Onsdag i sidste uge blev Brian Thompson, adm. direktør for USA’s største sundhedsforsikringsselskab UnitedHealthcare, skudt og dræbt på åben gade i New York. Drabet afslørede hurtigt en interessant diskrepans i det amerikanske mediebillede: Mens de største aviser og nyhedskanaler tog tydeligt afstand, blev Thompsons død fejret på de sociale medier. Hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at UnitedHealthcare er berygtet for systematisk at undlade at udbetale forsikringspenge til syge amerikanere.
Nu er den mistænkte gerningsmand så blevet anholdt og sigtet for mord – hvilket kun synes at have forstærket den ophedede stemning, der balancerer mellem helgenkåring, fordømmelse og forvirring. Det er næsten som at se et moralfilosofisk dilemma udspille sig i realtid.
+ Internetekspert Taylor Lorenz har en god analyse af den frustration, som jublen over drabet også belyser: “Hvis du har set en af dine kære dø, fordi et forsikringskonglomerat har nægtet dem livreddende behandling for at spare penge, ja, så er det naturligt at ønske, at de mennesker, der driver den slags konglomerater, ville lide samme skæbne.”
++ ProPublica med en længere gennemgang af UnitedHealthcares pengegriske forbrydelser.
+++ Mere om USA’s dybt dysfunktionelle og forhadte sundhedssystem hos Vox.
++++ Jia Tolentino med endnu flere refleksioner over drabsdiskursen i The New Yorker: “Mordet på Thompson er et symptom på den amerikanske appetit på vold; hans arbejde er et andet.”