aktion omkring Slotsholmen. Aktivisterne fordeler sig rundt på de ni broer, der omringer Slotsholmen, hvorefter de slår sig ned med bannere og blokerer vejene. Formålet er at holde politikerne indespærret, indtil de kommer frem til en fornuftig klimapolitik. Aktivisterne formår at opretholde blokaden i omkring 45 minutter, hvorefter politiet fjerner dem og tager nogle af dem med til Bellahøj Station.

Resten søger imod Højbro, hvor flere hundrede mennesker samles. De har valgt Højbro, fordi den spiller en mindre central rolle for den københavnske trafik. Der er et officielt program for resten af dagen med koncerter, digtoplæsninger og taler fra blandt andre Informations chefredaktør Rune Lykkeberg og forfatter Carsten Jensen.

“Der er god stemning, og der er også mange familier med børn til stede. Folk tegner med kridt, synger sange. Det er en regulær folkefest,” siger Maja Parsberg, der også var med på Slotsholmen.

Efter nogle timer bliver demonstrationen opløst af politiet. De ankommer med flere salatfade, og her er det også same procedure as always. Aktivisterne bliver siddende, får tre påbud, hvorefter politiet sigter dem for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, bærer dem væk og tager dem efterfølgende med på stationen. De aktivister, som ikke vil anholdes, går selv, inden de får tredje påbud.

Fordi demonstranterne er så mange, tager det politiet flere timer at rydde demonstrationen. Mens nogle demonstranter har fine oplevelser med politiet denne fredag eftermiddag på Højbro, har andre oplevet politiet som meget ubehageligt. Nogle fortæller om at være blevet truet med smertegreb og fængsling i forbindelse med rydningen.

Aktivisterne bliver eskorteret op til Bellahøj Station, hvor de tilbageholdes. Politiet var ikke forberedt på masseanholdelsen, hvorfor de ikke havde nok celler til aktivisterne. Med hænderne låst i strips blev de placeret på bænke på gangen, hvor de sad i alt mellem to til tolv timer. Her blev de nægtet adgang til vand og mad, måtte ikke komme på toilettet eller ringe til deres pårørende. Enkelte blev også nøgenvisiteret.

Aktivister i retssalene

I august 2019, da XR stadig var nye i Danmark, markerede de sig gennem en stor blokade i Indre København. De blokerede Holmens Bro, som ligger lige ved siden af Højbro, men Holmens Bro er et noget større knudepunkt for Københavns indre by. Planen var at holde blokaden og forstyrre trafikken i 24 timer, og de havde da også taget telte med. Aktionen lykkedes, og efter et døgn kunne aktivisterne vende tilfredse hjem.

Københavns Politi var til stede ved demonstrationen, men foretog ingen anholdelser eller intervenerede yderligere. Vagtchefen oplyste under demonstrationen, at så længe den forløb fredeligt, havde man ingen planer om at gribe ind.

Politiet er nemlig forpligtet til at blande sig, hvis demonstrationen er “til fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden”.

Politiet har også lov til at foretage frihedsberøvelser i op til 12 timer, men frihedsberøvelsen skal dog være så kortvarig og skånsom som mulig.

Det mener aktivisterne ikke, at den har været under demonstrationsugen Vendepunktet.

 

 

“Man tænker jo for sig selv: Hvad er det, man leder efter under en ældre herres eller en aktivists testikler? Eller i en 19-årig kvindes anus?” spørger advokaten Emil Kiørboe retorisk i retssal 27. Sammen med advokat Marc Malmbak Stounberg repræsenterer han de 121 aktivister, der har klaget over Københavns Politi i sagen.

Hvis XR får medhold i klagen, kan det danne præcedens for klimaaktivisters retssikkerhed i forbindelse med demonstrationer fremadrettet. Og hvis de taber? “Så er de helt klart dårligere stillet,” siger Marc Malmbak Stounberg til Rydfladenforklimaet.

Aktivisterne er først rykket ind i retssalene inden for de seneste år. Politiet har nemlig ikke oplyst om muligheden for at få frihedsberøvelserne prøvet i retten, så det er noget, aktivisterne selv har erfaret er en mulighed. Nu er det blevet ren procedure, at de klager over alle frihedsberøvelser fra politiet.

Men skal man ikke tage ansvar for, at man bryder loven?

“Det handler ikke om ikke at tage ansvar. Det handler om ikke at blive behandlet dårligere, end man har ret til. Selvom man spærrer morgentrafikken, har man stadig ret til at blive behandlet ordentligt”, siger Marc Malmbak Stounberg, der har repræsenteret aktivister i retssager flere gange.

Mange af de bøder, som aktivisterne får prøvet i retten, ender med at frafalde, fordi de vurderes ikke at have været berettiget alligevel.

Stigende politiundertrykkelse

FN fastslog i februar, at politiundertrykkelsen over for klimaaktivister er stigende globalt. Inklusive i Danmark.

Så selvom klimaaktivisternes ret til at demonstrere både er beskyttet af blandt andet grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er møderne med politiet kun blevet værre.

