Interview

Mens EU’s lovgivning bliver mere kompleks, eksploderer udgifterne til eksterne konsulenter

Den voksende konsulentindustri i Bruxelles gør det uigennemskueligt, hvem der egentlig arbejder for hvem. Men udviklingen skyldes også, at virksomheder og myndigheder i stigende grad har brug for hjælp til at gennemskue EU’s regler.

Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix

Kommissionen får ikke “mest muligt for pengene”. Det var den klare konklusion fra Den Europæiske Revisionsret i en såkaldt special report fra 2022, efter Kommissionen i årene fra 2017 og frem til pandemien brugte næsten fire mia. euro på eksterne konsulenter.

I modsætning til resten af Europa er det ikke kun the Big Four – PwC, EY, KPMG og Deloitte – der dominerer ydelserne. Snarere er det et bredt miks af mellemstore konsulentvirksomheder. En af de mest omdiskuterede er RBB Economics. Dem måtte Kommissionen droppe at bruge, fordi virksomhedens konsulenter blev beskyldt for at modarbejde centrale lovkrav for techindustrien – blandt andet på vegne af Google – mens de samtidig skulle rådgive Kommissionen om opkøb, som de altså selv havde en interesse i.

Selvom det ikke er revisionsrettens opgave at vurdere, om Kommissionen skal bruge konsulenter eller ej, kunne de se, at Kommissionen ikke sikrede sig, at det i det mindste gav mening: Konsulenten bliver købt og betalt til at hjælpe med alt fra forskning til interne evalueringer, inden man overhovedet har vurderet, om det er nødvendigt.

I revisionsrettens øjne er risiciene mange – bl.a., at man ender i en spiral, hvor konsulenter involveres så tidligt i processerne, at de er med til at udvikle rammer, de kun selv ved, hvordan man skal navigere i. Noget tyder på, at det samtidig har været med til at gøre EU’s retningslinjer så komplekse, at embedsværket ikke selv kan finde rundt. Eksempelvis hyrer organisationer, der søger om funding, i stigende grad eksterne konsulenter for at hitte rede i ansøgningerne.

Hos FTI Consulting er det dog ikke indtrykket, at Kommissionen hellere køber en konsulent for meget end en konsulent for lidt. Som rådgivere for alt fra private og offentlige myndigheder til ngo’er er virksomheden nummer fire på listen over dem, der bruger flest penge på lobbyarbejde i Bruxelles: Sidste år svarende til 61 mio. danske kroner.

“Kommissionen har et anerkendt brand, og derfor er der prestige i at arbejde for Kommissionen. Samtidig er Kommissionen kendt for at være en krævende kunde, og de er underlagt høje krav for afrapportering, af hvordan midlerne er blevet brugt,” siger virksomhedens Bruxelles-direktør for Life Science Katja Murray.

Ligesom Bruxelles lever af lobbyister, lever de også af konsulenter. Over 500 konsulenthuse ligger side om side med parlamentet ved Léopold-pladsen i Bruxelles. Lobbyvirksomhedernes egne budgetter er også vokset, og det gælder også FTI Consulting.

I terapi for evigt

Kommissionens brug af konsulenter skaber en overhængende risiko for interessekonflikter, vurderede revisionsretten. Ganske usædvanligt accepterede Kommissionen alle revisionsrettens anbefalinger til at forbedre forholdene – bl.a. at iværksætte tydeligere rammer for, hvor og hvornår man bruger konsulenter. Men på områder med politisk opmærksomhed som energi og transport har det tidligere været sværere at få ubetinget opbakning til revisionsrettens kritik.

Kommissionens egne data viser, at forbruget af eksterne konsulenter siden revisionsrettens rapport er blevet væsentligt reduceret på få år, mens andre påpeger, at de stigende budgetter tidligere over årene trods alt har udgjort en relativt stabil andel af Kommissionens samlede forbrug.

Senest er Kommissionens reformkontor blevet beskyldt for at være en “pengemaskine”, da ukontrollerbare summer ender i hænderne på konsulenter og tænketanke. Det har fået Kommissionen til at ville rydde op og fyre hundrede embedsmænd. Konklusionen synes at være, at alle kan blive enige om, at det er godt at spare penge – og en potentiel interessekonflikt.

Ifølge EU-lektor ved Maastricht Universitet Iskander de Bruycker er konsulenternes rolle som interessemæglere ofte underbelyst. “Men det er en vigtig gruppe, som ofte er meget mere professionaliseret. De har et bredt netværk og gør et stort arbejde for særligt ressourcestærke organisationer og ressourcestærke dele af samfundet,” siger han.

