Sejren er sikker. Det republikansk-konservative parti Fianna Fáil (Skæbnens soldater) har vundet parlamentsvalget i Irland, mens det socialistiske oppositionsparti Sinn Féin (Os Selv) halter ni mandater efter. Fianna Fáils leder, den siddende udenrigs- og forsvarsminister Micheál Martin blev båret rundt i jubel af en ivrig menneskemængde til sin valgfest, men kan se frem til ugevis af forhandlinger om at danne en ny koalition: Fianna Fáil og det andet store parti på højrefløjen, det kristne midterparti Fine Gael (Den irske familie), fik lige akkurat ikke stor nok opbakning til at danne flertal alene.
+ The Guardian har farverne på det nye irske landkort.
++ Politico: Trumps valgsejr udgør ifølge Martin en ‘effektiv deadline‘ for koalitionsforhandlingerne.