Nyhedsanalyse
EU's næste ombudsmand
Tirsdag skal seks kandidater til jobsamtale i Bruxelles – men flere europaparlamentarikerne har tilsyneladende slet ikke vidst, at høringerne var i gang.
De første timer har allerede udfoldet sig ganske udramatisk trods lidt problemer med simultantolkningen. Når man bliver bedt om at uddybe sine “spørgsmål, udfordringer og muligheder” på tre minutter ved man, at det her ikke er noget, man kommer til at vælte på. De to uger lange høringer af EU’s nye kommissærhold er knap afsluttet, før en ny og mindre bemærket høringsrunde er gået i gang: Jobsamtalerne til rollen som EU’s næste ombudsmand er tirsdag formiddag begyndt i Bruxelles.
I EU-systemet synes der at være udbredt enighed om, at det er store sko, der skal udfyldes: Den 67-årige irer Emily O’Reilly, der har siddet på posten de sidste 11 år, har været fremtrædende og frygtløs på posten, der kan sammenlignes med Folketingets ombudsmand, hvor hun har haft ansvaret for at øge gennemsigtigheden og behandle klager over fejl i EU’s administration og institutioner. Siden 2013 har O’Reilly hverken holdt sig tilbage med at kritisere alt fra Ursula von der Leyens vaccineindkøb og timingen på hendes private badeferier til parlamentsmedlemmers ageren i Qatargate.
Enkelte har endda kritiseret hende for at gå for langt, mens Politico omvendt joker med, at ingen er bange for ombudsmanden, der har begrænsede sanktionsmuligheder.
Selv har O’Reilly holdt fast i, at den europæiske ombudsmand blot er et “lille kontor med et stort mandat” – og at det netop ikke er hendes opgave at straffe nogen. Snarere skal ombudsmanden råbe højt om gennemsigtighedsproblemer, om svingdøren mellem højtstående jobs i EU-Kommissionen og det private erhvervsliv, om antallet af overstregne aktindsigter eller om den europæiske kyst- og grænsevagt Frontex’ ansvar for flygtninges død på Middelhavet – sådan som O’Reilly fremhævede det i sin afskedstale. Den vigtigste opgave for efterfølgeren, siger hun, er, at holde fast i at “gøre det, man skal gøre”.
Ordet gennemsigtighed er allerede blevet sagt noget nær et par hundrede gange tirsdag morgen i Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender (PETI), hvor Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti er det eneste danske medlem. Her skal de seks kandidater til posten som ombudsmand eller -kvinde grilles, inden det endelige navn vælges i en hemmelig afstemning i det samlede parlament den 16. til 19. december. På stemmesedlen er en østriger, portugiser, ester, hollænder og to italienere.
Claudia Mahler, Østrig. Uafhængig ekspert i FN’s højkommissariat for menneskerettigheder OHCHR og seniorforsker ved det tyske nationale menneskerettighedsinstitut, German Institute for Human Rights. “Det var ikke let at få alle oplysninger,” siger Mahler, der ironisk nok har været “lige ved at klage” til parlamentets formand Roberta Metsola over gennemsigtigheden i udvælgelsesprocessen. Ifølge Mahler var det uklart, hvem man skulle gå til for overhovedet i første omgang at overbevise parlamentarikerne om, at hun var en af kandidaterne, der hver skulle samle 39 underskrifter for at gå videre til dagens høringer: “For sjov har jeg sagt, at det her måske bliver min første klage, jeg skal behandle”.
Emilio De Capitani, Italien. Pensioneret advokat, der tidligere har siddet som embedsmand i LIBE-komitéen, Europa-Parlamentets udvalg for retslige og indre anliggender, og er lige så kritisk over for valgprocessen som Mahler. “Jeg har skrevet til den person, der står for det, at man måske skulle følge en anden procedure næste gang … det er noget, der nemt kan løses,” siger han til EUnews, og hvis øvrige mærkesag synes at være aktindsigter, som han i 2015 sagsøgte Europa-Parlamentet for at hindre adgangen til: “30 pct. af de sager, Ombusmanden tager op, drejer sig om aktindsigter. Uanset om jeg bliver valgt eller ej, sender jeg i det mindste et budskab.”
Julia Laffranque, Estland. Laffranque er estisk højesteretsdommer, der også stillede op til valget til den europæiske ombudsmand i 2019, hvor hun blev nummer to efter Emily O’Reilly med 320 mod 280 stemmer og derfor spås at have udmærket chancer. Tidligere har hun været dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, og siden 2022 har hun arbejdet i EU’s antisvindelenhed, Olaf – den, som var efter Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt for svig og snyd med EU-midler. Hobby: Amatørskuespil og teater, helst om menneskerettigheder og estisk historie.
Reinier Van Zutphen, Nederlandene. Zupthen kender til aspekter af jobbet allerede, da han siden 2015 har været ombudsmand i sit hjemland. Her har det været vigtigt for ham ikke at lade klagerne komme til ham, men selv finde problemerne. “Jeg startede med en stor bus, der kørte rundt i landet, og nu har jeg et pop-up-køkken; jeg tager ud i provinsen og stiller det der, og jeg møder folk,” siger han til Euronews: “Nogle gange kan jeg være stædig.” Bliver han ikke valgt som EU’s ombudsmand, fortsætter han efter planen som ombudsmand i Italien frem til hans mandat udløber i 2027.
Marino Fardelli, Italien. Fardelli er også allerede ombudsmand, ikke for hele landet, men for den italienske region Lazio. Euractiv kalder ham dog “de facto ombudsmand” i Italien, fordi han er koordinator for alle landets regionale ombudsmænd. “Jeg lægger vægt på kommunikation, det vil sige at formidle budskabet om EU’s ombudsmand, ikke kun til interessenter, men til alle borgere,” siger han, men adskiller sig ellers ikke markant retorisk fra de andre kandidaters snak om demokratiske værdier: “Med stor entusiasme deler jeg min vision som borgernes beskytter for et mere retfærdigt og gennemsigtigt Europa, der er tættere på borgerne.” Svært at blive vred over.
Teresa Anjinho, Portugal. Medlem af OLAF, tidligere justitsminister, tidligere viceombudsmand i Portugal og underviser i jura, og i dag uafhængig menneskerettighedsekspert. “Da jeg var akademiker, var jeg meget fokuseret på ideer og vigtigheden af begreber,” siger hun. “Så indser man det, vi allesammen ved: at koncepterne uden praksis selvfølgelig er tomme … nogle gange har politikker ikke den effekt, man ønsker, de skal have,” uddyber Anjinho, der ser rollen som Ombudsmand som en diplomatrolle: “Du skal vide, hvordan man taler,” og du skal også “vide, hvem du skal tale med”. /Emma Louise Stenholm