En stor virksomhed – som fx Amazon – kan altså komme langt uden at afsløre sine samarbejdspartnere.

“Det bliver virkelig svært at forstå, hvem der arbejder for hvem i større virksomheder. De har bare flere penge at bruge, hvilket betyder, at de også vil finansiere tænketanke, oprette nye foreninger, som de så finansierer, og arbejde sammen med public affairs-konsulentvirksomheder. Det har vi især set med big tech, men også andre ressourcestærke sektorer såsom medicinal- eller kemiindustrien,” siger de Bruycker.

De to britiske politiske økonomer Mariana Mazzucato og Rosie Collington beskrev sidste år i bogen The Big Con, at det ikke er selve det at hyre konsulenten, der er et problem. Snarere at det i nogle tilfælde kan sløre ansvaret i politisk følsomme spørgsmål, ligesom afhængighedsforholdet kan dræne organisationens egen viden.

“En terapeut, der har sin klient i terapi for evigt, er tydeligvis ikke en særlig god terapeut,” sagde Mazzucato sidste år til Financial Times. Det er det samme problem, som Revisionsretten fremhæver er til stede i Kommissionen. Den “overdrevne overafhængighed” betyder, at man bliver mere og mere nødsaget til at bruge flere penge ude af huset for at forstå, hvordan man implementerer EU’s egen lovgivning.

Tobak er forbudt

Men den udbredte brug af konsulenter ses også i resten af EU’s institutioner.

Techgiganten Amazon blev i februar forbudt at møde op i Europa-Parlamentet. De Amazon-ansattes adgangskort blev resolut taget fra dem efter virksomheden havde undladt at møde op til høringer om medarbejdernes arbejdsforhold og tilsvarende havde nægtet europaparlamentarikere at besøge deres varehuse.

Alligevel kan Amazon fortsætte lobbyarbejdet ufortrødent. Siden 2021 har de øget antallet af forbindelser til konsulenthuse, og ifølge EU’s gennemsigtighedsregister brugte Amazon sidste år mellem to og tre mia. euro alene på konsulenter, der kan lobbye på deres vegne.

Selv kom FTI Consulting også i søgelyset tidligere i år, da de inviterede en række af europaparlamentarikernes rådgivere og assistenter til frokost for at give “praktiske tips og råd” om ny EU-lovgivning. Som alle andre er FTI Consulting på baggrund af de europæiske lobbyregler forpligtet til at registrere deres forbindelser og møder. Men trods mere omfattende krav i EU’s lobby- og åbenhedsregistre er der stadig uenigheder om, hvad der egentlig er lobbyisme.

“Det kaldes oftest for lobbyisme når det handler om interessevaretagelse for private virksomheder og interesseorganisationer. Ngo’er og patientorganisationer omtaler gerne deres arbejde som interessevaretagelse. Interessevaretagelsen i Bruxelles spænder fra nationale myndigheder, der påvirker andre nationale myndigheder, til Kommissionen, der holder møder med parlamentet, til ngo’er og private virksomheder. Nogle virksomheder er små, mens andre er større og har flere ansatte. For mange virksomheder handler den største del af deres arbejde i Bruxelles oftest om at forstå kommende EU-lovgivning og mulige nye krav til virksomhederne, særligt i brancher med høje tekniske standarder. I Bruxelles er det offentligt tilgængeligt, hvor mange midler der bruges på lobbyisme. Alle kan læse om dette i EU’s gennemsigtighedsregister,” siger Katja Murray.

Køber parlamentarikere tjenester af konsulenthuse som jeres?

“Jeg kan ikke sige aldrig, men parlamentet har deres egne folk, så de vil typisk lave deres arbejde inhouse. Det kan godt være, at der er undtagelser, hvis det er et meget teknisk emne. Men det tror jeg typisk ikke vil ske. Som folkevalgt er du under enormt meget pres for alt, hvad du gør.”

FTI har også grænser for, hvem de vil arbejde med, siger Katja Murray.

“Det er en helt klar regel, at vi ikke arbejder med tobaksindustrien i Bruxelles”.

Tobakslobbyisterne er for længst blevet persona non grata i Bruxelles. I 2003 vedtog Verdenssundhedsorganisationen WHO konventionen Framework Convention on Tobacco Control (FCTC), der indebærer et forbud mod at mødes med tobaksindustriens lobbyister, fordi deres interesser er uforenelige med folkesundheden. Den har Kommissionen også implementeret. Men Philip Morris ligger stadig lige rundt om hjørnet.

 

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12