Flere kvinder giver mere indflydelse

Når man spørger parlamentarikere og institutioner i Bruxelles, om lobbyisme er en god eller dårlig ting, svarer de fleste det første. Alle har ret til at få deres interesser hørt, og problemet er først og fremmest at sikre, at alle kan gøre det på lige vilkår. Men hvis det er præmissen, må vi også sikre os, at interesseorganisationerne faktisk repræsenterer europæerne.

Studier har indtil videre vist, at politiske beslutninger har det med at tilgodese de mest velstillede. Og nu viser det sig altså også, at det samme ser ud til at gælde i EU: Borgere, der socialt og økonomisk er bedre stillet, er bedre repræsenteret. Det har ikke bare betydning for den politik, vi får, men også for om vi opfatter den europæiske beslutningsproces som troværdig.

Det viser EU-lektor Iskander de Bruycker i et nyt forskningsprojekt kaldet ACCESS4ALL, hvor man antager, at lobbyisternes baggrund også spiller en rolle. Hvis interesseorganisationerne skal repræsentere os politisk, må det også afspejles blandt deres egne medarbejderes baggrund.

I et af undersøgelsens delprojekter undersøger de Bruycker, hvilken betydning bl.a. uddannelse og den socioøkonomiske baggrund har for, at en lobbyist kan gøre sin indflydelse gældende.

“Stor lighed på de her områder kan være problematisk, hvis det begrænser mangfoldigheden i repræsentation og perspektiver,” siger Iskander de Bruycker, der i sit første pilotprojekt ikke fandt en eneste lobbyist uden en bachelorgrad.

“Det ser ud til, at næsten alle lobbyister er højtuddannede. Det er også interessant at se, hvilken type uddannelse de har taget, og hvilke institutioner de har gået på. Europakollegiet er et typisk eksempel, og det samme gælder institutioner i Bruxelles eller London School of Economics.”

I Danmark kommer ministrenes særlige rådgivere typisk fra uddannelser som statskundskab og journalistik. I Bruxelles er lobbyisterne altså næsten lige så ens.

Kvinder er underrepræsenteret

Iskander de Bruycker anvender en definition af lobbyister som mennesker, der arbejder for organisationer med et “politisk mål og en politisk mission”, og som derudover “ikke er en del af staten eller en officiel del af EU-institutionerne”.

I sin første indledende forskningsartikel fra ACCESS4ALL undersøger Iskander de Bruycker og hans to kollegaer de lobbyister, der forsøger at påvirke EU som institution – fx gennem et møde med dens medarbejdere – og som samtidig er registreret i Europa-Parlamentet. “Det kan være meget bredt og omfatter også akademikere og medlemmer af tænketanke, der på et givent tidspunkt har haft adgang til parlamentet,” siger de Bruycker.

De Bruycker har konkret undersøgt alle de lobbyister, der er registreret i parlamentets databaser. Her har han fundet 329 organisationer, der har holdt 2.052 møder med 335 parlamentarikere i perioden mellem juli 2019 og juli 2023. Og så har han listet alle de individuelle lobbyister, der også har adgang til parlamentsbygningerne.

Konklusionen er indtil videre entydig: Kvinder er særligt underrepræsenteret, men det er visse nationaliteter – særligt fra Central- og Østeuropa – også. Og det er et problem for parlamentet, hvis vi accepterer præmissen, at lobbyister har en væsentlig indflydelse på udformningen af politik.

Signal om faglighed

Iskander de Bruycker har tidligere kaldt Bruxelles en “homogen klub af mennesker, der går i de samme golfklubber, som har de samme hobbyer, som bor i de samme kvarterer.” Ligesom de folkevalgte i medlemslandene typisk er mere velstillede end gennemsnittet, viser forskning, at de ansatte i EU-institutionerne ikke er repræsentative for den europæiske befolkning. Unionens fattigste er fx ikke repræsenteret – ligesom de allerrigeste heller ikke er det.

I Iskander de Bruyckers nye forskning viser det sig, at lobbyvirksomheder med den mest ligelige kønsbalance har nemmere ved at få adgang til parlamentet og dermed søge indflydelse. Men kun op til en vis grænse: I undersøgelsen forsvandt de positive effekter, når organisationens procentdel af kvinder var over 60. Det er der flere forklaringer på, siger Iskander de Bruycker.

“Den første er, at politikere dybest set leder efter lobbyister, der minder om dem selv. Også på et underbevidst plan. Det ville betyde, at mænd foretrækker at engagere sig med mænd og kvinder med kvinder. Vi finder subtile beviser for det, men det er kun en lille effekt. Så vi kan ikke rigtig forklare dette resultat baseret på lighedstiltrækning alene.”

“Når man har en blanding af forskellige køn, og også forskellige nationaliteter, kommer det med forskellige perspektiver og forskellige erfaringer. Jo mere diversitet, jo mere succes og adgang til beslutningstagerne får du.”

Den tredje og mest plausible forklaring er også den mest åbenlyse: En organisation fremstår grundlæggende mindre seriøs, siger Iskander de Bruycker, hvis ikke den har sikret diversiteten: “Mangfoldighed er også et signal om faglighed.”

Nu er Iskander de Bruycker i gang med et nyt studie, der endnu ikke er offentliggjort, hvor forskerne sammenholder europæernes socioøkonomiske baggrunde med, hvor godt de er repræsenteret af deres nationale og europæiske parlamentarikere. Her tegner der sig et klart billede:

“Borgere med højere socioøkonomisk status er generelt bedre repræsenteret i EU’s offentlige politik af parlamentarikere. Forskellen er ikke stor, men den er signifikant,” siger Iskander de Bruycker, der mener, at resultaterne understreger civilsamfundets rolle:

“Når flere civilsamfundsorganisationer bliver mobiliseret, bliver disse socioøkonomiske uligheder mindre synlige. Det betyder, at de kan spille en gavnlig rolle i at svække forskellene eller gøre dem mindre.”

Artikelserien er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.