Gabriel Monnet/AFP/Ritzau Scanpix
“Jeg er blevet kontaktet af flere lobbyister den seneste måned end i de resterende 34 år af mit liv,” sagde Danmarksdemokraternes Kristoffer Storm til Føljeton, da han i foråret gik til valg for at skifte sin arbejdsplads i byrådet i Aalborg ud med Europa-Parlamentet i Bruxelles.
Her et halvt år efter partiets stormende succes er det blevet hverdag for den endnu nyvalgte parlamentariker. I dag får han så mange mails fra lobbyister, at han har sat en administrativ medarbejder til at smide det hele direkte i skraldespanden, når det ikke lige er møder med vigtige virksomheder. “Så jeg ved slet ikke, hvor mange beskeder, jeg ikke har set,” lyder det, da vi i november møder ham under afhøringerne af det nye kommissærhold i EU.
Vi kan ikke bekræfte, om Danmarksdemokraterne faktisk har trykket på ‘delete’-tasten. Men det er sikkert, at det langt fra er alle, der gør det. Bruxelles lever af lobbyisme – over 25.000 lobbyister har deres daglige gang i parlamentet – og i stort set alle dele af det europæiske system er der bred enighed om, at der er brug for både hjælp og input. Særligt hvis man vil forstå og forbedre EU’s lovgivning.
Nye alliancer
2025 står for døren, og en nyvalgt Europa-Kommission er blevet svoret ind; den mest højreorienterede kommission, der nogensinde har optrådt i Bruxelles.
Undersøgelser har samtidig vist, at flere af navnene på kommissionsformand Ursula von der Leyens nye holdkort har tætte forbindelser til den fossile industri. Og de første tegn på, at den grønne dagsorden kommer til at fylde mindre, er allerede dukket op.
Mange af de udvandede klimakrav bliver tilskrevet påvirkning fra von der Leyens bagland i centrumhøjregruppen EPP og deres nye alliancer med højrefløjen. Men også aktivt benarbejde fra de tusindvis af virksomheder, der bor side om side med parlamentet, og hvis udgifter til lobbyarbejde er mangedoblet. For alle andre bliver det sværere at gennemskue, hvem der egentlig arbejder for hvem.
Nogen må kigge under gulvtæppet i Bruxelles. Derfor runder Føljeton 2024 af med en interviewserie, der kort og godt undersøger, hvad vi kan forvente os af de næste fem år i EU – med fokus på nogle af dem, der påvirker systemet udefra: Lobbyisterne.
I løbet af den næste uges tid skal vi tale med forskere, konsulenter og advokater om, hvad der spænder ben for gennemsigtigheden i Europa – og hvem der kan være med til at øge den.
Vi begynder hos den italienske EU-professor Alberto Alemanno, stifter af organisationen The Good Lobby. For som navnet antyder, er lobbyisme ikke altid en dårlig ting. Det kræver bare, at alle har lige muligheder for at gå fra dør til dør.