Nyhedsanalysen
Hvem er elitær?
“Hvis man skal tro samtidsdiagnostikeren Johannes Andersens nye bog, har en ny elite netop lykkedes med det trick. Altså at tilegne sig voldsom stor magt over samfundet og samtidig flyve under radaren. Den nye elite er højtuddannede storbyakademikere, og deres hemmelige våben er dominans i kraft af viden. Det er en problematisk analyse, al den stund at viden i stadigt ringere grad faktisk kan omsættes til andre former for magt.” Eftertryk har hevet eliteforsker Christoph Ellersgaard ind til at anmelde bogen Fra en anden verden: Den nye elites politiske værdier og perspektiver – og det gør han godt.