I november udkom en rapport fra miljøorganisationen NOAH, der tager udgangspunkt i konklusionerne fra FN, men zoomer helt ind på Danmark. Den konkluderer, at politiundertrykkelsen over for klimaaktivister i Danmark blandt andet kan bestå af hårde trusler fra politiet, og brug af smertegreb, når de skal bæres væk. Men den ses også, når retssager trækker i langdrag uden nogen synlig grund, hvor ventetiden tilfører stor stress til de impliceredes liv.

Men aktivisterne kan aldrig vide, hvilket slags møde det bliver med politiet. Nogle gange bliver det godt. Andre gange forfærdeligt. Og det er særligt denne vilkårlighed i politiets metoder, der kan opleves som ubehagelig. Det er både frygten for politiet, men også for systemet, der kan afskrække aktivister fra at demonstrere.

Københavns Politi ser det som en “kerneopgave” at sikre, at demonstranterne kan bruge deres grundlovssikrede ret til at ytre sig, og at demonstrationerne foregår fredeligt. Om lufthavnsaktionen i oktober oplyser ledende politiinspektør Peter Dahl til Rydfladenforklimaet, at der “er en række andre hensyn, der gør, at vi kan beslutte at gribe ind”.

“For eksempel hensynet til den offentlige orden eller for at foregribe strafbare handlinger. I de tilfælde forsøger vi så vidt muligt at gå i dialog med de ansvarlige for at få demonstranterne til at forlade stedet frivilligt,” siger han.

“Hvis demonstranterne ikke følger vores anvisninger, er det indsatslederens opgave at orientere om, hvilke skridt politiet kan tage derefter. I første omgang kan vi give demonstranterne et påbud, men efterkommer de ikke det, kan vi være nødsaget til at bruge fysisk magt, dog altid efter en konkret vurdering. Vi er kun interesserede i så fredelig en løsning som muligt, og vi forsøger altid at gå i dialog med arrangørerne om, hvad de kan forvente i en given situation.”

Peter Dahl siger videre, at magtanvendelsen ikke må være unødvendig, så man som borger, “der oplever at blive voldsomt behandlet af politiet, altid har mulighed for at klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed” (DUP).

DUP er dog blevet mødt af massiv kritik de seneste år. Det er nemlig få sager, der faktisk går igennem. Forrige år afgjorde DUP 612 adfærdsklagesager, hvoraf der i 561 af sagerne ikke blev fundet grundlag for kritik. Det svarer til 92 pct.

Mens klimaaktivisternes lyst til at demonstrere synes under pres fra møderne med politiet, er deres grundlæggende rettigheder til at demonstrere også truet fra andre sider.

I oktober sagde retsordfører for Venstre Preben Bang Henriksen til Klimamonitor, at han ønsker hårdere straffe til klimaaktivister. Og måneden efter sagde justitsminister Peter Hummelgaard, at han heller ikke er afvisende over for at se på, om der er behov for strafskærpelser, men at han ingen konkrete planer har for nu.

I både Storbritannien og Italien er der inden for de to seneste år blevet indført strengere straffe for demonstranter. I Storbritannien forbydes de tiltalte at nævne ord som klimaforandringer og borgerrettighedsbevægelsen i retten.

Kan Vendepunktet blive et vendepunkt?

En lignende sag har også kørt i Norge for nylig. I september 2022 demonstrerede fem aktivister fra Extinction Rebellions fraktion i Norge mod olieselskabet Equinor med en såkaldt fredelig sit-down i Olje- og Energidepartementet i Oslo. De blev arresteret af politiet, kørt på politistationen og varetægtsfængslet. En af aktivisterne, Jonas Kittelsen, fik også en bøde på knap 10.000 norske kroner.

Men Kittelsen og hans medaktivist tog sagen i retten. De vandt først i byretten, men politiet ankede, og vandt så i landsretten. Herefter ankede de til højesteret. Onsdag den 27. november faldt der endegyldig dom. Jonas Kittelsen og hans medaktivist fik medhold i, at politiets brug af varetægtsfængslingen og den store bøde ikke var proportional med aktionen.

En sejr for demokratiet, skrev Jonas Kittelsen fra Extinction Rebellion på Instagram.

I sagen i Danmark, der endnu kun har været for byretten, falder der dom mandag den 9. december.

Københavns Politi vil ikke kommentere den konkrete sag, før dommen er faldet. Men vurderer dommerne, at frihedsberøvelserne har været lovlige, kan det få afgørende betydning for, hvor mange borgere der har lyst til at deltage i demonstrationer for klimaet fremover. Og lyder dommen derimod, at politiets frihedsberøvelser under demonstrationen Vendepunktet var uproportionale, betyder det, at Maja og de andre aktivister forhåbentlig kan føle sig mere sikre i politiets varetægt.

Føler de sig sikre i politiets varetægt, kan de fortsætte med at demonstrere frit. Får de ikke rettens ord, er den grundlovssikrede ret til at demonstrere under pres. /Svala Sigfusardottir

 

Artiklen er udgivet i samarbejde med det klimajournalistiske initiativ Rydfladenforklimaet.