Statsminister Mette Frederiksen (S) og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Et studie af lignende tiltag sår tvivl om effekterne. Juridiske eksperter advarer om, at det kan stride imod menneskerettighederne. Mens både tænketanken Cepos og Dansk Socialrådgiverforening vurderer, at det er dyrt, tidskrævende og ineffektivt. Alligevel vedtog et flertal i Folketinget tirsdag, at der fra årsskiftet indføres en arbejdspligt på 37 timer for personer, som modtager ydelser i kontanthjælpssystemet og ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet.
“Arbejdspligten skal,” skriver Beskæftigelsesministeriet i sin pressemeddelelse, “bidrage til, at flere indvandrere, især kvinder med ikke-vestlig baggrund, vil blive en del af det danske arbejdsmarked i stedet for at være på langvarig offentlig forsørgelse.”
“Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) taler om, at reformen skal sikre ‘ret og pligtfølelsen’. Det lyder som en hensyntagen til det arbejdende folks følelser: Andre skal ikke uden videre lukrere på mit knokleri. Når kalenderårets skiften om ganske kort tid indvarsler nye vilkår for nogle af de mest udsatte i samfundet, står et vigtigt spørgsmål tilbage: Hvor lavt skal limbostangen egentlig sættes for at sikre denne ‘ret og pligtfølelse’, og hvem kommer til at ramme stangen og vælte,” spørger (betalingsmur) en række forskere ved Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser på Aalborg Universitet i Politiken om arbejdspligten. Den afspejler ifølge dem en hidtil uset hårdhed.
+ Glem alt om arbejdslysten – igen, igen! David Dragsted har to gange revset Socialdemokratiets forslag om arbejdspligt i Føljetons spalter. I 2021. Og igen sidste år.
++ En analyse fra 2023 fastslog desuden, at der er et rekordhøjt antal indvandrere i beskæftigelse.